Flere sidder længe i fængsel uden dom

• Hør udsendelsen   (57:52)

Stadig flere danskere sidder fængslet i mange måneder, mens de venter på deres dom. Det viser hidtil hemmeligholdte tal fra Justitsministeriet, som P1 Dokumentar er kommet i besiddelse af.

Tallene er kontroversielle, fordi regeringen har lovet at begrænse de lange indespærringer af sigtede og anklagede danskere. Men en stramning af loven i 2008 har ikke knækket kurven - tværtimod steg antallet af danskere, der sad varetægtsfængslet længere end 3 måneder, med 5 procent det år, loven blev vedtaget. Samtidig er antallet af varetægtsfanger på det højeste niveau siden 2000, og de udgør i dag mere end en tredjedel af fangerne i de danske fængsler.

Jesper Nielsen nåede at være fængslet i næsten et år, før han blev frikendt med en erstatning på 229.000 kroner. Men pengene fjerner ikke de psykiske omkostninger ved en indespærring på 362 døgn med meget lidt kontakt til omverdenen. Som varetægtsfange, sidder man typisk i sin celle i 23 timer i døgnet - afbrudt af en times gårdtur. Besøg fra børn, kæreste eller andre pårørende er typisk begrænset til en time om ugen, og hvis fangen, som Jesper Nielsen var, er underlagt brev og besøgskontrol, er det ugentlige besøg overvåget af en betjent.

- Der er mange ting, der bliver ødelagt oven i hovedet på en - psykisk. Der er så mange problemer med angstanfald. Især angst for mennesker. Det er kommet lige pludselig. Hvis der er for mange mennesker, bliver jeg stresset lynhurtigt. Jeg begynder at svede, og jeg kan ikke koncentrere mig om noget som helst, fortæller Jesper Nielsen.

Ingen hjælp efter frifindelse
I alt sad 640 danskere i gennemsnit 7 måneder i fængsel før deres dom, viser opgørelsen over varetægtsfængslede i 2008. En stramning af loven betyder ellers, at kun de, der sigtes for meget grove forbrydelser, må sidde i varetægt i op til et år, mens grænsen er seks måneder for mindre alvorlige sigtelser. Om disse grænser overholdes, har Justitsministeriet valgt ikke at opgøre i sin rapport.

Fængselspsykolog Anja Leavens undrer sig over, at de varetægtsfængslede ikke får hjælp til at komme på fode igen, når de bliver sendt ud i friheden.

- I varetægten sker der oftest det, at alle de ting du har kørende for dig, dit arbejde, din uddannelse, dit parforhold, din lejlighed, alle de ting går tabt, fordi man ikke kan vedligeholde det. Når man går fra varetægt og direkte ud i friheden, så er man overladt til sig selv, så skal man selv samle stumperne op. Der er ikke nogen af systemerne, der er forpligtet til at træde til. Hverken kriminalforsorgen eller det offentlige. Der må man bare selv finde ud af, hvordan man får det op igen, siger Anja Leavens.

Det er ikke godt nok, mener den konservative retsordfører Tom Behnke. Han vil nu bede sin partifælle, Justitsminister Lars Barfoed, om at sikre, at varetægtsfanger får hjælp til at komme videre i livet, når de bliver lukket ud igen:

-Jeg kunne godt tænke mig at vi får den samme hjælp til varetægtsfanger, som til dem, der har afsonet en straf. Jeg er lidt overrasket over, at reglerne ikke allerede er sådan, det er et sted, hvor vi skal have strammet op, og sørge for, at de her mennesker kommer videre. Hvis der er behov for lovændringer, så skal vi have det gjort nu, for de mennesker skal selvfølgelig hjælpes videre til en bedre tilværelse, siger Tom Behnke til P1 Dokumentar.

Værre end dømt
I forhold til en dømt fange er en varetægtsfange billig for staten. Ifølge Kriminalforsorgen koster en varetægtsfange i et arresthus ca. 1000 kr. om dagen, mens en dømt fange i et lukket fængsel koster staten ca. 2000 kr. om dagen. Det skyldes blandt andet, at arresthusene er dårligere bemandet og ikke har eksempelvis socialrådgivere og lærere ansat. Det går ifølge forbundsformand for fængselsforbundet Kim Østerbye ud over varetægtsfangerne.

- Selvom jeg er lidt ked af at sige det, så betyder det rent faktisk, at varetægtsfangerne har væsentligt dårligere forhold, end en afsoningsfange har. Man kan sige, at den venteposition, de sidder i, hvor de i hvert tilfælde lovmæssigt og teknisk set er uskyldige, indtil de er dømt, faktisk også er den periode, hvor de fysiske rammer er de allerdårligste for den pågældende, siger Kim Østerbye.

Direktøren for kriminalforsorgen peger på, at arresthusene først og fremmest er beregnet på kortvarige ophold.

-Derfor er det selvfølgelig også et problem at varetægtstiderne er steget med 60 procent i de senere år. Men det er jo et spørgsmål om, at politi og anklagemyndighed og domstol får de her folk igennem retssystemet på en rimelig tid. Vi så meget gerne at varetægtstiderne blev kortere, ikke mindst på grund af de forhold, som man sidder under, siger William Rentzmann.

Ifølge sociolog Linda Minke, der har skrevet Phd om forholdene i de danske fængsler, findes der enkelte arresthuse, hvor celledørene står åbne om dagen.  Men det er desværre undtagelsen. I de fleste arresthuse tilbringer fangerne 23 timer om dagen i deres egen celle. Hun finder det betænkeligt, at forholdene er værre for varetægtsfangerne end for de dømte.

- I de store arresthuse, hvor de er låst inde og ikke selv kan bestemme, hvornår de går på toilettet eller i bad, og hvor besøgsmulighederne er så elendige, som de er, og de fysiske rammer er så elendige, som de er med nedslidte beskidte celler, der vil jeg sige, at det er ikke godt nok. Og forholdene er bestemt betydeligt ringere, end for de domfældte. Det er jo paradoksalt, når man tænker på, at varetægtsarrestanter i princippet er at betragte som uskyldige, siger sociolog Linda Minke.

Direktør i Kriminalforsorgen erkender at der er for dårlige forhold for de varetægtsfængslede. Det er især i de store gamle arresthuse, hvor der er problemer, fortæller direktør i kriminalforsorgen William Rentzmann:

- De fysiske rammer er ikke tilfredsstillende i langt de fleste arresthuse.  Vi har nyere arresthuse heldigvis,  men i de gamle arresthuse– i hvert fald i de større af dem – er det ikke tilfredsstillende forhold, og det er ikke nogen ønskværdig situation, men det er et faktum.

Hemmelige tal
Justitsministeriet har kendt til stigningen i lange varetægtsfængslinger siden november sidste år. Men først efter måneders aktindsigt fra P1 Dokumentar, valgte ministeriet at offentliggøre tallene på sin hjemmeside. Det skete midt i sommerferien. Tallene fra 2009 ligger stadig hos ministeriet.
P1 Dokumentar ville gerne have talt med justitsminister Lars Barfoed, men han har ikke haft tid til at medvirke.

Retsordfører for de konservative, Tom Behnke, slår fast, at det fortsat er partiets politik, at de lange varetægtstider skal ned. Han forventer, at tallene vil se bedre ud i 2009, når stramningen fra 2008 er slået fuldt igennem i statistikkerne. Sker det ikke, lover han, at partiet vil se på, om der er brug for yderligere at begrænse anklagemyndighedens mulighederne for at frihedsberøve sigtede og anklagede inden dom.