P1 Morgen den 28. april 2011
P1 Morgen 28. april 2011 kl. 06:09
på
P1
Skuffelse blandt kvinderne i Egypten
Alt tydede på at kvinder i Egypten skulle til at have mere indflydelse i landet efter revolutionen, men sådan gik det ikke. I dag, torsdag, ser det nye egyptiske styre ikke til kvindernes side, og kvinderne har tilmed fået problemer med at flere mænd mener at lovgivningen omkring kvinderettigheder skal rulles tilbage.
Butikker i flok og fornyelse
I fremtiden eksisterer indkøbssedlen ikke. Vi handler det, vi lige i situationen har lyst til. Derfor skal butikkerne samle sig i flok og hele tiden forandre sig for at tiltrække køberens opmærksomhed.
Medvirkende: Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker
1200 forslag til Vores Kunst - 3 skal vælges ud
1200 danskere har foreslået offentlige steder, der kunne trænge til ny kunst. Projektet Vores Kunst er i sin afsluttende fase, og de 1200 forslag skal nu skæres ned til tre steder, hvor der rent faktisk vil blive opført kunstværker.
Svingende dollarkurs kan drille Novo Nordisk
Novo Nordisk kommer her til morgen med regnskab, det ser ud til at blive godt, men den svingende dollarkurs kan dog drille den danske medicinalgigant.
Medvirkende: Lars Jørgen Rasmussen, portefølgemanager hos Spar Nord Bank
Misforstået at droppe import af frisk frugt fra Uganda for at spare CO2
Mange danske leverandører dropper importen af frisk frugt fra Uganda, fordi den skal flyves ind, og fly udleder som bekendt masser af CO2. Men det er misforstået ansvarlighed, mener en forsker og peger på, at det går ud over den bæredygtige udvikling i meget fattige lande.
Medvirkende: Søren Jeppesen , Handelshøjskolen CBS
Teaterfolk prøver tingene i virkeligheden først
Skuespillere har forskellige måder at gribe det an på, når de forbereder sig til en rolle. Nogle går mere radikalt til værks end andre i deres research. For eksempel den århusianske teatergruppe GelderaK. De prøver tingene i virkeligheden først. Og det kan være grænseoverskridende, når stykket handler om rusmidler.
Medvirkende: Christian Søgaard Hersker, teatergruppen GelderaK
Familier med store sociale problemer kan ruinere en kommune
Når familier med massive sociale problemer skal tackles, kan det tømme kommunekassen. Og derfor gør kommunerne ikke altid det rigtige, men det billigste. Det mener socialrådgiverne, der ønsker mere solidarisk finansiering i sociale sager.
Medvirkende: Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Rum-udstilling skaber ballade i USA
Mange amerikanere er rasende efter rumfartsorganisationen NASAs beslutning om hvor rumfærgerne skal udstilles, når de har fløjet deres sidste mission til sommer.
Guide til politikersprog
Hvad er det politikerne i virkeligheden siger, før og efter de går til og fra forhandlinger hos f.eks. finansministeren som de gør i disse dage. For det er nemlig ikke altid det samme som det, der kommer ud af munden på dem.
Medvirkende: Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti
Hamas og Fatah slutter fred
For første gang i fem år blæser der venskabelige vinde mellem de to palæstinensiske grupper Hamas og Fatah. De har indgået en forsoningsaftale, der kan være et vigtigt skridt hen imod en palæstinensisk stat, vurderer en forsker.
Medvirkende: Peter Seeberg, SDU
Regeringen ønsker fælles mål og læreplaner i daginstitutionerne
Det kan være en voldsom oplevelse for et barn at sige farvel til børnehaven og begynde i 0. klasse. Derfor vil regeringen indføre fælles mål for børnenes sprog og læring allerede i børnehaven. Men små børn har ikke brug for læring, de har brug for omsorg for at udvikle sig og blive klogere, lyder kritikken.
Medvirkende: Ole Henrik Hansen er ph.d.-stipendiat og forsker i børns trivsel og udvikling i daginstitutioner
Mærsk i søgelyset for insideroplysninger
En højtstående Mærsk-chef blev i går, onsdag, beskyldt af Økonomisk Ugebrev for at have videregivet børsfølsomme oplysninger. Det har rejst debatten om insideroplysninger.
Medvirkende: Lars Bo Langsted, professor i erhvervsret på Aalborg Universitet med særlig fokus på Økonomisk kriminalitet
Royalt britisk bryllup genopliver debat om arvefølge
I morgen, fredag, skal den unge engelske tronarving prins William giftes. Begivenheden har igen sat fokus på, om den unge prins skal springe over sin far i arvefølgen og selv blive konge, når Dronning Elisabeth ånder ud.
