Hvem skal bestemme over kunst i byrummet?
P1 Debat 23. august 2012 kl. 12:20
på
P1
På lørdag løfter Københavns kulturborgmester sløret for en ny skulptur på en af Københavns prominte pladser.
Allerede før den officielle indvielse af skulpturen har den skabt debat i hovedstaden. For skulpturen - en menneskelignende figur af skrotdele - er ifølge kritikerne nemlig ikke andet end skrot, og som står og skriger til himlen på Nordre Toldbod, hvor den er placeret. Nordre Toldbod er den plads i havnen, hvorfra Dronningen stiger ombord i sin chalup, når hun skal på sejlads med kongeskibet Dannebrog.
Men skulpturen er betalt af private og opsætningen sker på et areal, som selskabet By og Havn disponerer over og spørgsmålet er, hvem der egentlig skal bestemme, hvad der må stilles op af kunst i de byrum, som private råder over?
Skal kommunen bestemme, hvad der er god stil at stille op? Eller skal vi have tiltro til, at private selv kan afgøre, hvad der er god og dårlig kunst?
Det er dagens P1 Debat.