preload loader

P1 Morgen den 23. august 2011

P1 Morgen 23. august 2011 kl. 06:09 på P1

Oliepriserne falder grundet begivenhederne i Libyen
Nyheden om oprørernes indtog i Oberst Gadaffis højborg Tripoli sent søndag aften har fået oliemarkedet til at reagere. Priserne faldt prompte og det ser ud til, at de fortsætter nedad. Og det har en betydning for verdensøkonomien - også selvom Libyen ikke er den største olieleverandør på verdens oliemarkeder.
Medvirkende: Ib Fredslund Madsen, senirostrateg, Jyske Bank.

Koncerthus Reykjavik klart over store problemer
Der kom et national traume i form af finanskrisen i vejen for det nye koncert- og konferencehus i Islands hovedstad Reykjavik. Nu står huset færdig.
Medvirkende: Olafur Eliason, kunstner.

Soldater deltager i civile bistandsprojekter
Danmark har gode erfaringer med at lade soldater deltage i civile bistandsprojekter i Afghanistan - trods kraftig kritik. Kort efter at NATO-styrkerne indtog Afghanistan for snart ti år siden begyndte de at beskæftige sig med civil genopbygning.
Medvirkende: Gitte Lillelund Bech, forsvarsminister og Anders Ladekarl, generalsekretær, Dansk Røde Kors.

Vigtige økonomiske nøgletal fra Tyskland og Frankrig
Hvordan ser erhvervslivets forventninger til fremtiden ud i euro-landene? Det får vi svar på i dag, når der kommer vigtige nøgletal fra Tyskland og Frankrig. Senere i dag offentliggøres det man kunne kalde et erhvervsbarometer i Tyskland og Frankrig.
Medvirkende: Henrik Henriksen, chefstrateg, PFA Pension.

Uvished om situationen i Libyen
Oprørernes indtog i Tripoli vakte i går jubel og optimisme for Libyens fremtid verden over. Tripolis indbyggere fejrede sejren og medier verden over rapporterede, at to af Gadaffis sønner var taget til fange og holdt i husarrest. Den ene af dem endda den højt profilerede Saif al-Islam, som er eftersøgt for forbrydelser mod menneskeheden. Men allerede i dag vågner verden op til en lidt anden version af historien om oprørernes succes.
Medvirkende: Steen Nørskov, mellemøstkorrespondent, DR.

Al Hikma - en af Danmarks Bedste skoler
'Tosprogede børn i folkeskolen'. Det lyder som endnu en historie om problemer med integration og børn. Men hvis man siger 'tosprogede børn på AlHikma-skolen i Valby', så er det pludselig historien om en af Danmarks bedste skoler med 100 procent tosprogede.
Medvirkende: Anne Gudrun, skolelærer.

Frydefuldt at mobbe andre børn
Børn frygter latterliggørelsen mere end nogen andre former for mobning. Men netop den type mobning er særlig svær for voksne at håndtere. "Mobbefryd" er navnet på et af kapitlerne i en ny bog fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Medvirkende: Dorte Marie Søndergaard, forsker i mobning, Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet.

Estland, Letland og Litauen fejrer 20 års selvstændighed
For tyve år siden erklærede Letland, Estland og Litauen sig selvstændige. I dag har de tidligere Sovjet-republikker vendt kommunismen ryggen, men trods de demokratiske landvindinger slås de stadig med udbredt korruption og politisk ustabilitet.
Medvirkende: Rikke Helms, direktør, Det Danske Kulturinstitut.

Ekspert: Regeringens vækstplan ikke ambitiøs nok
I dag fremlægger regeringen deres vækstplan. Den skal redde Danmark ud af den recension, vi for tiden befinder os i. Spekulationerne om den endelige vækstpakke har været mange, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen nytår proklamerede ændring i efterlønnen.
Medvirkende: Jens Ringberg, politiske analytiker, DR.

Teater om politiske ekstremisme og fodbold
Politisk ekstremisme, ytringsfrihed og fodbold. Det er tre gode emner, når samtalen når en vis dybde. På Svalegangen i Århus har de blandet de tre emner og fået én teater-forestilling ud af det.

Libyen et mønster for NATO fremover
Med angreb i luftrummet og en stædig civilbefolkning i oprør på landjorden, er det lykkedes at sætte Libyens leder, Mouammar Gadaffi, ud af spil.
Medvirkende: Lars Cramer Larsen Major, Forsvarsakademiet.

Ekspert: Aktie-skat skræmmer investorer
Hver gang en aktie skifter hænder skal EU have en bid af beløbet. Sådan siger Angela Merkel og Nicolas Sarkozy. Men ifølge en ekspert er det tvivlsomt, om det vil gavne i en tid med usikkerhed.
Medvirkende: Søren Hvidkjær, professor i finansiering, CBS.

Rigmanden Gadaffi
Nogle af de voldsomste kampe de seneste døgn mellem oprørerne og Gadaffi-trostyrker har fundet sted ved Gadaffis hovedkvarter i Tripoli. Og selvom sønnen Saif Al-Islam med overbevisende mine i nat fastslog, at Gadaffi stadig opholder sig i Tripoli, så ved ingen om det er sandt. Hvad der måske er mere sikkert er de enorme rigdomme, der siges at ligge under hovedkvarteret.
Medvirkende: Steen Nørskov, DR's tidligere udsendte i Mellemøsten.

