Går Danmark glip af fremtidens Novo?
P1 Business 18. juni 2009 kl. 13:03
på
P1
Virksomheden FCMB i Vejle har udviklet en metode, der kan erstatte den risikable fostervandsprøve med en ufarlig blodprøve.
Men der mangler penge til at færdigudvikle metoden til produktion. Hidtil har danske investorer skudt 28 mill. kroner ind i virksomheden, men nu er danske kilder tørret ud, og FCMB må søge til udlandet for at overleve.
Regeringen må skride ind
Det er desværre billedet for mange af de nye virksomheder, siger Ulla Brockenhuus-Schack fra venturefonden Seed Capital.
Seed Capital har skudt penge i 60 virksomheder.
- Og 14 af de virksomheder vil dø henover sommeren, hvis ikke der kommer flere penge til at fortsætte udviklingen.
De næste to måneder er afgørende - det bliver en spændende sommerferie, oplyser Ulla Brockenhus Schack til P1 Business.
Hun mener, at det er absolut nødvændigt, at regeringen skyder ekstra penge ind i denne sektor. Ellers dør virksomhederne.
Ikke kun venturselskaberne er i krise
Men det er altså ikke bare venturselskaberne der er i krise, mener Colette Brix.
- Hver eneste dag kommer virksomheder til mit kontor med dårlige sørgelige budskaber. Alle er i samme båd. Og vi kan ikke forskelsbehandle brancherne, siger Colette Brix, som understreger at hun har store forventning til, at bankerne igen begynder at låne ud til erhvervslivet, når regeringens Bankpakke 2 når ud til bankerne.
Bankerne kan her låne 75 milliarder kroner i særlig risikovillig kapital.
Bankpakken er ikke nok
- Men bankpakken er slet ikke løsningen for denne type virksomheder, siger adm.dir. Christian Motzfeldt fra Vækstfonden.
- Den her type virksomheder skal have tålmodig risikovillig kapital. De kan ikke låne penge i banken, uddyber han.
Dansk Industri finder det dybt bekymrende at virksomhederne bliver ofrene for at finansmarkederne ikke fungerer.
Direktør i DI, Lars Goldschmidt mener, at staten bør spytte 1,5 milliarder kroner i Vækstfonden, som forvejen støtter den type virksomheder.
En af Danmarks største fagforeninger Dansk Metal støtter nu forslaget.
- Der er i høj grad behov for at samfundet gør noget. Ellers forsvinder disse virksomheder
til udlandet og vi mister beskæftigelsen. Det er netop denne type virksomheder, vi skal leve af i fremtiden, siger formand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen.
Og scenariet kan meget vel være en realitet for virksomheden FCMB.
Hvis virksomheden får success er der mulighed for en omsætning på mellem 30 og 40 milliarder kroner.
- Det første vi bliver mødt af hos amerikanske investorer er hvornår kan i flytte til Atlanta, fortæller forretningsudvikler Otto Bjerg Hausgaard fra FCMB, som står for Foster Celler i Moders Blod.
Han ville klart foretrække danske investorer, men mest sansynligt er at virksomhedens fremtid ligger i USA.
2.sektion
I denne uge holdt Forsknings og innovationsstyrelsen en konference om hvordan virksomheder kan forberede sti til den anden side af krisen.
Ideerne skal skabes nu.
Hvordan de bliver realiseret, det inspirerede blandt andre erhvervsmanden Lars Kolind til.