preload loader
P1 - det giver mening
Tæppe-Jensen

Jørn E. Jensen, i folkemunde kendt som Tæppe-Jensen - på besøg hos Solveig Bjørnestad i P1 Business.

Foto: Martin Kunzendorf © DR

 

Tæppe Jensens kuldsejlede generationsskifte

P1 Business 07. juni 2012 kl. 13:24 på P1

- Nordea-banken førte forhandlinger bag min ryg om at sælge min virksomhed. Det fortæller "Tæppe Jensen" Jørn E. Jensen stifteren og ejeren af Tæppeland i et åbenhjertigt interview med P1 Business.

Et  fejlslagent generationsskifte omkring år 2000, hvor Jørn E. Jensen overdrager ledelsen af Tæppeland til sin søn,  førte til en større milliongæld til banken Nordea.

Foruden en kreditaftale om afvikling af gælden på 48 millioner kr. over tre år krævede Nordea, at den tidligere bankdirektør Steen Rasborg i 2004 blev formand for Tæppeland A/S bestyrelse. Men kort efter sin indtræden gik bestyrelsesformanden i gang med at sondere terrænet for et salg af Tæppeland uden at forelægge planen for bestyrelsen i Tæppeland A/S.

- Jeg vidste det ikke - jeg aner ikke noget om, hvad der foregår, fortæller Jørn E. Jensen.

Selv da der bliver udført den afgørende due diligence,  hvor køberen får fuld indsigt i virksomhedens papirer, bliver Jørn E. Nielsen holdt udenfor salgsprocessen.

Og Jørn E. Nielsen er ekstra pikeret over salgsøvelserne, fordi det var hans konkurrent i England, der blev tilbudt handlen. Og mener at bestyrelsesformanden var på en bestilt opgave for banken.

Nordea havde stillet bestyrelsesformanden en  "successfee" i udsigt allerede før han indtrådte i bestyrelsen, hvis øvelsen lykkedes. Heller ikke den aftale kendte Jørn E. Jensen til.

Nordea bekræfter i øvrigt i et brev til advokat Karoly Nehmeth,  at der var givet et løfte om en "successfee".

Og at Nordea efterfølgende har betalt kompensation til bestyrelsesformanden, da han ikke fik udløst betalingen.

Jørn E. Jensen solgte for nylig sin virksomhed til møbelkæden BIVA og har i dag 10 pct. af aktierne i den fortsættende virksomhed. Jørn E. Jensen fortæller om sit liv - om det kuldsejlede generationsskifte - og sine erfaringer med banken i P1Business.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Peter Skautrup og Solveig Bjørnestad

 

2. sektion:
Jørn Jensens oplevelse er ikke unik.
Bankerne kræver i stigende grad deres egne folk ind i virksomhedernes bestyrelser, når gælden er for stor.

Det kan blive fatalt, bekræfter repræsentant for Ejerlederne Jens Haar:
- Bankerne søger indflydelse, hvor de primært varetager bankens interesser.

 

Torsdag 13.03 - 14.00

 

Lørdag kl. 14.03 på FM, samt fredag 21.03 og søndag 1.03

 

Få P1 Business som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.