De nye bedsteforældre
Netværket 05. november 2011 kl. 12:15
på
P1
Emma er syg, og jeg har et vigtig møde på jobbet - kan du komme?
Det spørgsmål er der sikkert mange bedsteforældre, der kan nikke genkendende til. I hvert fald stilles det i en sådan grad, at en del moderne bedsteforældre går ned med stress, fordi de føler, at deres voksne børn hiver i dem med ønsker og krav om hjælp til børnepasning, indkøb osv. osv.
Omvendt er der også en del voksne børn, som føler at deres forældre har liiige rigeligt travlt med at dyrke seniorlivet, så de slet ikke har plads i kalenderen til at være noget for børnebørnene.
Hvad er vores billede af den bedste "bedste" og hvilken rolle udfylder de i vores fællesskaber i dag?
Driver de yngre rovdrift på de ældre - og er det egentlig ikke rimeligt nok at farmor ikke altid har tid til børnebørnene? Eller er nutidens bedsteforældre lidt for optaget af deres egne behov?
Sig dog nej!
-Der er sket en sentimentalisering af forældreskabet i dag, og det smitter af på forventningerne til bedsteforældre, mener Karen Ellen Spannow og uddyber:
- Følelser står i meget høj kurs. Vi VIL vores børn i dag i meget høj grad, og ordet nej er stort set afskaffet i moderne børneopdragelse. Det smitter af på bedsteforældregenerationen. Det dér kor af bedsteforældre, der står og hyler op om at deres børn hiver urimeligt meget i dem, de kan da bare sige nej. Det er jo ikke nogen forbrydelse. Omvendt skal jo selvfølgelig også bare være klar over, at hvis man vil have et forhold til sit 15årige barnebarn, så kræver det nok også, at man skifter en ble på dem, når de er et år gamle, siger Karen Ellen Spannow.
Bedsteforældre har et ansvar
Dennis Nørmark anerkender, at det er et problem, hvis bedsteforældre i stigende grad føler at der bliver drevet rovdrift på dem. Det genkender han dog ikke fra sit eget liv, da hans børns bedsteforældre bor så langt væk, at det er umuligt at trække på dem i hverdagen.
- Men vi er mange børnefamilier, der lever i et dagligt logistisk mareridt. Selv om samfundet og vores arbejdsliv har udviklet sig i en meget fleksibel retning, så er daginstitutionerne jo ikke fulgt med. Det er et andet problem, som gør at vi unge forældre hiver og flår i bedsteforældrene, for at de skal passe vores børn i pressede situationer, siger Dennis Nørmark.
Han mener i øvrigt, at bedsteforældre bør strække sig meget langt for at hjælpe deres voksne børn. Også hvis det betyder afbud til golflektionen eller foredraget for at kunne passe et sygt barnebarn:
-Bedsteforældre har også et ansvar for at deres børn og børnebørn har det godt, siger han.
Vi skal organiserer os anderledes
I fremtiden bliver det at have bedsteforældre med god tid en endnu større luksus. Efterlønnen er på vej væk og vi skal alle blive i længere tid på arbejdsmarkedet. Det er en udfordring, som måske kræver en ny-tænkning af daginstitutionsområdet og som kan betyder særlige firmaordninger til attraktive medarbejdere med syge børn.
Men der kunne også være en anden vej at gå.
- Vi glemmer at kikke på samfundets selvorganisering, siger Søren Hermansen. Han foreslår, at unge forældre, der bor geografisk langt fra deres børns bedsteforældre, bosætter sig på måder, hvor der er indbygget hjælp at hente fra naboer med børn, venner og veninder.
-Børn er jo i ekstrem høj grad et individualistisk projekt herhjemme. Det er inden for egne rækker, vi forsøger at løse udfordringerne. Men det tror jeg, vi er nødt til at tænke anderledes om i fremtiden, siger Søren Hermansen.