preload loader
Børn på rådhuspladsen

I den svenske børnehave Egalia taler man ikke om piger og drenge, men om "venner" - og begreber som "han" og "hun" er blevet erstattet af det kønsneutrale "hen". I Danmark synes vi at kønsforskellene i højere grad skal accepteres og tilgodeses i institutioner og i skolerne. Er køn en social konstruktion, der kan påvirkes og forandres - eller er køn ren biologi?

Foto: Bax Lindhardt © Scanpix

 

Da Rødhætte var dreng

Netværket 24. september 2011 kl. 12:15 på P1

Det lyserøde tyl-skørt sidder på Anna, der stille sidder og laver en perleplade - mens William hænger med hovedet nedad i et træ.

Sådan er piger - og sådan er drenge!

Men ikke i den svenske børnehave Egalia. Her taler man ikke om piger og drenge, men om "venner" - og begreber som "han" og "hun" er blevet erstattet af det kønsneutrale "hen".

Det handler om at se børnene som de er, og at understøtte en større ligestilling mellem kønnene.
I Danmark er hver tiende af os meget positive overfor ideen om børnehaver uden køn.
Også selv om tendensen herhjemme ellers er den, at vi fokuserer mere og mere på at drenge er på én måde og piger på en anden - og at netop kønsforskellene i højere grad skal accepteres og tilgodeses i vores institutioner og i vores skoler.
Hvordan er det egentlig vi ser på køn i vores fællesskaber? Er køn en social konstruktion, der kan påvirkes og forandres - eller er køn ren biologi?
Hvad betyder synet på køn for den måde vi opdrager vores unger på - og hvilke konsekvenser har det for samfundet?

Rum til forskelle
Elsebeth Gerner Nielsen har selv mærket at blive holdt fast i de stereotype forestillinger, de fleste af os har om køn herhjemme. Både da hun som ung gerne ville køre på knallert, som de vilde drenge, og da hun som aktiv politiker, med en travl karriere, blev mor. Kunne "man" det?
-Der er da et kæmpe behov for stadigvæk at kæmpe for ligestilling, men det skal vi primært løse strukturelt - altså gennem lovgivning og ikke gennem kønsneutrale børnehaver, siger Elsebeth Gerner og fortsætter:

- Jeg mener, at der ligger en tryghed i at have et fast udgangspunkt, når man skal forme sin identitet. Altså, jeg ER kvinde, og så kan jeg gøre oprør herfra. Samtidig er det vigtigt, at vi som samfund skaber et rum, hvor der er plads til både det pigede og det drengede, også når det pigede slår igennem hos en dreng og omvendt.

Svensk når det er værst!
Det er kønspolitisk fundamentalisme, siger Dennis Nørmark om arbejdet med kønsneutrale børnehaver i Sverige;

- Det er et sørgeligt forsøg på at ville erodere forskelle, og det er desværre svensk når det er værst. Det er forestillingen om at man kan fjerne forskelle, og så lave sådan et almindeligt, demokratisk Ikea-agtigt standardprodukt, som en kønsneutral figur er. Det er ulækkert og jeg begriber ikke at pædagoger kan finde på at lave sådan et overgreb på børn, lyder det fra Dennis Nørmark.

Vi er ligeså forskellige som bøger
Lars Møller er enig med Dennis Nørmark i, at det er helt skævt, når man i en børnehave i Sverige arbejder med kønsneutralitet for at understøtte ligestillingen i samfundet.

- Fra naturens og biologiens side er der jo forskel på mænd og kvinder, men der udover er det jo ikke et spørgsmål om køn, men om mennesker. Vi er alle mennesker - og mennesker er lige så forskellige som bøger. Man kan ikke vurdere, hvad en bog indeholder alene på grund af indpakningen. Man er nødt til at læse den, siger Lars Møller.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Charlotte Flyvbjerg Poulsen og Lene Juul Bruun

Medvirkende:

Jette Kofoed, lektor, Århus Universitet, Anette Risager, Skovlinden, Svendborg, Agi Csonka, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut

 

Panelet

Dennis Nørmark

Antropolog, forfatter og erhvervskonsulent.

 

Lars Møller

Oberst Lars Møller er chef for internationale missioner i Forsvarskommandoen.

 

Elsebeth Gerner Nielsen

Tidligere radikal toppolitiker og minister - nuværende rektor på Designskolen i Kolding.

 
 

Lyt til

Lørdag 12.15

 

Tirsdag 18.10 på digital radio

 

Få Netværket som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Netværket > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.