En forventelig skandale?
Søndagsfrokosten 04. december 2011 kl. 12:15
på
P1
Det mener i hvert fald samfundsdebattøren Bente Dalsbæk om sagen om et muligt magtmisbrug i skatteministeriet under Troels Lunds ledelse.
Hun er en af gæsterne til søndagsfrokosten, hvor vi vender de nyeste informationer i sagen og diskuterer, hvilken nytte en kostbar undersøgelseskommission vil gøre i sagen.
Vi tager også fat i ugens store debat om Carina, den enlige mor som nu på 20. år er på kontanthjælp og som alligevel har flere penge til sig selv hver måned end hårdtarbejdende, lavtlønnede danskere.
Det skete i samme uge, som en meningsmåling viste, at arbejderklassen, dvs. ufaglærte og faglærte arbejdere, er på vild flugt fra velfærdsstatens trofaste forsvarere. Venstre har i dag større opbakning i arbejderklassen end de fire partier i rød blok tilsammen.
Så måske vil uge 48 indskrive sig i historien som ugen, hvor den brede opbakning til en solidarisk velfærdsstat forsvandt?
Vi tager også fat i kampen for at redde euroen fra sammenbrud. Tyskland og Frankrig presser på for at danne en egentlig finanspolitisk union, mens regeringen står på sidelinjen og hverken siger buh eller bæ. Holder vi aldrig op med at være puslingelandet, der hygger os i smug, mens verden brænder om vor vugge?