Fryns og fedterøvs-tillæg
G: Netværket 29. oktober 2011 kl. 12:15
på
P1
Botoxbehandlinger, zumba og økonomisk støtte til behandling for barnløshed.
Det er bare et par eksempler på personalegoder i nogle af de virksomheder, som rangerer højt på listen over de bedste arbejdspladser i USA.
Herhjemme er nogen af os så heldige at kunne få sundhedsforsikringer, fri til at motionere, gå i læseklub eller lave frivilligt arbejde i arbejdstiden.
Fryns og fedterøvstillæg er ikke noget nyt. Omfanget er dog steget i Danmark gennem de seneste år - og som eksemplerne her antyder, så antager det også nye former.
Men er botox og bogklubber dét, der får os til at yde og præstere?
Hvad betyder fryns, god løn og bonusordninger egentlig for vores arbejdsglæde og for loyaliteten overfor vores arbejdsplads?
Og lyver de der siger, at det er indholdet i arbejdet, der er det vigtigste? Altså - findes det job, hvor arbejdet bærer lønnen i sig selv?
Fryns er noget mærkeligt noget
Ugebrevet A4's har lavet en undersøgelse der viser, at et flertal på 67 procent af lønmodtagerne oplever frynsegoder som en anerkendelse af deres arbejdsindsats. Og næsten hver anden lønmodtager erklærer, at fryns motiverer dem til at yde en større arbejdsindsats, end de ellers ville have præsteret. Alligevel mener Iben Krogsdal, der selv er ansat i det offentlige, at fryns er noget mærkeligt noget. Hun bedyrer, at hendes holdning ikke skyldes, at frynsegoder ikke er nær så udbredt i det offentlige, som i det private, men fordi hun synes at mange typer af frynsegoder overskrider en grænse til medarbejdernes privatliv.
-Det er en form for omklamring fra en virksomheds side - lige pludselig er man ikke arbejdsgiver men nærmest gavegiver. Det ligger en form på pres på medarbejderne, at der er motion i arbejdstiden eller sundhedsforsikringer. I skal være sunde og I må ikke blive syge.
Jeg håber, det er en tendens, der vender - men det tvivler jeg på, siger Iben Krogsdal.
Fryns følger lønnen
Undersøgelser viser, at jo mere du får i løn, jo flere frynsegoder får du. Og det burde måske være anderledes, mener Nikolaj Henningsen, som siger;
-For de af os, som ikke får de højeste lønninger, kan det da godt være rart med forkælelse fra arbejdspladsens side. Mens de af os, der i forvejen er rimelig godt lønnet, ikke har det samme behov, fordi "kaldet" ligger i arbejdet. Så selvom jeg personligt ikke er til hverken botox eller zumba, er jeg ikke kategorisk afvisende overfor forskellige typer af frynsegoder. Men dybest set handler det jo om, at vi alle gerne vil have anerkendelse for det vi laver.
Mere fryns i fremtiden
Fryns alene for fryns skyld er en gammeldags måde at tænke ledelse på. Fryns skal være tænkt ind i ledelsesfilosofien og hjælpe medarbejderne til at fjerne de distraktioner, der kan stå i vejen for at levere et godt stykke arbejde. Det fortæller forsker; Henriette Hein, der har set på hvordan nogle virksomheder i USA bruger fryns til at motivere deres medarbejdere.
Et godt eksempel er SAS Institute, som udvikler it-software og udbyder konsulentydelser og er verdens største privatejede konsulentfirma. Men de er nok mest berømte for deres omfattende frynsegoder. Man kan gå til frisør og få massage i arbejdstiden, og mens man er på arbejde, kan man få repareret sin bil, passet sine børn og ordnet sit rensetøj.
De tendenser vil vi også komme til at se i Danmark, mener Kresten Schultz Jørgensen:
-Det går jo nok i den retning. Krise eller er. Amerikansk ledelsesfilosofi er på mange måder bundet op på noget, vi i Danmark ville sammenligne med Scientology. Man kikker på organisationen som en familie, og der er et krav om, at du som medarbejder melder dig ind i det brand, som virksomheden udgør. Jeg har mine reservationer over for det. Enten er du med eller også er du helt ude - og det synes jeg er usundt, siger Kresten Schultz Jørgensen.
Sendt første gang 24. 4 2011