preload loader

Steen Riisgaard fra Novozymes og Tom Knutzen fra Danisco tager kampen op i P1 Business.

Foto: Solveig Bjørnestad

 

Tvekamp

P1 Business 22. oktober 2009 kl. 13:03 på P1

I øjeblikket har Novozymes førertrøjen på inden for enzymverdenen, med en markedsværdi på 25 milliarder kr. på Børsen.

Daniscos værdi  er i øjeblikket er 15 milliarder, men de haler ind på Novozymes.

Begge udvikler industrielle enzymer til vaskepulver til begrænsning af metangas fra køer og til omdannelse af plantestængler til bioethanol. Og det er især hér at konkurrencen skærpes.

"Enzymerne er nøglen til produktion af bioethanol", fortæller Steen Riisgaard fra Novozymes. 

Både Novozymes og Danisco udvikler enzymer, der Kan omdanne planterester til bioethanol.

"Vi kan levere et nyt produkt næste år, som kan nedbryde majsplanterester. Det er stadig lidt for dyrt, men i USA hvor staten giver tilskud, er produktet konkurrencedygtigt med benzin," vurderer Steen Riisgaard.

Virksomhederne POET, BP og Shell er allerede i gang med at bygge anlægge til formålet.

"Vi har også en enzymløsning parat i 2010, men vi kan ligesom Novozymes sælge til, hvem vi vil. Vi vil lave et partnerskab med den amerikanske virksomhed DuPont, om at udvikle et demonstrationsanlæg, som kan omdanne majskolber til benzin", oplyser Tom Knutzen fra Danisco. "Vi har begge gode produkter og det spændende bliver at se hvor gode vi er hver især, og hvor store markedsandele vi får," konkluderer Tom Knutzen.

Men hvor Novozymes og Danisco altså er skarpe konkurrenter på produkterne, er de enige om at Danmark bør satse meget mere på at få udviklet industri, der bygger på biotech-teknologien. "Der skal bruges mange flere penge på forskning og udvikling. Det er også vigtigt  at opbygge en industri i kølvandet," siger Tom Knuzen.

"Det er ikke nok at vi er et land fyldt af pilot-anlæg. Ved at satse på industriel biotech vil myndighederne gavne både Danmark og Industrien", mener Steen Riisgaard. "I stedet for at købe CO2 kvoter i Polen - bør der laves skrappere krav for CO2 udslip til de tre B-ér: Biler - bønder- og boliger.

Det vil betale sig på det lange sigt. Og med kvotepengene kan man nå langt.

2. sektion

Den prisbelønnede forfatter Einar Már Gudmundson anklager magthaverne på Island for uagtsomt landsforræderi i Hvidbogen 'Krisen på Island.'

Han mener, at politikere og finansvikinger har hægtet folket af indflydelsen.

Interview med Einar Már Gudmundson.


 

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Solveig Bjørnestad

Medvirkende:

Steen Riisgaard, Administrerende Direktør i Novozymes, Tom Knutzen, Direktør i Daniscoforfatter og Einar Már Gudmundson.

 
 

Torsdag 13.03 - 14.00

 

Lørdag kl. 14.03

 

Få P1 Business som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Udsendelser > 10

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.