Danske virksomheder og fremtiden
16. oktober 2008 kl. 13:00
på
P1
Danske virksomheder har set milliarder forsvinde ud i det blå, på grund af
finanskrisen og aktiemarkedets nedsmeltning.
Hvad gør de, hvordan ruster de sig til fremtiden og hvordan ser de fremtiden?
Hør tre topdirektører, administrerende direktør Thomas-Hofmann Bang fra NKT A/S, finansdirektør Chris Bigler fra IC Company og finansdirektør Søren Bjerre Nielsen, Danisco.
Alle tre virksomheder har bemærket krisen allerede i foråret.
I programmet fortæller de om hvilke håndtag de har forsøgt at trække i for at undgå at
krisen forplanter sig i nedgang for virksomheden.
Dog har såvel NKT som IC Companys nedjusteret forventningerne til fremtiden.
Danisco forventer ikke dalende omsætning, men snarere at prisen på deres produkter bliver
presset.
Alle tre venter at den økonomiske nedtur vil være slut om et par år. Det er den klassiske
varighed når konjukturerne vender.
I 2. sektionen fortæller Irmas administrerende direktør Alfred Josefsen om at mellemledernes stjerne bør højnes. De er ofte tættere på produktionen end topcheferne og bør have en vis frihed til at handle.
Alfred Josefsen har været med til at skrive hvidbog om mellemledernes rolle. Hvidbogen er
udgivet af Dansk Erhvervsforskningsakademi, DEA.