preload loader
Fiskerbåd med trawl

Fiskeri med trawl efter brisling. Trawlet med 80 ton brisling hales ind

Foto: Lars Gejl © Scanpix

 

Certificeret bæredygtigt fiskeri ødelægger havbunden

P1 Morgen 16. juni 2011 kl. 08:32 på P1

Et lille blåt klistermærke på fiskepakker i køledisken skal sikre, at fiskene er fanget på en bæredygtig facon. Men klistermærket garanterer intet som helst. Det mener Greenpeace.

- Man kan ikke være 100 procent sikker på, at det almindelige mennesker forstår ved generel bæredygtighed, bliver opfyldt ved, at der er et blåt klistermærke på fisken, siger havbiolog hos Greenpeace Hanne Lyng Vinter til P1 Morgen.

Hun mener, at blandt andet danske torsk, som bliver markedsført som bæredygtige slet ikke er bæredygtige. De bliver nemlig fanget med bundtrawl, der ødelægger havbunden og havets biodiversitet.

Men så nemt er det ikke. Ikke hvis man spørger Niels Wichmann, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening.

Han mener nemlig, at klistermærket garanterer bæredygtighed 100 procent.

- Vi har udviklet selektive fiskeredskaber, som ikke ødelægger bunden. Det ville sikkert være den rigtige løsning for Greenpeace, hvis vi helt afskaffede fiskeriet. Men så skal vi jo diskutere fødevareforsyning i stedet for, siger Niels Wichmann fra Danmarks Fiskeriforening.

Det omtalte klistermærke er et såkaldt MSC-mærke, der er et bæredygtighedsmærke nedsat af en privat organisation og adopteret af fiskerne selv.

Men da systemet giver fiskerne mulighed for at smække klistermærket på fisk, som blandt andet er fanget ved bundtrawl, så giver det ikke mening at bruge mærket som garant for bæredygtighed. Det mener Greenpeace.

Der har ikke været nogen steder i Skagerrak og Nordsøen, som ikke har været påvirket af bundtrawl. Det sænker biodiversitet i de områder der trawles, der er mange bifangster og der er meget brændstofforbrug, siger Hanne Lyng Winther fra Greenpeace til P1 Morgen.

 

Send eller anbefal link

Af:

Asger Juhl

Medvirkende:

Hanne Lyng Winther, havbiolog for Greenpeace samt

 
 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Koplevs køkken

Fiskefrikadeller

Det er ikke alle, der kan lide fisk, men de fleste kan godt lide fiskefrikadeller. Kjeld Koplev laver en variant med hakket bacon.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.