Medvirkende: Sebastian Olden-Jørgensen, Lektor ved Saxo-instituttet, historiker
DSB i knæ
Er de danske statsbaner ved at køre helt af sporet? DSB oplever i disse dage at den ene skandale efter den anden vælter så at sige ud af skabet. Vi kigger på DSB's fremtid og hører også om der før har været lignende fortilfælde.
Medvirkende: Jens Christian Hansen, Erhvervskommentator, Berlingske
Det internationale samfund i vildrede om sanktioner over for Syrien
Der er muligvis nye sanktioner på vej mod Syrien som reaktion på regimets brutale nedkæmpelse af uroen i landet. Men det internationale samfund er i dyb vildrede med, hvordan der skal reageres uden at forværre det hele, siger en sikkerhedsekspert.
Medvirkende: Daniel Korski, senioranalytiker ved European Council on Foreign Relations i London
Regeringen vil ha' læreplaner i daginstitutioner
Regeringen vil med ny lov sikre, at alle pædagoger følger en detaljeret læreplan for, hvad de små skal kunne, før de kommer i skole. Men der skal flere ressourcer og ikke flere krav til for at gøre vores børn dygtigere, mener oppositionen.
Medvirkende: Troels Lund Poulsen, Undervisningsminister og Christine Antorini, S
Auken: Lene Espersen må på banen om Hamas-aftale
Den forsoningsaftale som de to palæstinensiske grupper, Hamas og Fatah netop har indgået, bør få maksimal støtte fra EU. Og derfor skal Udenrigsminister Lene Espersen på banen. Det mener EU-Parlamentariker Magrethe Auken fra SF.
Medvirkende: Magrethe Auken, SF, medlem af Europa-parlamentet
Lykketoft: EU sanktioner over for Syrien har kun symbolsk betydning
I går, onsdag, gav Folketingets partier deres støtte til, at Udenrigsminister Lene Espersen kan arbejde for, at EU skal indføre sanktioner mod Syrien.
Men sanktioner har kun symbolsk betydning. Det mener tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft. Medvirkende: Mogens Lykketoft, Udenrigsordfører for Socialdemokraterne og tidligere udenrigsminister
Løbesightseeing er en ny måde opleve København på
Løbesightseeing er en ny måde at opleve Københavns seværdigheder på, og samtidig en mulighed for at få rørt sig. Et dansk firma er begyndt at tilbyde turister og forretningsrejsende en guidet løbetur rundt til byens attraktioner.
Medvirkende: Lena Andersson, Stifteren af Running Copenhagen
Novo fremviser kvartalsregnskab
Novo har i dag, torsdag, fremvist sit første kvartalsregnskab for i år, vores aktieanalytiker har kastet et blik i det, for at se om det lever op til forventningerne.
Medvirkende: Lars Jørgen Rasmussen, portofølgemanager hos Spar Nord Bank
Skuffelse blandt kvinderne i Egypten
Alt tydede på at kvinder i Egypten skulle til at have mere indflydelse i landet efter revolutionen, men sådan gik det ikke. I dag, torsdag, ser det nye egyptiske styre ikke til kvindernes side, og kvinderne har tilmed fået problemer med at flere mænd mener at lovgivningen omkring kvinderettigheder skal rulles tilbage.
Det arabiske forår bragte 3 bortførte børn hjem til Danmark fra Libyen
54 danske børn er bortført af deres egen mor eller far og befinder sig langt fra Danmark. En tredjedel af dem kommer aldrig hjem. Men det gjorde tre børn, som blev holdt indespærret i Libyen af deres far. Da det arabiske forår kom til Libyen, fik børnene mulighed for at komme hjem til Danmark.
Medvirkende: Charlotte Slente, chefen for Udenrigsministeriets Borgerservice
Forsvarsministeren vil have flere kvinder og indvandrere i forsvaret
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, vil have flere kvinder i forsvaret. Hun mener, at forsvaret vil kunne løse sine opgaver bedre, kvinder kan for eksempel være med til at skabe kontakt til afghanske kvinder. Derfor offentliggør hun i dag 14 forslag til, hvordan kvinder, og etniske minoriteter, kan få mere plads i forsvaret.
Medvirkende: Lars Bo Mørkholt, Forsvarskommandoen
Satire fra I Hegnet
I Hegnet handler i dag, torsdag, om kvinden midt i 40'erne, der er hot stuff, altså hvis hun selv skal sige det. Og det er også her, at man kan møde oste-Niller fra Thorkilds gamle folkeskoleklasse.
Medvirkende: Ditte Hansen; Lisbeth Wulff; Heinrich Christensen; Jacob Weble
Naturen nu: Hugorme solbader også
Det er ikke kun os mennesker, der nyder solen, hugormene suger også til sig af strålerne.
Medvirkende: Jes Aagaard Naturvejleder, lokalenhed Hovedstaden