preload loader
korruption

Hver tredje af os finder nyt job gennem netværk. Hvornår bliver netværk til nepotisme i vores fællesskaber?

Foto: Colourbox

 

Hvornår bliver netværk til nepotisme

Netværket 09. februar 2013 kl. 12:15 på P1

Kammerateri og nepotisme er noget man mister stilling og status på i vores fællesskaber.
Spørg bare vores tidligere kulturminister Uffe Elbæk eller nogle af de mange ansatte i Københavns kommune, der for nylig er blevet omplaceret, fordi en undersøgelse afslørede lidt for mange familiære relationer på byens institutioner og skoler.

Til gengæld elsker vi netværk.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at det nu er hver tredje af os, der finder job gennem netværk. For få år siden var tallet hver fjerde, så der er sket en stigning.
Hvornår bliver netværk til nepotisme i vores fællesskaber?
Synes vi kun kammerateri er et problem, når det bliver opdaget - og når ikke er os selv, der opnår fordelene? Eller er vi som samfund ude på en moralsk glidebane, hvor netværk og nepotisme efterhånden går hånd i hånd?

Tendensen er problematisk men forståelig
Der kan være en tynd streg mellem netværk og nepotisme. Filosof Morten Dige mener, det på sin vis er godt, at folk gør noget aktivt for at få del i forskellige goder og bruger sit netværk til at skaffe sig et nyt job. Men han er ikke blind for at det kan have uheldige konsekvenser.
- Strengt taget er det problematisk, hvis man ved at "trykke på nogle knapper" og ved at bruge sit netværk kan skaffe sig selv eller sine børn adgang til goder på forskellige måder. Samtidig synes jeg, det er forståeligt, at vi gør det, siger Morten Dige, og fortsætter:
- Men hvis hver tredje får job via netværk, og tendensen fortsætter med at stige mens antallet af tilgængelige job falder, så er der jo nogen grupper i samfundet som får det svært, og det forekommer ikke retfærdigt.

Mild korruption og stærk tillid
Danmark kåres år efter år som et af de mindst korrupte lande i verden, men det betyder ikke, at der ikke forekommer bestikkelse og korruption herhjemme.
- Fodboldrejser og andre typer af smørelse, som danske virksomheder deler ud til deres kunder er en form for mild bestikkelse, slår samfundsforsker Johannes Andersen fast.
- Men når det så er sagt, så er Danmark i min selvforståelse et land uden korruption. Den anden side af korruption er nemlig tillid, og vi er mestre i tillid i Danmark. Har vi en oplevelse af at leve i et korrupt land, føler vi heller ikke at vi kan stole på folk. Men det gør vi i Danmark, påpeger Johannes Andersen og fortsætter:
- For eksempel er hele sagen om Peter Brixtofte er en undtagelse. Det er ikke den generelle måde at drive kommuner på. Og selv om vi af og til hører om entreprenører eller andre virksomheder, der får tildelt offentlige opgaver på lidt grumsede grundlag, så har vi grundlæggende en stor tillid til, at det foregår på ordentlig vis. Ligesom vi har tillid til, at det vil blive opdaget, hvis det ikke foregik på ordentlig vis.

Risikabelt at være kritisk
Hvis man som ansat er vidende om korruption, bestikkelse eller nepotisme i den organisation eller virksomhed man er ansat i, så kan man blive såkaldt Whistleblower og anonymt melde det. Whistleblower-ordninger bliver mere og mere populære i danske virksomheder. Problemet er bare, at de medarbejdere, som skal blæse i fløjten, når de opdager korruption eller lignende, ikke benytter sig særligt flittigt af ordningerne.Det kunne jo være fordi der ikke er noget at rapportere, men undersøgelser fra to store fagforeninger både i 2010 og 2012 viser, at privatansatte i stigende grad holder sig fra at udtale sig kritisk om deres arbejdsplads og samtidig har forskellige sager vist, at vi som borger og whistleblower ikke være sikker på at de oplysninger man videregiver myndighederne forbliver anonyme?

Det finder journalist- og historiestuderende Farhiya Khalid bekymrende.
- Hvis man ikke skal styrke det, at vi som ansatte kan sige, hvis der foregår noget forkert, uden at frygte at blive fyret, så ved jeg ikke snart ikke hvad. Men det er en svær øvelse, for det at være whistleblower er ikke velset i Danmark, og da vores arbejde i dag nærmest er vores identitet, så jeg kan godt forstå, hvis nogen tænker, at det er bedre at holde sin mund end at blive fyret, siger Farhiya Khalid.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelægelse:

Charlotte Flyvbjerg og Lene Juul Bruun

Medvirkende:

Poul Riiskjær Mogensen, Transparency International Danmark

 

Panelet

Morten Dige

Morten Dige er ph.d. i filosofi og ansat som lektor på Aarhus Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig med, undervist i og holdt foredrag om konkrete etiske problemstillinger.

 

Farhiya Khalid

Farhiya Khalid er historie- og journaliststuderende ved RUC. Hun er aktiv i organisationen Asylret.

 

Johannes Andersen

Johannes Andersen er lektor og samfundsforsker ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Han er en ofte anvendt foredragsholder på emner som især ungdomskultur og tendenser i hverdagen.

 
 

Lyt til

Lørdag 12.15

 

Få Netværket som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Netværket > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.