P1 Morgen den 28. maj 2011
P1 Morgen 28. maj 2011 kl. 08:07
på
P1
Vi fortæller en nyhed, så det basker
Per Helge Sørensen er nordisk mester i historiefortælling. Han er også civilingeniør, han har været kontorchef i et ministerium, han arbejder med strategier, han har også skrevet et par romaner - men her og nu er han først og fremmest ekspert i historiefortælling.
Medvirkende: Per Helge Sørensen, nordisk mester i historiefortælling
Poetry Slam i Huset i Magstræde
Publikum er dommere, digterne har efterladt deres papirer derhjemme - og så fyger de poetiske lussinger ellers igennem luften. Der er fuldt hus, når Huset i København lægger lokaler til Poetry Slam.
Medvirkende: Thorkil Jacobsen, vært og arrangør, PIIP-poetry slam
Hvem betaler politikerne?
Der har i medierne den seneste tid været fokus på, hvor alle pengene i politik stammer fra - altså, hvem er det, der sponsorerer de politiske partier på Christiansborg. Det har inspireret denne uges kant-skriver journalist og cand.jur. Poul Smidt.
Medvirkende: Poul Smidt, journalist og cand.jur.
Vi føler for meget og tænker for lidt
'Et remix af det bedste fra Johannes Møllehave, Tor Nørretranders og Peter A.G. Nielsen' skrev Jyllands-Posten i sin anmeldelse i torsdags af Peter Bastians nye bog Mesterlære. I bogen giver Peter Bastian os alle en ordentlig opsang. Peter Bastian er ugens gæst i P1 Morgen.
Medvirkende: Peter Bastian, musiker, foredragsholder og forfatter
Opfølgning på historiefortælling
Per Helge Sørensen har nu siddet i en halv time og overvejet, hvordan han ville formidle en historie, hvis han skulle fortælle den i radioen.
Medvirkende: Per Helge Sørensen, nordisk mester i historiefortælling
Fangerne ud af fængslerne
I den ene ende har regeringen og Dansk Folkeparti vedtaget længere straffe til blandt andet voldtægtsmænd og hjemmerøvere. I den anden ende vedtager de nu at prøveløslade flere fanger, skriver Politiken. Ellers er der simpelthen ikke plads nok i fængslerne.
Medvirkende: Tom Behnke, retsordfører, Konservative
Brasilien giver USA og vesten baghjul
Brasilien er spået til at blive verdens femte største økonomi i 2020. Jacob Rosenkrands er i denne uge i Rio de Janeiro for at finde de menneskelige historier bag tallene og statistikkerne i et af Latinamerikas vækstvidundere.
Dobbeltmord på udstilling
Onsdag åbnede en udstilling om danmarkshistoriens mest spektakulære mordsag, samme dag fejrede DR, at dramaserien Forbrydelsen har fået en stor international pris, nu skal Forbrydelsen også gøres til en kriminalroman, og torsdag åbnede Spot-festivalen for syttende gang i Århus med ny dansk musik.
Medvirkende: Nanna Goul, Weekendavisen og Rune Skyum-Nielsen, Information
Penge er ikke længere guld. Penge er digitale koder. Penge er gæld.
Vi taler og hører om penge hele tiden, men samtidig er vores begreb om, hvad penge egentlig er, blevet mere og mere tåget og uhåndgribeligt. I takt med at vi benytter betalingskort og netbank har vi sjældnere og sjældnere kontanter i hånden. Og det har gjort vores forhold til penge abstrakt og immaterielt.
Medvirkende: Mikkel Thorup, lektor, idéhistorie
Bukkene i landets skove er gået en farlig tid i møde
Da solen stod op den 16. maj, satte årets bukkejagt ind. Dorte Dalgaard var med klokken fem om morgenen, da naturvejleder og jæger Stephan Springborg tog riflen over skulderen for at gå på jagt efter en buk i Hareskoven nord for København.
Medvirkende: Stephan Springborg, naturvejleder og jæger
Krigens mange interesser
Danske soldater skal beskytte civilbefolkningen og være med til at fremme demokrati og menneskerettigheder. Det er nogle af de ord og begreber, som politikerne i flæng bruger som grundlag for at sende soldaterne i krig. Men med til sandheden hører altså også stribevis af personlige og økonomiske interesser. Dem hører vi bare ikke så tit om.
Medvirkende: Robert Petersen, ph.d., historiker
OL-parken i London
I London er næste års OL-byggeri i fuld gang. Der bliver brugt genbrugsmaterialer, og de bliver fragtet til byggepladsen med tog eller skib for at spare på CO2-udslippet. OL-byggeriet skal nemlig være miljørigtigt.
Medvirkende: Lone Theils, korrespondent, London
Borgerkrig i Yemen kan bryde ud hvert øjeblik
Der meldes fortsat om hårde kampe i Yemens hovedstad Sanaa, hvor oprørske stammefolk kræver præsidentens afgang. Men præsident Saleh nægter at afgive magten og har sendt sine regeringsstyrker på gaden. Alle frygter nu, at en borgerkrig i landet er nært forestående.
Medvirkende: Siris Hartkorn, konsulent og bosat i Yemen