Jysk gaseventyr truer drikkevandet

• Hør udsendelse   (59:00)

FRACKING Der er milliarder på spil, når franske Total til efteråret foretager den første prøveboring og efterfølgende testudvinding af skifergas på dansk jord. For mængden af gas dybt i den danske undergrund kan være mange gange større end den gas, der hentes op af Nordsøen. Og den danske stat har 20 % af aktierne i det kommende gas eventyr.

Der bare ét problem: For at hente gassen op, skal skiferen sprænges 3-4 km nede i undergrunden, og i den proces pumpes 150 millioner liter kemikaliefyldt vand direkte ud i skiferlagene. Teknikken er kendt som ’fracking’ og er så udskældt af miljøaktivister og naboer til boresteder, at der er indført totalt stop for fracking i   Tyskland, Bulgarien, Canada, Sydafrika og i Totals hjemland Frankrig. Men i Danmark er der tilsyneladende ingen, der undersøger, hvilken effekt de mange tons kemikalier kan have på miljøet.

Ingen skal godkende kemikalierne
P1 Dokumentar kan i dag fortælle, at statens eksperter i miljøkemi – Miljøstyrelsen - slet ikke er en del af godkendelsesprocessen. Faktisk skal ingen dansk myndighed godkende hverken de enkelte kemikalier eller den samlede kemikalieblanding, før de pumpes ned i den danske undergrund. Kemikalielister fra gasprojekter i udlandet viser ellers, at der er god grund til at tænke sig om, før kemikalierne slippes løs i naturen. 

- Der er over 100 kræftfremkaldende stoffer på listerne og næsten ligeså mange luftforureningsstoffer. Det drejer sig jo blandt andet om nogle af de opløsningsmidler, som vi ellers har så travlt med at holde styr på, fortæller pensioneret professor i miljøkemi, Finn Bro Rasmussen efter at have gennemgået lister fra USA og Polen for P1 Dokumentar.

Han undrer sig over de beskrivelser, der er lagt frem i Folketinget, hvor kemikalierne i fracking-væsken blandt andet beskrives som ’det, der bruges til tandpasta’ og ’det, man hælder i pools’ og ’overfladestoffer’.

- Det er så overfladisk, at man må forbavses. Bag betegnelsen ’overfladestoffer’ gemmer sig blandt akrylamid. Det var det, der forurenede hele den sydsvenske vandforsyning for år tilbage, siger professoren til P1 Dokumentar.

Total oplyser, da også, at vandet fra fracking-processen formentlig skal køres direkte til Kommunekemi – i det omfang, det lykkes gasselskabet at suge det op af jorden igen. Ifølge selskabet er risikoen for, at stofferne når grundvandet nedefra minimalt, fordi skiferlagene ligger flere kilometer under grundvandet. Selskabet mener samtidig, at det tætte samarbejde med Energistyrelsen giver en langt mere sikker håndtering af kemikalierne både på overfladen og ned gennem undergrunden, end den der har ført til forurening af drikkevandet mange steder i USA. Her i Danmark vil den franske energigigant overholde dansk lovgivning til punkt og prikke og i øvrigt være så åbne som overhovedet muligt gennem hele processen, lover Total.

Bekymring for drikkevandet
Den første prøveboring vil finde sted i Vendsyssel i Nordjylland, men her har de lokale vandværker ikke hørt ’et gram’ om planerne, fortæller formanden for Flauenskjold vandværk. Heller ikke vandværkernes forening, Danva, er inddraget. Men her er direktøren bekymret:

-  Vi ved reelt ikke, hvad det er for nogle kemikalier, vi taler om. Vi ved ikke, hvordan man forsøger på at undgå en spredning af kemikalierne. Og det vil sige, at vi aner faktisk ikke, hvad det er man slipper løs i vandmiljøet, siger Carl-Emil Larsen.

Det fremgår af Totals projektbeskrivelse, at de rør, der skal skyde kemikalierne ned i undergrunden bliver foret med tre lag ekstra rør i den del af strækningen, der skal føre frackingvæsken ned gennem grundvandszonen. Hvilke kemikalier, selskabet bruger i det boremudder, der bruges til selve boreprocessen, ved ingen. Det besluttes nemlig på stedet, efterhånden som boret når ned gennem undergrunden.

