60 år med TV

• 60 år med TV   (44:04)

Husalteret, komakassen, billedkommoden eller flimmeren.

Uanset hvad vi kalder det, så er det i de her dage 60 år siden, at fjernsynet rykkede ind i vores stuer.

Og dengang - i 1951 - sagde daværende undervisningsminister, Flemming Hvidberg, om fjernsynet:

 "Jeg tror ikke, det kommer til at betyde noget af varighed."

I dag ved vi, at han tog fejl. 

Nu har vi ikke bare en lind strøm af kanaler at vælge imellem, tidsforbruget foran skærmen vokser og vokser og ligger nu på lidt over fire timer i gennemsnit om dagen.

Hvorfor ser vi så meget TV - og hvad får vi egentlig ud af det?

Betyder TV noget væsentligt for vores fællesskaber i dag - er det en del af vores moderne dannelse eller er det her, vi henter den daglige dosis dulmende underholdning? Bliver vi klogere eller dummere?

Verden er kommet tættere på
Karen Ellen Spannow er en af dem, der, her i den mørke tid, kommer op på fire timer i selskab med fjernsynet dagligt. Hun bruger det både som underholdning, som nyhedskilde og som baggrundstapet.
-Der er mange måder at bruge TV på. Det er ikke bare en fordummende aktivitet, men i høj grad også en social aktivitet at se fjernsyn. Derfor synes jeg ikke, at man kan sige, at et bestemt antal timer med tv er for meget, siger Karen Ellen Spannow og fortsætter:
-Vi skal heller ikke glemme, at vi, takket være TV, er mere velorienterede om resten af verden i dag, i forhold til tidligere.

Begræns børns TV-forbrug
Iben Krogsdal kommer ikke selv op på fire timers tv-kikkeri dagligt. Hun henter nyheder andre steder og vælger meget selektivt, hvad hun vil se.
Samtidig er der klare restriktioner for, hvor meget fjernsyn familiens mindste børn må se. Det er der en særlig grund til.
-Jeg har iagttaget, at børn bliver mindre initiativrige og mindre gode til at gå ud og agere blandt andre, hvis de ser meget tv. Derfor har vi meget stramme regler for vores mindste børn, mens de største på 12 og 15 år bestemmer mere selv, fortæller Iben Krogsdal.
-Fjernsyn er godt til mange ting, men når det handler om de mindste, bør der helt klart være grænser for hvor meget de ser, siger hun.

Ulykkelige mennesker ser meget TV
Svend Brinkmann fortæller, at psykologiske undersøgelser peger på, at vi hverken bliver mere eller mindre lykkelige af at se TV. Vores følelser bliver nærmest flade.
-Undersøgelserne viser også, at ulykkelige mennesker ser langt mere tv end såkaldt lykkelige mennesker. Så er spørgsmålet naturligvis, om de bliver ulykkelige, fordi de ser tv, eller om de ser tv, fordi de er ulykkelige. Det er jo tankevækkende, siger Svend Brinkmann, der i øvrigt kalder sig selv for en monopol-romantiker.
Han mener, at fjernsynet i mange sammenhænge var bedre i monopolets tid.