Tomme løfter til truede vidner

P1Dokumentar 23. februar 2012 kl. 14:03 på P1

• Hør udsendelsen   (58:32)

UBESKYTTET Hver dag året rundt udsættes to til tre vidner for trusler eller vold. Og omkring hver anden dag falder der dom i den slags sager. Men det er ikke en statistik, som myndighederne råber højt om.

Både politi, anklager og forsvarer er nemlig helt afhængige af, at folk tør at vidne.  Spørgsmålet er, hvor mange, der ville blive hjemme, hvis de var klar over, at politiet kun kan tilbyde meget begrænset beskyttelse i de årligt 8-900 sager om trusler og vold mod vidner og deres nærmeste.

Det oplevede kronvidnet 'Hamad' i en sag, hvor rockere og medlemmer af en indvandrerbande skød på hinanden på åben gade. Vidnet er siden flyttet tre gange med sin kone og tre små børn for at undgå hævnen fra den mand, han vidnede imod. Voldsmanden fik syv års fængsel for skyderiet, men det betyder ikke at vidnet kan vide sig sikkert, fortæller hans kone 'Leila'. Hele familien blev efter adskillige trusler passet op på en parkeringsplads nogle måneder efter retssagen:

- En af dem sagde, at så længe deres bror er inde og sidde, så skal min mand aldrig få lov at leve. Og da jeg vender mig om kan jeg se, at den mindste af dem har en baseballkølle af jern, den anden har et knojern og den tredje har en kniv, fortæller kronvidnets kone, Leila.

Hamad og Leilas mellemste datter skreg så højt, at der hurtigt blev fyldt med folk på parkeringspladsen, hvor overfaldet fandt sted.  Og efter tumult og flere trusler endte det med, at voldsmændene blev sendt på flugt.

Lovet anonymitet

For Hamad's familie føles flugten evig. Truslerne, angsten og overfaldet har mærket kronvidnet Hamad i en grad, så han i dag er psykisk syg og hverken kan arbejde eller passe sin familie, som er flyttet flere gange af frygt for nye overfald. Hver gang uden hjælp fra politiet.   Hamad tør ikke selv lægge stemme til sin historie i P1 Dokumentar, men hans kone Leila fortæller, hvordan de begge var til stede, da politiet kom og oplyste hendes mand om hans vidnepligt.

- Politimanden sagde, han ville gøre alt, hvad der stod i lovens magt for at beskytte os som vidner. Jeg siger direkte til ham, at min mands navn skal ikke frem nogen steder. Og så siger han, at det kommer det heller ikke. Det siger han direkte. Hvis han ikke havde sagt det, havde min mand ikke vidnet, fortæller Leila til P1 Dokumentar, der ligesom Hamad blev dybt chokeret, da hans fulde navn blev læst op i retten. 

Men i Hamad’s situation er anonymitet udelukket, og derfor er det en klar fejl, hvis Aalborg Politi ikke har oplyst ham om det, siger juraprofessor Eva Smidt:

- Jeg synes, det er meget uheldigt, at man ikke har gjort det klart for ham, siger Eva Smidt til P1 Dokumentar.

Hamad genkendte nemlig den ene gerningsmand som en fjern slægtning til hans kone. Og så er man ikke ’tilfældighedsvidne’ i lovens forstand og kan ikke vidne anonymt. Politiet anmodede af samme grund aldrig retten om navnebeskyttelse.

Men det vidste Hamad ikke, da han sad i vidneskranken og var med til at sende et ekstremt voldeligt bandemedlem i fængsel.

Ingen reel beskyttelse

Realiteten er, at politiet ikke kan stille meget op, hvis rockere eller bander virkelig går efter et vidne, og det har man ret til at vide, inden går i vidneskranken. Det mener forsvarsadvokaterne, Henrik Stagetorn:

- Det er jo ikke noget med, at der 24/7 går to betjente klinet op af den pågældende. Det er der simpelthen ikke ressourcer til. Så man skal i hvert fald gøre sig klart, hvad der ligger i ordene: ’Vi skal nok beskytte dig.’ For det kan man simpelthen ikke.

Politidirektøren for Nordjyllands Politi, Elsemette Cassøe medgiver, at der ikke findes noget egentligt vidneprogram indenfor politiet. Kun PET kan tilbyde vidner en helt ny identitet og døgnbeskyttelse, og det er kun sket ganske få gange i Danmarkshistorien. Alle andre er overladt til politiets beskyttelse. Og den har altså sine begrænsninger, erkender politidirektøren.

- Vi kan udlevere en overfaldsalarm, og vi kan give vidnerne en kontaktperson, som de kan ringe til døgnet rundt, men vi kan ikke mandsopdække folk, siger Elsemette Cassøe.

Hun understreger, at den politimand, der knyttes til vidnerne som kontaktperson ikke skal garantere vidnets personlige sikkerhed. Han skal alene skal vejlede og rådgive.

- Han er ikke bodyguard. Det ligger ikke opgaven, siger politidirektøren.