Ingen skal godkende kemikalierne
Det er Energistyrelsen, der godkender selve boreplanen, og her har man stor erfaring med at gennemskue, om de rørkonstruktioner, der skal pumpe de mange tons kemikalier ned i den jyske undergrund, er konstrueret korrekt og foret med flere rør uden på hinanden i de jordlag, hvor grundvandet befinder sig.

Når det gælder risikovurderingen af selve kemikalieblandingen, så er Energistyrelsens embedsmænd imidlertid på udebane.  Endnu ved de faktisk slet ikke, hvilke kemikalier Total vil bruge ved den første prøveboring. Det oplyser selskabet nemlig først efter boringen. Men heller ikke på det tidspunkt, skal kemikalierne godkendes, oplyser den ansvarlige embedsmand i Energistyrelsen, Søren Frederiksen.

Vi godkender ikke kemikalierne. Vi godkender boreprogrammet, men vi godkender ikke det enkelte stof som sådan. Vi er ikke kemikaliegodkendende myndighed, siger Søren Frederiksen fra Energistyrelsen, forklarer Søren Frederiksen.

Men selvom han ikke er kemiker, så er han er opmærksom på, at det boremudder, der sidder udenpå borene, når de føres gennem grundvandet, ikke må indeholder stoffer, der er skadelige for drikkevandet. Er der fx glycol i boremudderet, så vil han undlade at godkende den samlede boreplan, oplyser han til P1 Dokumentar. Han understreger desuden, at Energistyrelsen kun godkender boreplanen på betingelse af, at de 150.000 liter kemikalier, der bruges til hver ’fracking’ er registreret i EU's kemikalieregister REACH.

På spørgsmålet, om man kan tale om en dansk godkendelse af kemikalierne lyder svaret fra Energistyrelsens ansvarlige embedsmand, Søren Frederiksen:

-Ikke mig bekendt, nej.

Kommunen står med ansvaret
Miljøstyrelsen – der normalt er kemikaliegodkendende myndighed – bekræfter overfor P1 Dokumentar, at eksperterne i styrelsen ikke har noget ansvar for de kemikalier, der pumpes ud i undergrunden. Det ansvar ligger hos den enkelte kommune, oplyser Klima- og Energiministeriet til Folketinget.

I Frederikshavn, hvor størstedelen af det udpegede 13x10 km store boreareal ligger, kommer det ansvar noget bag på den ansvarlige embedsmand Jette Brønnum.

- Energistyrelsen tidligere har sagt til mig, at det hensyn varetager de, lyder hendes umiddelbare reaktion.

Jette Brønnum fra Frederikshavns Kommune går dog – ligesom Energistyrelsen - ud fra, at Total sørger for kun at bruge kemikalier, der er registreret i EU's kemikalieregister REACH.

- De skal både være registreret i databasen, men de skal også være godkendt til den anvendelse i databasen, forklarer Jette Brønning til P1 Dokumentar. 

Men det er slet ikke EU's opgave at holde øje med den slags, oplyser det europæiske kemikalieagentur ECHA, der står bag REACH-registret. Afdelingsleder Christel Musset oplyser, at EU aldrig nogensinde har godkendt kemikalier til fracking.

- Nej. Sådan fungerer det ikke. Man bliver nødt til at kigge på de enkelte kemikaliers egenskaber og se, hvordan de virker sammen. Hvis man for eksempel bruger 10 forskellige kemikalier i samme frackingsvæske, så må man undersøge deres samlede virkning på miljøet. Men det er medlemslandenes egen opgave at foretage den vurdering, forklarer Christel Musset, afdelingsleder for EU's kemikaliekontor, ECHA.

Hun understreger desuden, at beskrivelserne i registret er kemikalieindustriens egne, og at hun og de andre eksperter højst kan nå at kontrollere og verificere oplysningerne og risikovurderingerne for 5 procent af stofferne på listen.

Udsendelsen blev sendt første gnag 7/6 2012.