Kløfter og klasser

• Hør udsendelsen   (47:00)

Brand i gaderne, butiksplyndringer og ballade.
Denne sommers uroligheder i London og andre engelske byer har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt noget tilsvarende kunne ske i Danmark.
Selv om der ikke er noget at sige til urostifternes forsvar, så har forsøget på at finde forklaringer kredset om klasseskel, sociale og etniske spændinger i det britiske samfund.
Og py-ha - den slags har vi jo slet ikke på samme måde i vores lille smørhul.
Her er vi er alle lige - mener de rige.

I en Capacent undersøgelse fra sidste år siger 75 procent af såkaldt almindelige borgere, at der er betydelige klasseskel i Danmark, mens kun 44 procent af det der bliver kaldt "erhvervseliten" mener, at det er tilfældet.

Hvem har ret?
ER der kommet en afstand imellem os - socialt og geografisk - som nogen af os er blinde for?
Sociale spændinger kommer til at spille en større rolle i fremtiden, både internationalt og herhjemme, spår eksperter.
Men gør vi noget ved det - og hvad er det rigtige at gøre?

En klasse for sig selv af ubrugelighed
Der er ikke længere nogen klare klasseforståelser i et land som Danmark, mener Søren Hermansen. Derfor er det vanskeligt at tale om klasseskel, fordi det er svært at tale om noget, man ikke rigtig kan definere.

- Vi har jo haft flere brud på de tydelige klasser. Da landbrugsstrukturen ændrede sig, da vi fik industrialiseringen og til nu, hvor vi er i et paradigme, hvor vi ikke rigtig ved, hvor vi er. Hvor der ikke er brug for de kvaliteter og de talenter mange af os har, fordi det hele er blevet til papir og computer. Alle de håndværksmæssige ting er der stort set ikke brug for længere. De er blevet en klasse for sig selv af ubrugelighed, siger Søren Hermansen og fortsætter:

-Måske kan man tale om "den bestemte klasse". Det er den, hvor vi siger, at jo længere uddannelse du har, jo større sandsynlighed er der for at du får et job. De, der klarer den, hører til i den bestemte klasse. De andre er ikke med, mener Søren Hermansen.

Noget er bimlende galt
Vi kan ikke alle lave det samme i et samfund, og vi kan ikke alle være lige, mener Dennis Nørmark. Men han synes, at noget er gået "bimlende" galt, når vi efterhånden ikke anerkender bestemte typer af job som "gode nok".

- Der skal være nogen til at gå med aviser, gøre grøftekanter rene og ordne haver. Men når man ser en der ordner grøfter i dag, tænker man straks, at han er i et aktiveringsprojekt, og ikke i gang med et job han selv har valgt, fordi han synes om det, siger Dennis Nørmark.

- Måske er velfærdsstaten en del af problemet. I et samfund, hvor det for nogen ikke kan betale sig at arbejde, så gider folk jo heller ikke arbejde. Når man importerer arbejdskraft og outsourcer virksomheder, fordi den danske arbejdskraft er blevet for dyr, så må man overveje, om den måde vi har indrettet os på er rigtig, siger Dennis Nørmark.

Det ulmer
I bogen "Vrede unge mænd - optøjer og kampen om anerkendelse i et nyt Danmark" siger forfatteren Aydin Soei at det egentlig ikke er økonomisk ulighed, der er den udløsende faktor i de vestlige samfund i dag. Det er netop manglende anerkendelse.
Det er Karen Ellen Spannow enig i. Hun mener sagtens, at uroligheder, som dem vi så i London, kan blive virkelighed i Danmark:

- Vi har i øjeblikket en gruppe unge mænd, hvis fremtidsudsigter mildt sagt er ubehagelige. De har ingen uddannelse og kan ikke få job. De ufaglærte job forsvinder fra landet. Dertil kommer, at de ikke kan få nogen kone, for ingen kvinder gider have den slags mænd, siger Karen Ellen Spannow.

Hun mener dog ikke, at man helt kan skille anerkendelsen ud fra økonomisk formåen.
-Når man ser på det overordnet, så er det sådan, at de lande, hvor uligheden er størst, klarer sig dårligst på en lang række parametre. Det er det, der gør den stigende økonomiske ulighed herhjemme så bekymrende.