preload loader

P1 Morgen den 30. december 2011

P1 Morgen 30. december 2011 kl. 06:09 på P1

Streamingtjenester ændrer måden, vi lytter til musik
Streamingtjenesterne, hvor man kan få ubegrænset adgang til millioner af numre på sin computer eller telefon, er populære. Det gør det sværere for musikerne at tjene penge på cd-salget, og det ændrer også måden vi hører musik på. 
Medvirkende: Pernille Jensen fra Politiken og Ole Svidt fra GAFFA

Fremtidens hus er selvforsynende med energi
Mange såkaldte lavenergihuse lider af en række børnesygdomme. De er for varme om sommeren, for kolde om vinteren og så bruger de mere strøm, end de burde.
Medvirkende: Henrik Blyt og Lotte Thøgersen fra VIA University College i Horsens.

Do widzenia, Polsko - Farvel, Polen
Sådan lyder det fra EU, når Polen på den første dag i det nye år overdrager rollen som formand for Unionen til Danmark. Og hvordan er det så gået under det polske formandsskab gået? P1 Morgens reporter, Clara Binczak Lindhardt, har fra Warszawa og Bruxelles gjort status over polakkernes første tur i spidsen for Unionen.

Endnu et ustabilt år på børserne i vente
Det har været et turbulent år for investorerne. Aktiekurser og renter er blevet sendt i bund af store begivenheder som det arabiske forår, jordskælvet i Japan og euro-krisen. 2012 ligger lige om hjørnet, men det tegner ikke umiddelbart mere sikkert og roligt.
Medvirkende: Mie Peters, senior investeringsstrateg i PFA Pension

Niche-virksomheder har succes
Hver dag i denne uge har P1 Morgen besøgt en række små og mellemstore virksomheder, der på trods af krisen kan præstere overskud og flotte omsætninger, og som endda ansætter nye medarbejdere, i en tid hvor andre må fyre.
Medvirkende: Toke Reichstein, professor i entreprenørskab Handelshøjskolen CBS  

Naturterapi mod stress
Lad naturen være en del af behandlingen. Snart åbner en terapihave for patienter, der er gået ned med stress.
Medvirkende: Sus Corazon, psykolog og Ulrika Stigsdottir, landskabsarkitekt, fra terapihaven Nacadia i Hørsholm.

Regner Grasten: Udnyt filmforliget og red branchen
Der var mange internationale priser til dansk film i år, men samtidig har filmbranchen svært at få økonomien til at hænge sammen. En erfaren filmproducent opfordrer branchen til at holde op med at klynke og i stedet finde modet og kreativiteten frem fra gemmerne.
Medvirkende: Regner Grasten, filmproducent

Satiren Selvsving
Nye indslag blandet med de bedste fra året der gik.
Medvirkende: Selvsving er lavet af Lars Le Dous, Oliver Zahle og Jens Korse. Peter Lous producerede.

Britisk undersøgelseskommission kulegraver Irak for anden gang
I Storbritannien har den folkelige modstand mod at sende soldater til Irak været stor, og briterne er nu på deres anden kommission, der skal undersøge det britiske engagement i Irak. Heller ikke britiske soldater må udlevere fanger til tortur. Men som gammel krigsnation har briterne et mere realistisk billede af krigens vilkår.
Medvirkende: Ole Helmersen, Lektor, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS

Fra statsminister til leder af oppositionen
2011 blev et usædvanligt turbulent år for Lars Løkke Rasmussen. P1 Morgen har set tilbage og gør status.

Ateisterne er glade for at få egen gravplads
På Vestre Kirkegård i Århus er der blevet oprettet et areligiøst område, hvor mennesker uden tro kan blive begravet uden symboler. Det eneste, der må stå på gravstenen, er navn, fødsels- og dødsdato.
Medvirkende: Jens Kristian Sommer, medlem af Ateistisk Selskab i Århus

Grænsehandlen vil næste år runde 12 milliarder kroner
Der bliver købt meget andet end slik og billigere dåseøl syd for grænsen. Der er nemlig også penge at spare på tøj, elektronik og almindelige dagligvarer. Grænsehandlen vil næste år runde 12 milliarder kroner, og det skyldes ikke mindst regeringens nye fedtafgift.
Medvirkende: Susanne Bygvrå, lektor ved Institut for Grænseforskning ved SDU

Manden der reddede Norge fra olien
Den måske største værdiskaber i Norge nogensinde, sådan bliver en irakisk oliegeolog som kom til Norge i 1968. Han blev nemlig en drivende kraft og en vigtig ressource i den norske administration af de mange oliemilliarder, som Nordsøen har givet landet.  
Medvirkende: Farouk Al-Kasim, ressourcedirektør i Oliedirektoratet

