preload loader
P1 - det giver mening
slagteri 2

Vi elsker kød, men vores forbrug belaster kloden. Bliver det mon lige så yt at spise kød, som det er yt at ryge?

 

Vores uetiske kødforbrug

Netværket 22. september 2012 kl. 12:15 på P1

qSpiser du din røde bøf med god samvittighed?
Hvis ja, så nyd det - for den gode samvittighed lever på lånt tid.
Vores hang til kød belaster kloden i en sådan grad, at det er uetisk at spise det, er der nogen, der mener.
Danmark er en af de mest "kød-ædende" nationer i verden - og der skal 3-4 jordkloder til, hvis alle i verden skulle forbruge lige så mange ressourcer og spise lige så meget kød, som vi gør.Men giver det lige netop OS et særligt ansvar?
Og hvordan skal vi tage det ansvar på os, når kød i vores kultur samtidig er forbundet med forestillingerne om "nydelse og det gode liv"?
Er det endnu engang Staten, der skal skubbe os i den "rigtige" retning - på samme måde som Staten jo i forvejen forsøger at regulere vores adfærd på en række andre områder? Rygning - for eksempel.
Bliver det mon lige så yt at spise kød, som det er yt at ryge?

Vi SKAL begrænse os
Filosof Morten Dige hører til dem, der mener, at vi bør spise mindre kød af etiske årsager.
-Det er der etiske grunde til i to betydninger af ordet. Etik kan have noget at gøre med hvad vi skylder andre væsener, og der mener jeg, at vi skylder dyrene, at behandle dem langt bedre, end vi gør. Det peger i retning af at begrænse vores kødforbrug, siger han og fortsætter;
-Etik handler også om at have et godt liv, og der mener jeg, at det er en win-win-situation at man kan begrænse sit kødforbrug, lægge mere vægt på kvalitet og kød, der er produceret under ordentlige forhold  og som samtidig ikke belaster klimaet helt så hårdt, og få noget som man også bliver gladere af at spise, siger Morten Dige.

Prisen på kød må op
Ansvaret for at ændre kødvaner ligger hos os selv, mener antropolog Dennis Nørmark. Men han tror at øvelsen bliver meget svær, blandt andet fordi kødet er en stor del af vores madkultur og fordi vi har et statsstøttet landbrug, som gør at priserne på kød er så lave.
-Man kan få en rimelig stor pakke koteletter for en 20'er, og vi smider uhyggeligt meget mad ud. Det er for mig en indikation på, at vi har prissat vores kød alt for billigt. Men jeg tror, at det vil regulerer sig selv hen ad vejen, efterhånden som udbuddet bliver mindre, fordi flere og flere mennesker vil have kød, siger Dennis Nørmark.
-Men den slags "hypede" ideer om, at vi skal spise på en bestemt måde af hensyn til dyrene, miljøet og naturen, holder maksimalt i et par år. Det bliver et modefænomen, men så slutter det igen, fordi, dét vi dybest set interesserer os for er os selv, vores egen sundhed og pengepung. Derfor må priserne op, mener Dennis Nørmark.

Vores bevidsthed skal vækkes
Cand.polit og børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen, tror ikke, at vores kødforbrug vil ændre sig af sig selv over tid. Der er nødt til at ske noget fra centralt hold. Det kunne være, at omkostningerne fra produktionen og dyrevelfærden blev afspejlet i priserne på kødet, som Dennis Nørmark er inde på. Men det handler også om, at vi ikke er bevidste om, hvor stor en belastning kødet er for kloden, mener Lisbeth Zornig Andersen;
-Det handler om vores egen bevidsthed om de problemer vores forbrug skaber. Det handler om tilgængeligheden af alternativer, og så handler det om vores egne vaner ud i madlavning. For vi har de supermarkeder, vi fortjener. De sælger hvad vi efterspørger. Så vi må jo kikke på os selv, siger Lisbeth Zornig og fortsætter;
-Jeg tror på, at en masse information, om hvordan vores industrikød bliver lavet og en prisregulering af kødet ville kunne være med til at ændre vores vaner.


 

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Anders Aamand og Lene Juul Bruun

Medvirkende:

Sood, Mustafa og Bjarne, slagteriarbejdere Århus Slagtehus, Jens Erik Sjællænder, direktør Århus Slagtehus, Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Købehavns Universitet, Jørgen E. Olesen, professor i agro-økologi ved Aarhus Universitet

 

Panelet

Morten Dige

Morten Dige er ph.d. i filosofi og ansat som lektor på Aarhus Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig med, undervist i og holdt foredrag om konkrete etiske problemstillinger.

 

Lisbeth Zornig Andersen

Lisbeth Zornig Andersen har siden 2010 være formand for Børnerådet. En stilling hun forlader i oktober 2012 for at blive selvstændig, men hun vil stadig arbejde med fokus på udsatte børn og voksne.

 

Dennis Nørmark

Antropolog, forfatter og erhvervskonsulent.

 
 

Lyt til

Lørdag 12.15

 

Få Netværket som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 
 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Netværket > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.