preload loader

P1 Morgen 2. time

P1 Morgen 19. januar 2011 kl. 07:09 på P1

Flere behandles for psykiske lidelser - men hvad skyldes det?
Vi danskere får tilsyneladende mere og mere ondt i livet - tallene peger i hvert fald i den retning:
På bare 9 år er antallet af patienter i det psykiatriske sygehusvæsen steget med næsten 50 procent: Fra knap 82.000 i år 2000 til over 121.000 i 2009. Samtidig oplever de privatpraktiserende psykiatere en kraftig tilgang af patienter. Men hvad fejler de egentlig - de mange nye psykisk syge? 
Medvirkende: Anne Lindhardt, speciallæge, formand, Psykiatrifonden

Gigantisk sikkerhedsfirma har danske rødder
Sikkerhed er blevet en global Industri, og et af de mest succesrige firmaer indenfor den verdensomspændende sikkerhedsbranche danske rødder. 600.000 sikkerhedsfolk er ansat i Group4Securicor - en virksomhed der er vokset ud af Falck.
Medvirkende: To danske sikkerhedsfolk på træning i Israel og Michael Williams, forsker, Ottowa Universitet 

Hård kritik af SF-vækstplan
Socialistisk Folkeparti vil redde dansk økonomi og skabe 75.000 ekstra private arbejdspladser. I den forbindelse har han holdt møder med en række erhvervsledere. Det socialistiske parti vil nemlig stimulere de danske virksomheder. Men på trods af den udstrakte hånd til erhvervslivet vender Dansk Erhverv tommelfingeren nedad.
Medvirkende: Søren Friis Larsen, underdirektør, Dansk Erhverv

Også EU vil hæve pensionsalder
Der er godt kog i efterlønsdebatten i disse uger. Men det er ikke kun de danske politikere, der interesserer sig for, hvornår vi skal holde op med at arbejde. EU er i stigende grad også begyndt at interessere sig for de enkelte landes pensionssystemer og tilbagetrækningsordninger. Så sent som i sidste uge kom EU-kommissionen med en vækstrapport. Her opfordrede kommissionens formand Barroso EU-landene til at forhøje pensionsalderen - og også til at kigge på tilbagetrækningsordninger.
Medvirkende: Marlene Wind, professor, Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet

Nyhedsoversigt

Videnskabsministeren vil udnævne elitestuderende efter amerikansk forbillede
De dygtigste studerende på landets universiteter skal forkæles efter amerikansk forbillede. Det mener Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i hvert fald. Med et nyt udspil vil hun belønne de bedste studerende med særregler og æresbevisninger og ideen bliver modtaget positivt af både universitetsrektorernes formand Jens Oddershede og erhvervslivet.
Medvirkende: Mikkel Zeuthen, formand, De Studerendes Fællesråd 

Ikke udsigt til en dominoeffekt
En utilfreds grønthandler og en lighter kan antænde et oprør og vælte en præsident. Det er lektien fra den nylige folkelige revolution i Tunesien. Spørgsmålet er så bare, om oprøret breder sig ude over grænserne til de andre nordafrikanske lande, som kæmper med mange af de samme problemer som Tunesien.
Medvirkende: Jørgen Bæk Simonsen, professor, islamekspert, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet

Kurt Westergaards attentatmand kræves dømt efter terrorparagraffen
For lidt over et år siden trængte en 27-årig somalisk mand ind bladtegneren Kurt Westergaards hjem og forsøgte at dræbe ham med en økse. Et regulært mordforsøg - en enkelt persons angreb på en anden enkeltperson. Men anklagemyndigheden kræver gerningsmanden dømt efter terrorparagraffen der bl.a. handler om at: "destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer".
Medvirkende: Claus Buhr, sikkerhedsredaktør, DR

Skuespilleren Nis Bank-Mikkelsen har en stemme som gør andre mænd lidt mindre
Nogle husker måske Nis Bank-Mikkelsen som Aladdin i 70'ernes tv-udgave, tegnefilm-folket kan genkende stemmen som Æslet i Peter Plys, som Odin i Valhalla eller som Djafar i Disneys Aladdin-udgave. Og alle, der har set og hørt Rytteriet, DR's satiresucces, kender ham med stemmen, der læser nøgen op i litteraturklubben Pegasus. Med andre ord: Nis Bank-Mikkelsen har lagt krop og især stemme til alt muligt for flere generationer. Men det med stemmen begyndte som et problem.
Medvirkende: Nis Bank-Mikkelsen, skuespiller

Kommissioner er jo hverdag i USA
Socialdemokraiet og SF har bebudet en kommissionsundersøgelse blandt andet af grundlaget for Irak-krigen - hvis vi får en rød regering. Oppositionen vil lave en kommissionsundersøgelse af tre forhold: Grundlaget for krigen i Irak, udlevering af fanger i Afghanistan der senere er blevet udsat for tortur - og CIA's mulige brug af dansk, færøsk eller grønlandsk luftrum til flytransport af fanger.  Men sådan en undersøgelse er overflødig og vil skabe mistillid og skade forholdet mellem Danmark og USA, lyder fra Venstre og Konservative.
Medvirkende: Holger K Nielsen, SF og Karsten Lauritzen, V

 

Send eller anbefal link

Værter:

Jan Falkentoft og Anders Bech-Jessen

Tilrettelæggelse:

Anders Nyholm

 
 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Koplevs køkken

Fiskefrikadeller

Det er ikke alle, der kan lide fisk, men de fleste kan godt lide fiskefrikadeller. Kjeld Koplev laver en variant med hakket bacon.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser > 19

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.