Når korsbånd og ungpige-drømme brister
P1 Dokumentar 31. januar 2013 kl. 14:03
på
P1
Alt for mange unge kvindelige elitehåndboldspillere får alvorlige knæskader. Det viser helt dugfriske tal, som idrætsforsker Mette Zebis har trukket fra sit forskningsprojekt for P1 Dokumentar.
I 2011 fulgte hun 65 unge kvindelige elitehåndboldspillere under 18 år. Det er spillere fra Dansk Håndboldforbunds ungdomslandshold og talenthold.
Blandt de 65 teenagerpiger fik otte en skade i det forreste korsbånd i knæet. Det svarer til 12 procent eller hver ottende spiller. Fire andre piger fik meniskskader.
- En korsbåndsskade er en af de alvorligste skader, man kan pådrage sig i forbindelse med idræt, siger Mette Zebis.
Det er der to grunde til. Dels vender spilleren ofte ikke tilbage til det niveau - på og uden for banen - hun havde, inden skaden skete. Dels risikerer hun at få slidgigt i en meget ung alder.
Store personlige omkostninger
For den kun 16-årige Katrine Hagen fra Holstebro bristede en drøm, da korsbåndet sprang for anden gang. En drøm om at komme til at spille håndbold på landsholdet.
- Det er hårdt. Ikke kun fysisk, men også mentalt. Man mister en del af sig selv, fordi ens identitet ligger i håndbolden, fortæller Katrine Hagen.
Men der er ikke kun store personlige omkostninger forbundet med knæskader. Samfundet betaler også en pris. Det fortæller Martin Lind, der er professor i idrætsskader ved Aarhus Universitet.
Én korsbåndsoperation koster 20.000 kroner, og dem er der cirka 3000 af om året. Hertil kommer udgifter til genoptræning, sygedagpenge og i værste fald førtidspension. Man ved endnu ikke hvor meget korsbåndsskader koster samfundet, men undersøgelser fra Norge peger på, at regningen for én korsbåndsskade let løber op i en halv million kroner.
Løsningen
De otte piger i Mette Zebis' undersøgelse kan altså alene komme til at koste det danske samfund fire millioner kroner.
De penge kunne man spare, hvis håndboldkvinderne trænede rigtigt. Skadesforebyggende træning kan forhindre mange af skaderne, viser forskning fra mange forskellige lande.
I Norge er der betydeligt mere fokus på knæskader inden for håndbold, end der er i Danmark. På Idrætshøjskolen i Oslo har et forskerhold fået antallet af korsbåndsskader til at falde med 50 procent. Det krævede, at trænerne blev holdt i ørerne, for det er nemlig en udfordring at få gjort den skadesforebyggende træning til en del af den daglige træning.
P1 Dokumentar ser i dag nærmere på, hvad der bliver gjort, og hvad der i fremtiden kan gøres for at få bragt det høje antal korsbåndsskader hos de unge håndboldpiger ned.
Tilrettelæggelse:
Birgitte Melbye, Ole Kronborg Grevsen
Medvirkende:
Martin Lind, Katrine Hagen, Ewa Roos, Mette Zebis, Merete Møller, Ulrik Jørgensen, Grethe Myklebust, Jan Pytlick, Christina Krogshede og Jesper Bencke
Genudsendelse:
02. februar 2013 kl. 15:11
05. februar 2013 kl. 05:18
Fakta:
Når kvinder bliver ramt af en korsbåndsskade, er skaden i 37% af tilfældene sket i forbindelse med håndbold.
Blandt 65 kvindelige elitehåndboldspillere under 18 år (piger fra DHFs ungdomslandshold og talenthold) fik otte af dem korsbåndsskader i 2011. Yderligere fire fik meniskskader.
En undersøgelse viser, at hver femte elitehåndboldspiller sidder ude hver eneste uge på grund af en skade.
Skadesforebyggende træning kan reducere antallet af skader med 60-80%.
DHF udbyder et kursus i skadesforebyggende træning. 356 ud af landets 13.000 håndboldtrænere har været interesseret.
I Norge anslår man en korsbåndsskade til at koste samfundet en halv million kroner.
Hvert år bliver 3000 danskere opereret for en korsbåndsskade. 80% af skaderne er opstået i forbindelse med sport.