Julemærkehjemmene skal støves af
P1 Morgen været på besøg på de danske julemærkehjem. På den anden side af nytår har de hjulpet svage børn gennem 100 år. Men det er svære år for julemærkehjemmene, vi køber færre og færre julemærker, og det har betydet sparerunde ude på hjemmene, der er nu mindre personale, færre børn kan få et ophold og de børn, der får et ophold, får flere hjemmeweekender i perioden.
Medvirkende: Christian Nielsen, tidligere elev på Julemærkehjemmet Fjordmark og Bente Jensen forsker i sundhedspædagogik ved Aarhus Universitet og Søren Ravn Jensen direktør i julemærkefonden

Uffe Elbæk: Kunst og kultur som krisemedicin
Når riget fattes penge, har mange svært ved at forstå, hvorfor der skal bruges penge på kunst og kultur. For hvor mange hofteoperationer og nye toiletter i folkeskolen ville man ikke kunne få for de penge, der i stedet går til opera og musikskoler rundt om i landet? Hvad nytter det at kunne spille på violin, hvis man ikke har råd til at bygge en ny vej? Sådan en tankegang er vores nye kulturminister, Uffe Elbæk, lodret uenig i.
Medvirkende: Uffe Elbæk, kulturminister

Grækeland og Italiens skrækår slutter snart
Som bekendt er 2011 ved at gå på hæld, men i Grækenland og Italien vil man næppe se tilbage på året med stor glæde, for det blev et år med store økonomiske problemer i begge lande, og et år hvor man måtte sætte demokratiet til side, og i stedet indsætte teknokrat-regeringer, for at få styr på finanserne.
Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, Handelshøjskolen, og Ole Ryborg, DR's Eu-korrespondent 

Reform skal stoppe skandalesager i Forsvaret
I denne uge er det danske Forsvar endnu en gang kommet på alles læber. Og det er Forsvaret kommet, efter sagen, om at danske soldater har udleveret fanger til tortur, ramte avisernes forsider i tirsdags. Sagen placerer sig i en perlerække af skandaler, hvor forsvarsministeriet og forsvarskommandoen har gjort sig uheldigt bemærket - Så om lidt taler vi med forsvarsminister, Nick Hækkerup, om hvor stor betydning de her skandaler har haft for hans beslutning om at reformere Forsvaret.
Medvirkende: Nick Hækkerup, Forsvarsminister

Teologer er uenige om nyt ateistisk afsnit på århusiansk kirkegård
Et nyt ateistisk afsnit på en århusiansk kirkegård vækker debat blandt teologer. De er uenige om hvem man skal tage mest hensyn til: mindretallet der vil begraves uden symboler, eller flertallet der kan føle sig krænket over at der begraves ateister i indviet jord.
Medvirkende: Jørn Henrik Olsen, leder af Menighedsfakultetet i Aarhus og Kjeld Holm, biskop Aarhus

EU-pagt gør livet svært for dansk formandskab
På søndag overtager Helle Thorning-Schmidt og den danske regering formandskabet i EU, og med sig til de næste seks måneders forhandlinger har de en række grønne initiativer - men alt forberedelsen kan være skønne spildte kræfter, for en ting den nyligt aftalte EU-pagt kan komme til at skygge for hele formandskabet.
Medvirkende: Rebecca Adler-Nissen, adjunkt ved Statskundskab på Københavns Universitet   

EU-pagten har splittet Europa 
I EU kulminerede 2011 med et topmøde den 8. december, et topmøde, som endte med at briterne trak sig ud af aftalen om den såkaldte EU-pagt, og dermed blev en dyb splittelse en realitet i EU. Vi får en status på den politiske og økonomiske situation i EU efter et hæsblæsende 2011.
Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS - Handelshøjskolen, og Ole Ryborg, DR's Eu-korrespondent  

Serbien - det værste land for romaer
Det danske formandskab i EU skal stille krav om forbedringer for romaerne i Serbien, kræver Amnesty International.
Medvirkende: Kampagneleder Helle Jacobsen, Amnesty International

Stormfloder og oversvømmelser
I Ribe har de en stormflods-søjle der markerer hvor højt vandet har stået ved forskellige oversvømmelser. Øverst oppe står der 1634, dengang stod vandet i Ribe mere end 6 meter over det almindelige niveau.
Medvirkende: Klaus Melbye, naturvejleder og leder af Vadehavscentret

Satiren Selvsving
Nye indslag blandet med de bedste fra året der gik.
Medvirkende: Selvsving er lavet af Lars Le Dous, Oliver Zahle og Jens Korse. Peter Lous producerede.

 

 

Send eller anbefal link

Værter:

Dorte Krogsgaard og Ole Brink

Tilrettelæggelse:

Annette Hartvig Mikkelsen og Susanna Arpi

 
 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Koplevs køkken

Fiskefrikadeller

Det er ikke alle, der kan lide fisk, men de fleste kan godt lide fiskefrikadeller. Kjeld Koplev laver en variant med hakket bacon.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.