preload loader
Tidligere forsvarsminister Søren Gade

Tidligere forsvarsminister Søren Gade fotograferet i sit hjem i Holstebro den 22. december 2011. Gade afviser at have misinformeret Folketinget i sag om danske soldaters udlevering af irakiske krigsfanger.

Foto: Tommy Kofoed © Scanpix

 

Engell: Irak-kommissionen får fokus på krigsfanger

P1 Morgen 29. december 2011 kl. 08:21 på P1

- Det er helt ude i hampen, når regeringen og Enhedslisten påstår, at den tidligere regering vildledte Folketinget i sagen om tilfangetagne irakere, der blev udleveret til tortur. Det siger tidligere forsvarsminister, Søren Gade, til Dagbladet Holstebro Struer.

Tværtimod blev alle oplysninger lagt frem, udtaler Søren Gade, og dermed er fronterne endnu en gang trukket op i dansk politik.

Ikke alt har været fremme
Men selv om medier, politikere og politiske kommentatorer i flere dage har efterlyst en reaktion fra Søren Gade til diskussionen om, hvordan vi behandler krigsfanger, så er der ikke uforbeholden ros til den tidligere forsvarsminister.

- Det skaber et underligt indtryk, at Søren Gade kommenterer sådan lidt on and off og f.eks. ikke i de landsdækkende medier både i denne og andre sager, der har været i hans tid, siger politisk kommentator Hans Engell til P1 Morgen.

- Når den daværende statsminister ikke havde eller senere fik kendskab til de danske militærjuristers rapport fra 2004 og dens beskrivelser af omfattende mishandling af krigsfanger i et irakisk fængsel, så tyder det jo ikke på, at alt har været helt så kendt i detaljen som Søren Gade siger nu, påpeger Hans Engell.

Endvidere er Hans Engell sikker på, at folketingets forsvarsudvalg har været helt klar over, at de fanger som danskerne tog ikke kom til at sidde i danske interneringsområder, men blev udleveret til briterne eller irakiske fængsler.

Irak-kommissionens fokus flyttes fra grundlaget for krigen
For Hans Engell er der ingen tvivl om, at behandlingen af krigsfanger vil bliver vægtet højt i kommissoriet for den undersøgelseskommission, der skal i gang med at afdække baggrunden for Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

- Hvor alle havde regnet med, at man ville se meget på baggrunden for Danmarks deltagelse i krigen, er der ingen tvivl om, at kommissoriet vil blive skrevet med meget vægt på behandlingen af krigsfangerne og Danmarks mere eller mindre overholdelse af de humanitære regler og konventioner.

Hans Engell mener, at de stærkeste udtalelser er kommet fra udenrigsminister Villy Søvndal.

- Det tyder ikke på, at regeringen vil lægge fingrene imellem når kommissoriet skal udarbejdes, siger Hans Engell til P1 Morgen.

 

Send eller anbefal link

Af:

Annette Hartvig Mikkelsen

Medvirkende:

Hans Engell, politisk kommentator og tidligere konservativ minister, Bjarne Lauststen (S) forsvarsordfører samt Lars Møller, tidligere jægersoldat indtil 2009, og forfatter til bogen ”Jæger 200”

 
 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Koplevs køkken

Sommersalat med agurk og radiser

En sommersalat med rygeost, agurk og radiser gør sig godt på frokostbordet eller i picnickurven. Kjeld Koplev laver den danske sommerklassiker.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.