Jagten på den indre ro!
Netværket 26. november 2011 kl. 12:15
på
P1
Nærvær, indre ro og bedre til "at leve i nuet".
Det står højt på ønskesedlen hos rigtig mange af os.
Men hvorfor egentlig?
Er vi så hårdt spændt for i hamsterhjulet - med job og familie - krav om at skulle se godt ud, at spise økologisk og samtidig huske at have et stort og givende netværk - så vi har glemt hvordan man trækker vejret?
Hvad er det for en kraft, der siges at ligge i nuet, nærværet og i den indre ro?
Meditation og mindfulness er blevet vejen til opfyldelse af ønskerne for mange. Det, som engang var forbundet med røgelse, orange gevandter og hippier, er i dag bare hipt - ikke kun i privatlivet - men i særdeleshed også på arbejdspladsen og i skolerne.
Skeptikere mener, at meditations- og mindfulness-bølgen med sin "kikken indad" fremmer en kultur, hvor hvert menneske skaber sit eget liv - uden sans for fællesskabet.
At det fremmer tankegangen, at hvis du IKKE evner at forbedre din livskvalitet og dit stressniveau - er du selv ansvarlig, når nu redskaberne stilles til rådighed.
Mens fortalerne ser store potentialer i at bruge meditation og mindfulness som redskaber til at løse både personlige og sociale problemer i vores fællesskaber.
En dyrkelse af "mig"
-Jeg tror altid folk har haft travlt med livet. Mine forældre havde et hårdt arbejdsliv og havde i den grad brug for pusterum. Men det kan da godt være, at der er flere distraktionsmuligheder i dag, siger Dorte Toft.
Hun ser udbredelsen af meditation og mindfuldness som et led i en tidstypisk tendens, hvor vi dyrker os selv og vores egne behov, nu da de fleste af os ikke behøver at spekulere på, hvordan vi forsøger os selv og vores familier.
-Vi ser meget på os selv og vores egne behov, og rigtig meget i tiden handler om dyrkelse af sundhed og om at optimere sig selv - både fysisk og psykisk, siger Dorte Toft.
Et grundlag for fællesskab
Meditation ved de fleste nok, hvad dækker over, mens Mindfulness beskrives som en samlebetegnelse for en tankemæssig enkel måde at være, arbejde og leve på - og et sæt af meditationsteknikker, som giver adgang til en mere afspændt, rolig, klar og vågen sindstilstand.
Man træner opmærksomhed på sine tanker, følelser og kropsfornemmelser med en række teknikker - primært hentet fra Buddhisme og yoga - og det bruges til at skabe ro i krop og sind gennem koncentration og nærvær.
For Majbritte Ulrikkeholm er det at meditere en daglig praksis, og hvis ikke en religion, så i hvert fald en livsstil, der for hende handler om at være i ro med sig selv, for at kunne gå ud og skabe noget med andre.
-En af de rigtige dybe meditationer, der findes inden for Buddhisme, handler om at mediterer på medfølelse, netop for at kunne tage andre mennesker ind. Så som udgangspunkt har den her teknik aldrig været tænkt som noget der handlede om den enkelte, men som en fin ting om at kunne række ud mod andre, siger Majbritte Ulrikkeholm.
Dominerende ledelsesreligion
Hjerneforskningen har påvist, at meditation påvirker vores hjerner i positiv retning, men Svend Brinkmann er en af dem, der alligevel stiller sig skeptisk an overfor at meditation og mindfulness breder sig til arbejdspladser - både som et anti-stress redskab for medarbejderne og som ledelsesstil:
-Vi risikerer at tilbyde rene individuelle løsninger på sociale problemer, hvis man kun laver symptombehandling. Hvis folk er stressede, er det måske nogle ydre omstændigheder, der skal ses efter og her hjælper vejrtrækningsøvelser ikke alene, siger Svend Brinkmann.
Han er heller ikke synderligt positiv over, at rigtig mange ledere dyrker mindfulness og meditation;
-Det er blevet tidens dominerende ledelsesreligion, hvor det primært handler om hvordan "DU" får succes som leder ved hjælp af mindfulness og meditation, og det er der umiddelbart ikke meget medfølelse og fællesskab i. Der er samtidig undersøgelser der viser, at de, der ikke ønsker at tage imod virksomhedernes tilbud om meditation og mindfulness bliver anset som kættere og bliver frosset ude. Det er jo heller ikke ligefrem rummeligt, siger Svend Brinkmann