Men det var ikke det indtryk Hamad og Leila fik, da politimanden sagde til dem, at de bare kunne ringe døgnet rundt, og at de også ville få en overfaldsalarm, som de 'hellere skulle trykke på en gang for meget end en gang for lidt'. I dag føler de sig totalt svigtet af politiet, som inddrog deres overfaldsalarm få måneder efter retssagen med en besked om, at den i øvrigt var holdt op med at virke. Det skete længe inden det overfald, der kunne have kostet Hamad livet, og som stadig i dag giver hans børn mareridt om natten.

Heller ikke det telefonnummer til deres kontaktperson, som de måtte ringe på ’hele døgnet’ – var meget bevendt, da vidnetruslerne blev til virkelighed. Under overfaldet ringede Leila på det direkte nummer, men familiens kontaktperson smækkede røret på og ringede aldrig tilbage. Han forklarer til P1 Dokumentar, at han opfattede støjen, skrigeriet og tumulten i telefonen som ’telefonfis’. 

Hamad og hans kone forstår ikke, hvorfor politiet ikke tog deres sikkerhed mere alvorligt - eller i det mindste oplyste dem om, at politiet reelt ikke kunne beskytte dem, og hendes mands fulde navn og adresse ville bliver læst op i retten.

Uheldig dobbeltrolle

Politidirektør i Aalborg, Else Mette Cassøe ’er nu ret sikker på, at vidnet har fået de oplysninger’.  Men hun medgiver, at det langt fra er ideelt, når vidnet selv står tilbage med en helt anden opfattelse:

- Nej, det er ikke ideelt. Vi må lære af de sager, der er, og se, hvad vi kan gøre bedre i fremtiden. Men det er en vurdering fra sag til sag og op til den enkelte kontaktperson at sikre sig, at vidnet har forstået, hvad der bliver sagt.

Forsvarsadvokaternes formand Henrik Stagetorn mener, at politiets kontaktpersoner har en problematisk dobbeltrolle, fordi de har en stærk interesse i at få folk til at vidne – samtidig med at det er deres opgave at give dem de oplysninger, der måske kunne skræmme dem fra at udtale sig.

- Hvis man sidder og lover noget, man ikke kan   holde og lokker personen med de her ting og siger ’vi kan gøre sådan og sådan for dig’ hvis du vil afgive forklaring - så bringer man sig i en uheldig dobbeltrolle.

Elsemette Cassøe er enig i, at politiet 'naturligvis ikke må afgive løfter, som de ikke kan holde', men det mener hun nu heller ikke er sket i ’Hamad’s sag:

­-  Jeg kan konstatere, at vidnerne ikke har fået et realistisk billede, men om der er sket misforståelser undervejs, det kan jeg ikke svare på. Politiet har sagt, at vi vil gøre alt for dig efter de regler, der nu er.  Og det er jeg sikker på, at de medarbejdere, der har haft med sagen at gøre, også har gjort.

Nogen dobbeltrolle kan hun ikke få øje på.

Ikke et ord om vidnets sikkerhed

Politiet har ingen faste procedurer eller retningslinjer, der sikrer at vidnerne underrettes om, hvad politiet kan tilbyde – og ikke tilbyde - af beskyttelse. Men det er heller ikke nødvendigt mener politidirektøren i Nordjyllands Politi, Elsemette Cassøe:

- Det er op til kontaktperson at oplyse om det, forklarer politidirektøren og henviser til, at vidnerne også får udleveret en brochure fra politiet om deres ret og pligt som vidner.

Her står dog intet om vidners beskyttelse. Elsemette Cassøe  vil nu overveje, om det skriftlige materiale til vidnerne også skal indeholde et afsnit om deres sikkerhed under og efter retssag, og så vil hun huske sine folk på, at de altid skal orientere om de realitiske scenarier for sikkerheden.

- Men det tror jeg nu godt de ved i forvejen, siger Elsemette Cassøe.

- Vi drøfter jo altid sådan nogle spørgsmål igennem, når der har været sådan en sag, og det er et spørgsmål, om vi i fællesskab kan se på, hvad vi kan gøre bedre.

Truet med fængsel og udvisning

Det er ikke er frivilligt at vidne i Danmark, og Hamad’s kontaktperson var da også omhyggelig med at forklare, at han kunne blive straffet, hvis han holdt sin viden for sig selv, fortæller Hamad’s kone Leila.

- Han siger, at hvis min mand ikke vil vidne, så kan han risikere at komme i fængsel og måske også blive udvist af Danmark. Og det gør selvfølgelig min mand meget bange.

Men det er helt korrekt af betjenten at forklare, at loven faktisk giver mulighed for at fængsle vidner i op til seks måneder, hvis de ikke vil afgive forklaring, siger den øverste chef for Nordjyllands Politi, Elsemette Cassøe.

En plet på straffeattesten ville faktisk kunne koste Hamad hans opholdstilladelse og betyde, at han blev udvist eller skulle bo på tålt ophold i Sandholmlejren, fordi han først for nyligt har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Den løsning havde Hamad dog foretrukket i dag, hvor han føler at han har sat hele sin families sikkerhed på spil ved at træde op som vidne.

Hamad og Leila optræder her under anonyme navne.

Familiens sag rejser et stort dilemma: Hvad gør vi? Hvad er løsningen? Har du et bud?  Deltag i debatten