Er elitesport en national nødvendighed?

• Hør udsendelsen   (43:44)

"Nogen siger, at fodbold er det vigtigste i verden. Det passer ikke. Det er meget vigtigere"

Sådan har den nu afdøde, tidligere manager for den engelske fodboldklub Liverpool, Bill Shankly, engang sagt. Der vil helt sikkert være dem, der giver ham ret - og så vil der være nogen der mener, at han er fuuuuldstændig "off side".

Men næsten uanset hvem du er, og hvor lidt du interesserer dig for sport, så bliver du påvirket, ikke bare af fodboldspillernes, men også af andre danske idrætsfolks præstationer.
Forskning viser, at deres præstationer påvirker vores humør, vores helbred, vores nationalfølelse - ja og sågar de økonomiske markeder.

Hvad er det egentlig for en rolle elitesporten udfylder i vores fællesskaber? Er den så vigtig at vi for eksempel bør have et særligt sportsministerium?

Og hvilken rolle spiller vi - fællesskabet - for eliteidrætten? Er det for eksempel vores umættelige hang til underholdning, der driver cykelrytter ud i dopingmisbrug og som fører til krav om at kvindelige badmintonspillere SKAL stille op i små skørter til turneringer?

Eller er det vores hr. og fru Danmark-værdier om lighed og renhed i sporten, der gør, at vi ikke har de idrætsstjerner vi kunne have haft?

Sport som national identitetsmarkør
Kresten Schultz Jørgensen har arbejdet med branding og kommunikation igennem mange år, og han mener at elitesport har en gigantisk betydning på mange niveauer i vores fællesskaber.

Det er blevet dét, der brander lande og byer. Det positionerer lige så høj grad lande, som politik og religion for eksempel gør. Og så er det en national identitetsmarkør, mener Kresten Schultz Jørgensen:
- Den danske identitet er dobbelt. Vi har storhedsvanvid, men med et indbygget mindreværdskompleks. Når en filminstruktør vinder en Oscar eller en sportsstjerne gør det godt ved en turnering, så stiller vi et dobbelt krav om, at de ikke må prøve for hårdt, for det synes vi er pinligt. Man skal charme sig ind i det, men vi vil gerne være med til at hylde dem. Vi synes for eksempel, at det var fantastisk da Danmark kom til EM i fodbold i 1992 på en badebillet og vandt. Men vi synes måske at Caroline Wozniacki er lidt for meget, så her nøjes vi med at være imponerede, siger Kresten Schultz Jørgensen og fortsætter:

-Jeg tror, at Danmark, mere end så mange andre lande, har behov for elitesport, og jeg kan ikke se noget problem i, at vi samles om gode fortællinger.

Bagsiden af medaljen
Bagsiden af "det moderne samfunds teater", er, at det kan føre uheldige ting med sig som for eksempel doping. Til det siger Ann Elisabeth Knudsen:

-På den ene side blev jeg skuffet, da det første gang kom frem, at mange cykelryttere var dopede. Nu går jeg bare ud fra, at doping er et vilkår i den sport. Og jeg gider da heller ikke se dem følges ad fra start til slut. Det er de unikke præstationer, der gør det sjovt at se på. Men jeg har det dobbelt med det, for jeg synes også at det er en stor pris rytterne betaler, for kort tid i rampelyset, mener hun.

Netværkets panel mener at det er vanskeligt at pålægge idrætsudøveren det fulde ansvar for, at jagten på præstationer, kan føre til et liv på overdrevet. Forventninger fra organisationer, sponsorer, medier og tilskuere er med til at lægge pres på, og det er svært at se hvordan det skulle kunne være anderledes.

Sport som løftestang for EU
Sport er nemlig ikke bare underholdning. Det er store penge - og politik.
Europa sakker i den grad bagud i det internationale medajleregnskab. Ikke engang den tidligere sportssupermagt Rusland kan følge med i Kinas og USA's olympiske medaljekapløb. Derfor mener politikerne at et EU-OL skal være med til at genrejse europæiske storhed ved de olympiske lege. OG - samtidig vil et EU OL givetvis være løftestang for en større opbakning til EU.

Til november skal der stemmes om initiativet, når sammenslutningen af de nationale europæiske komiteer i Europa mødes til generalforsamling i Rusland. Foreløbig har 47 ud af 49 medlemslande sagt ja - også Danmark.

Det forstår Erik Trigger Olesen ikke:
-Hvis EU, som er et økonomisk, politisk projekt ikke kan hænge sammen som det er, så vil en enkelt gladiatorkamp eller to ikke gøre nogen forskel. For mig at se, da er det her det klassiske eksempel på: Giv folket brød og skuespil, så glemmer de at de står i lort til halsen, lyder det bramfrit fra Erik Trigger Olesen.