Fælles udspil om vækst fra erhvervsliv og fagforbund
Normalt er de modparter, men i går stod Dansk Industri og fagforbundene i CO industri sammen om et udspil til vækst i Danmark. I alt ti punkter, som de mener, kan være med til at sikre, at der også i fremtiden er industriarbejdspladser i Danmark.
Medvirkende: Karsten Dybvad, adm. direktør, erhvervsorganisationen DI og Thorkild E. Jensen, formand, CO-Industri, formand, Dansk Metal.

Luftkrig koster kassen for NATO
Luftkrige - som den NATO siden januar har gennemført i Libyen er et mønstereksempel på fremtidige missioner, vurderer Major Lars Cramer Larsen fra Forsvarsakademiet. I Libyen er det tæt på at lykkedes at vælte Mouammar Gadaffi - uden at en eneste international soldat har mistet livet eller har betrådt libysk jord. Men det er ikke uden omkostninger.
Medvirkende: Mette Skak, lektor, institut for statskundskab, Århus Universitet.

Folk på flugt ved Afrikas Horn
Nu vender vi blikket mod Afrikas Horn, hvor op mod 12 millioner mennesker er truet af den tørke -og hunderkatastrofe, der har ramt området - en katastrofe, der har sendt mange tusinde på flugt.
Medvirkende: Jesper Gerner, International chef, Dansk Røde Kors.

Gadaffis fald kan blive en ' katastrofal succes'
Oprørernes indtog i den libyske hovedstad Tripoli rejser på ny det ubehagelige spørgsmål om der er et alternativ klar til at styre Libyen efter Gadaffi - eller om situationen i landet kan udvikle sig til kaos og i sidste ende regulær borgerkrig.
Medvirkende: Ulla Holm, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier.

Lobbister producerer forslag til politikerne
Når regeringen i morgen præsenterer sine forslag til finansloven, skal vi ikke regne med, at alle forslag er udtænkt af regeringspartierne - i hvert fald ikke alene. Hvert år producerer lobbister nemlig flere hundrede forslag til politikerne på Christiansborg, og lobbyisterne er især aktive op til netop finanslovs-forhandlingern og ved folketingets åbning, skriver Jyllandsposten.
Medvirkende: Peter Munk Christiansen, professor, Århus Universitet.

Erhvervslivet venter på afklaring i Libyen
Udenlandske firmaer står på spring for at investere i Libyen. Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll har tidligere haft projekter i Libyen. Lige nu venter Rambøll på, hvem der bliver modpart i den nye libyske regering, før man vil tænke på at komme tilbage.
Medvirkende: Lars Ostenfeld Riemann, direktør Rambøll, Peter Viggo Jakobsen, lektor i Statskundskab.

Ny bog om Frøslevlejren
Frøslevlejren står som et stærkt symbol på den danske modstand mod den nazistiske overmagt. Men efter '45 fortsatte lejren - nu bare med de såkaldte "landsvigere" som fanger og under navnet Fårhuslejren. Historikeren Henrik Skov Kristensen har skrevet en bog om den danske koncentrationslejr.
Medvirkende: Henrik Skov Kristensen, historiker, overinspektør, Nationalmuseet

Data kan lagres sikkert og lang tid på glas - forskere tror det er teknikken for fremtiden
I fremtiden kan data lagres på glas - et materiale der er langt mere stabilt end nogen af de lagringsmetoder vi bruger i dag. Glasdataene kan for så vidt lagres i evigheder - spørgsmålet er så bare, om der er nogen der om en evighed, ved hvordan de skal læse.
Medvirkende: Jesper Lægsgaard, lektor, DTUs fotonik.

Jesper Klein er død
En af Danmarks mest kendte og alsidige skuespillere, Jesper Klein er død - han blev 66 år.
Han blev for alvor landskendt, da han sammen med blandt andre Flemming Quist Møller, Nele Rue og Søren Krag-Jacobsen blev ansat til at lave tv for de unge i tv's barndom og de lavede det meget omdiskuterede ungdomsprogram Peberkværnen.
Medvirkende: Jacob Ludvigsen, journalist.

Fremtidens hus registrerer, hvor du er 
Fremtidens hus er intelligent. Det registrerer, hvor du er, og hvad du laver for at energi-forbruget bliver brugt mest hensigtsmæssigt.
Medvirkende: Anders Troi, professor, DTU.

Al Hikma - en af Danmarks Bedste skoler
'Tosprogede børn i folkeskolen'. Det lyder som endnu en historie om problemer med integration og børn. Men hvis jeg siger 'tosprogede børn på AlHikma-skolen i Valby', så er det pludselig historien om en af Danmarks bedste skoler med 100 procent tosprogede.
Medvirkende: Anne Gudrun, skolelærer.

Flodkrebs på krogen
Man kan få krebs på krogen i søer og vandløb i Danmark i august og september. Egentligt er den der hele året - den danske minihummer - det er bare kun på denne tid af året vi kan fange dem lovligt.
Medvirkende: Kaare Ebert, fiskebiolog, Danmarks Sportsfiskerforbund.

 

 

Send eller anbefal link

Værter:

Jan Falkentoft og Anders Beck-Jessen

Tilrettelæggelse:

Morten Runge, Jesper Hyhne Petersen og Bille Sterll

 
 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Koplevs køkken

Kalvekæber

Kalvekæber er et mørt og smagfuldt stykke kød, der egner sig bedst til langtidsstegning, så derfor har Kjeld Koplev fundet stegesoen frem.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.