preload loader

P1 Morgen 2. time

P1 Morgen 08. marts 2011 kl. 07:09 på P1

Bønner på SMS
Man siger, at troen kan flytte bjerge. Men troen kan også flytte ud af sine vante omgivelser.
Religionerne er nemlig gået online - undtagen forlkekirken. Den kan ikke rigtig finde ud af det
Medvirkende: Peter Fischer-Nielsen, teolog, Århus Universitet.

Diskussion om kvoter for kvinder i bestyrelser og ledende stillinger.
I Danmark er der ikke stemning for at lave kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i bestyrelser og ledende stillinger - men vi kan blive tvunget til det. I efteråret åbnede EU-Kommissær Viviane Reding døren på klem for at indføre kønskvotering, da hun præsenterede unionens ligestillings strategi - og nu har hun smækket døren op på vid gab og erklæret, at det er tid til at handle. Hvis erhvervslederne ikke sikrer et større kvindeligt islæt af sig selv, så må det ske ved hjælp af kvoter dikteret af EU.
Medvirkende: Lykke Friis, minister for ligestilling.

Forældre vil have fleksible mødetider for skoleelever
En dansk skoledag begynder, når klokken ringer ind til time klokken 8. Efterårsferien ligger i uge 42 fordi det er den uge, hvor danske skoleelever skulle i marken for at grave kartofler op. Faste holdepunkter i den danske folkeskole. Men nu vil forældreorganisationen Skole og Forældre bryde med de gamle traditioner, skriver Jyllands Posten. Forældrene ønsker en meget mere fleksibel folkeskole.
Medvirkende: Benedikte Ask Skotte, formand, Skole og Forældre.

Danmark bevilger for få penge til vækst
Den danske regering har sat knap 5 milliarder kroner af til at skabe vækst i danske virksomheder. Men det er småpenge i forhold til de næsten 650 milliarder risikovillige penge, udenlandske investorer i dag har med til en konference i København. Det er i hvert fald målet, når danske venturefonde og store internationale investorer mødes til nordisk konference i København lidt senere i dag.
Medvirkende: Jannick Nytoft, direktør, DVCA.

Nyhedsoversigt.

Demonstrationer har sat Bahrain i stå
Midt i februar blev de første demonstrationer i oliestaten Bahrain slået hårdt ned - men demonstranterne har ikke ladet sig knægte. Tværtimod er dagliglivet i kongedømmet nærmest gået i stå som følge af demonstrationerne, det fortæller en mellemøstforsker som netop nu opholder sig i hovedstaden Manama.
Medvirkende: Lars Erslev Andersen, seniorforsker, DIIS.

Til kamp med kussomaten
Det er 8. marts og kvindernes internationale kampdag, og dermed er der selvfølgelig også lagt op til at hylde det kvindelige kønsorgan. Mange piger har en forkert forestilling af kønslæbernes størrelse og gørelse, og derfor opstiller forfatterne bag 'Kvinde kend din krop' en fotoboks - en såkaldt kussomat - for at indsamle et anonymt kartotek af kussens mangfoldighed. 
Medvirkende: Birgitte Rode Diness, læge, medforfatter til Kvinde Kend din Krop, initiativtager til Kussomaten.

Analyse om Birthe Rønn Hornbech
tirsdagens altoverskyggende og glohede spørgsmål på Christiansborg og i nyhedsmediern er om integrationsministeren stadig vil være Birthe Rønn Hornbech når dagen er omme.
For efter at balladen om de statsløse palæstinensere mere eller mindre har lammet regeringens politiske dagsorden i ugevis, så modtog statsminister Lars Løkke Rasmussen i går en længe bebudet redegørelse fra integrationsministeren. Birthe Rønn Hornbech vidste i mere end et år, at Danmark ikke levede op til to FN-konventioners krav om statsborgerskab. Alligevel fik endnu flere statsløse fortsat afslag på deres ansøgninger og først i januar 2010 orienterede Rønn Hornbech Folketinget om fejlbehandlingen.
Medvirkende: Hans Engell, politisk kommentator.

Er work-life-balance vejen frem?
Glade medarbejdere der har tid til deres familie og venner, som har et fornuftigt tidsforbrug på arbejdet, har tid til at motionere og som ikke går stressede hjem med overskredne deadlines. I de seneste år er der kommet stor fokus på den "bløde" menneskelige leder og arbejdsgiverens ansvar for sine medarbejderes trivsel.
Medvirkende: Steen Hildebrandt, professor, Handelshøjskolen i Århus og Rasmus Ankersen, forfatter og debattør.

 

Send eller anbefal link

Værter:

Mette Hovmand Stilling og Anders Bech-Jessen.

Tilrettelæggelse:

Karen Albertsen

 
 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Koplevs køkken

Kalvekæber

Kalvekæber er et mørt og smagfuldt stykke kød, der egner sig bedst til langtidsstegning, så derfor har Kjeld Koplev fundet stegesoen frem.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.