By til salg: Når uranjægerne lokker

• Hør By til salg   (44:00)

I den sydgrønlandske by Narsaq har man på det seneste hørt en del mere engelsk med australsk accent, end man plejer.

Mineselskabet Greenland Minerals and Energy fra Australien arbejder nemlig på højtryk for at få lov til at åbne en mine i Kvanefjeldet kun få kilometer fra byen. Den indeholder nemlig sjældne jordarter for milliarder af kroner. Men der er en hage. For hvis selskabet skal grave mineralerne op, vil det også have lov til at udvinde uran.

Som det er nu, forbyder grønlandsk lovgivning al minedrift i områder, hvor der findes større mængder uran. Så en uranmine kræver en lovændring.

Men en ting er at overbevise politikerne i Nuuk. En anden er lokalbefolkningen i Narsaq. De skal spørges og nikke ja. Så i Narsaqs gamle turistkontor er Greenland Minerals and Energy rykket ind. En storstilet charmeoffensiv skal overbevise Narsaqs borgere om det fornuftige i at skære toppen af Kvanefjeldet, sejle de dyrebare mineraler væk, og dumpe affaldet i en sø på toppen af bjerget.

For at overbevise byens indbyggere, inviterer mineselskabet til informationsmøder i forsamlingshuset, hvor der bliver serveret gratis mad, ligesom selskabet sponsorerer den lokale fodboldklub N85 med et stor beløb. Et sponsorat, som ifølge halbestyrer Angu Peter Edvardtsen har vakt stor begejstring i byen.

- Man kan se, at der er stor opbakning. Så jeg er meget tilfreds. Vi har virkelig fået en sponsor, der kan gøre noget godt for borgerne i Narsaq, siger han.

Hvem stiller de kritiske spørgsmål?
Men i Nuuk er en ny interesseorganisation bekymret over de skævheder, der opstår, når de store mineselskaber rykker ind. Organisationen Transparency Greenland er stiftet i anledning af de store selskabers indtog. Formanden Anders Meilvang forklarer, at der lige nu er tre projekter på dagsordenen. En jernmine nord for Nuuk, et kæmpe aluminiumssmelteværk i Maniitsoq og minen ved Kvanefjeldet.

- Mineselskaberne præsenterer det jo så positivt som muligt. De vil tjene penge, og derfor engagerer de sig lokalt. Men det er vigtigt at forstå, at de kun er her for at tjene penge, siger Anders Meilvang.

Formanden mener, at selskaberne mangler modspil fra pressen og interesseorganisationerne:

- Der stort set ikke nogen NGO'er, som beskæftiger sig konkret med råstofområdet og det politiske område, siger han og fortsætter:

- Det er folk, som arbejder i fritiden og mangler ressourcer til at kunne opbygge den nødvendige kompetence til at gennemgå lovforslag og ansøgninger på råstofområdet. Det er jo kæmpe rapporter, der skal læses igennem. Politikerne i hovedstaden Nuuk regner med, at fem af de såkaldte storskalaprojekter bliver realiseret i løbet af de næste fem år. Projekterne skal være med til at sikre landets fremtidige økonomi.

Mineselskabet  har allerede brugt 500 millioner kroner på projektet. Og resultaterne af de foreløbige 75.000 meter lange boringer har, ifølge mineselskabet,  været over al forventning.