Skal det være tilladt at drive bordel?
P1 Debat 06. september 2010 kl. 12:20
på
P1
"Da jeg første gang så branchen gennem en veninde, der arbejdede på en klinik, var jeg i chok. Der sad nogle mænd, der tog pigernes pengene, og forholdene var nærmest bare en madras på gulvet. Jeg tænkte, denne branche kan jeg ændre. Jeg kan gøre det godt for pigerne. Jeg elsker den branche. Jeg elsker at arbejde med pigerne. Jeg elsker at skabe et sted, hvor pigerne kan være trygge".
Sådan sagde Anni Brinch, tidl. Fønsby, forleden i Retten i Odense, hvor hun står tilltalt for - sammen med en veninde - at have drevet otte bordeller rundt om i Danmark.
At være bordelmutter er nemlig forbudt i Danmark ved straffelovens paragraf 228, den såkaldte rufferiparagraf, der diktererer op til fire års fængsel for den, der holder bordel.
Men hvorfor er det forbudt, når Folketinget tilbage i 1999 gjorde det tilladt at tjene penge som prostitueret?
Er tiden inde til at ophæve rufferiparagraffen og gøre prostitution til et fuldt lovligt erhverv på linje med alle andre? Det ønsker fx. de prostituerede, som har organiseret sig i Sexarbejdernes Interesse Organisation, SIO.