Kritiker: ACTA vil skabe censur

• Hør udsendelsen  

I løbet af de sidste 10 år har internettet ændret vores måde at kommunikere på. Alle kan frit ytre sig - og alle andre kan se og læse alles ytringer. Lynhurtige bredbåndsforbindelser har gjort det nemt at dele store mængder data - men det betyder samtidig, at det er blevet nemt at hente film og musik på nettet.

Film- og musik branchen har i årevist råbt højt om, hvor mange penge de taber på, at folk kopierer deres produkter ulovligt via nettet.  Det skal en ny internationale aftale mellem 39 lande sætte en stopper for.
 
ACTA hedder aftalen. Det står for Anti Counterfeiting Trade Agreement eller på dansk: Handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning. Den lægger op til, at de enkelte lande skal lovgive for at stoppe piratkopiering af film og musik, men også af for eksempel medicin, møbler og tøj.

Aftalen har været undervejs siden 2006. Og der har været kritik fra starten: Dels fordi forhandlingerne er foregået bag lukkede døre og udenfor rammerne af de almindelige internationale organisationer som WTO. Dels fordi lækkede dokumenter tydede på, at forhandlerne i deres iver efter at beskytte erhvervslivet mod kopiprodukter helt tilsidesatte hensynet til ytringsfrihed og beskyttelse af personlige oplysninger og privatliv på nettet.

I et lækket dokument fra forhandlingerne kunne man for eksempel læse, at internetudbydere skulle fungere som en slags internet-politi for at sikre, at der ikke sker piratkopiering via deres servere. Det fik TDC og andre udbydere til at melde sig i protest koret, og netop denne bestemmelse er nu også udeladt af den endelige aftale.
 
Men protesterne fortsætter.  Ikke mindst i de lande, hvor befolkningerne frygter, at deres regering vil bruge aftalen som undskyldning for at indføre censur og øget overvågning af internettet.

I sidste uge var der demonstrationer og andre protester i Warszawa og 24 andre polske byer, da parlamentet skulle beslutte, om landet skulle underskrive ACTA-aftalen.

Herhjemme underskrev handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr i al stilhed aftalen i sidste uge. Hun fastslog, at ACTA ikke betyder, at Danmark behøver at stramme den eksisterende lovgivning, fordi den allerede lever op til kravene i ACTA.

Men kritikere frygter, at ACTA, trods ministerens forsikringer, vil skabe øget overvågning og kontrol af vores færden på nettet.  ACTA-aftalen lægger nemlig op til, at rettighedshaverne kan kræve indgriben alene baseret på mistanke om ulovlig kopiering. De forudser, at Danmark og danske internetudbyderne kommer under pres fra rettighedshaverne for at stoppe den piratkopiering, som trods den nuværende danske lov, stadig finder sted.

Før ACTA aftalen træder i kraft, skal den vedtages af Europaparlamentet.  Det sker efter planen i juni måned, og derefter skal den ratificeres i samtlige lande. Det betyder altså også i det danske Folketing, og det vil ikke nødvendigvis vil gå stilfærdigt for sig. Stort set samtidig med at handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr skrev under på ACTA-aftalen, skrev hendes partifæller i EU under på en protestskrivelse imod ACTA. En protestskrivelse, der også tæller Socialdemokraternes og Venstres medlemmer af Europaparlamentet.
 
Her kræver de folkevalgte i EU større åbenhed om Kommissionens forhandlinger og en grundig gennemgang af handelsaftalens mulige negative konsekvenser for ytringsfriheden og behandlingen af personfølsomme oplysninger på internettet. 

Mange parlamentarikere er utilfredse med, at de ikke er blevet hørt, mens de 39 lande forhandlede om ordlyden af ACTA.  Og i sidste uge trådte Parlamentets rapportør om ACTA, franskmanden Kader Arif tilbage i protest mod den måde ACTA blev til på:

- Jeg vil på det stærkeste tage afstand fra hele den proces, som førte til underskrivelsen af denne aftale. Ingen organisationer fra civilsamfundet har været inkluderet og lige fra forhandlingerne begyndte, var der ingen gennemsigtighed. Denne aftale kan få store konsekvenser for medborgernes liv, og alligevel gøres alt for at forhindre, at Europaparlamentet får et ord af sige, sagde Kader Arif.
 
Protesterne fra netbrugerne har også nået den danske Europa-parlamentariker Bendt Bendtsen fra de Konservative. Han vil nu bede om at få undersøgt konsekvenserne af ACTA.