Tør du se dig selv i bak-spejlet?

• Hør udsendelsen   (44:02)

Kurt er smart - dødsmart!
Kan I huske trafikkampagnen fra 1985, som forsøgte at fortælle os, at fart dræber.

Siden er mange af os blevet forældre, der råber - Husk cykelhjelmen - Se dig for - og Kør forsigtigt! - efter vores unger.

Men mon de lytter?
Godt nok er antallet af dræbte i trafikken det laveste i 80 år - men ikke når det gælder vores børn og unge.

Der sker en seks-dobling af antallet af dræbte og tilskadekomne, når vi snakker børn i 12-16års alderen - og de 15-24årige fylder stadig meget i statistikkerne over døde og kvæstede - selv om de udgør en forholdsvis lille gruppe af den samlede befolkning.

Hvor gode rollemodeller er vi egentlig, når det handler om adfærd i trafikken?
Husker du selv cykelhjelmen - fartgrænserne og at sætte mobilen i den håndfri, når du kører ud i trafikken? Eller hører du til de mange, der mere eller mindre mener, at det er godt der er regler for alle de andre idioter - mens du kører efter dine egne?

Den civile ulydighed i trafikken er større i vores fællesskaber end hos vore naboer - særligt i sammenligning med tyskerne og svenskerne er vi ikke gode til at efterleve færdselsloven.
Er det os der skal stramme op - eller er det reglerne, der skal slappe af!

Svært at opdrage i forhandlingskultur
Når vi fylder ungerne ind bilen og drøner i Bilka eller til familiefødselsdag, så sker der mere på bagsædet end vi måske tror. Ud over at spille Nintendo eller nive sidemanden, så får børnene helt automatisk timer i trafikadfærd. Forældres forhold til fart og regler smitter ganske enkelt af på børn og unges egen adfærd i trafikken, viser en ny undersøgelse.

De gør som vi gør, og ikke som vi siger. Men hvorfor kører vi så ikke efter reglerne?
Johannes Andersen mener at en af årsagerne skal findes i, at vi lever i en forhandlingskultur. Alt er til forhandling, også færdselsreglerne. Det betyder samtidig, at det er vanskeligt at opdrage sine børn.

Opdragelse er jo indlæring af forpligtelser, og vi lever i et samfund, hvor vi træffer flere og flere selvstændige valg. Vi vil selv vælge, hvad om det er bedst at køre 113, der hvor vi ellers kun må køre 110 km. Når dét er udgangspunktet, så bliver det svært at opdrage vores børn til noget de SKAL. For eksempel at overholde alle færdselsregler, siger Johannes Andersen.

Vi kører råddent
Noget tyder på at det måske kan blive vanskeligt at blive gode rollemodeller for vores børn og unge. I hvert fald er den civile ulydighed i trafikken større i vores fællesskaber - end hos vore naboer.

Særligt i sammenligning med tyskerne og svenskerne er vi ikke gode til at efterleve færdselsloven. Hvis vi sammenligner os med briterne, er vi langt mindre hensynsfulde - men til gengæld rasende mere utålmodige.

Det genkender Jan Guldmann:
-Jeg ville ønske, at vi kunne overføre noget af den britiske høflighed i trafikken til Danmark. I England er det mere reglen end undtagelsen, at bilister holder tilbage, hvis gående skal over et fodgængerfelt. Herhjemme kører vi zig-zag på motorvejen for at komme hurtigere frem, laver ansigter og giver fingre, til dem vi synes generer os. Det er skidt, mener Jan Guldmann.

Skru op for bøder og kontrol 
Nogen siger at kampagner om hastighed og lovbrud ændrer ikke ved trafikkulturen. Man skal ind og have fat i glæden ved at tage hensyn og opføre sig givende i trafikken. Som når man rejser sig for en ældre dame i bussen. Det gør ikke kun damen godt, men også dig godt, og samme gevinst kan man få ved at opføre sig bedre i trafikken.

Men den tankegang tror Iben Krogsdal ikke på holder, når det handler om vores trafikkultur.
-Det er altid godt, at man som menneske tænker over sine handlinger. Men når det kommer til trafik, så nytter det ikke at appellere til, at vi skal elske vores næste og tage hensyn. Her handler det om regler og forbud og sanktioner og regulativer. Trafik er nødt til at være gennemreguleret, og det er den jo til dels allerede. Men for min skyld kan vi sagtens skrue op for fotofælder, bøder og kontrol. Det er det eneste der kan hjælpe til med at ændre vores adfærd, mener Iben Krogsdal.

Hun tilføjer:
-Det er tankevækkende, at vi, i friheden og fartens navn, er villige til at acceptere, at så mange unge mennesker mister livet i trafikken hvert år.