Krisen skaber krav om tryghed frem for lønstigninger
P1 Morgen 07. januar 2012 kl. 09:17
på
P1
Når industriens parter i øjeblikket diskuterer tryghed i ansættelsen i stedet for større lønchecks, er det i høj grad den økonomiske krise, der er årsagen.
"Det er klart, at i perioder med højkonjunktur, hvor fagbevægelsen står i en stærk forhandlingsposition, der kan de gå efter stigende realløn, og en masse andre sociale goder. Men i perioder med stigende ledighed og faldende beskæftigelse, der er man meget mere joborienteret. Der har man en svækket forhandlingsposition, og der er man så villig til at svække på lønkravene", forklarer Flemming Ibsen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, til P1 Morgen.
Politikerne har fjernet trygheden
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er det dog ikke den økonomiske krise, der bærer hele skylden for, at fagbevægelsen fokuserer mere på tryghed end på lønstigninger. Hvor det danske velfærdssamfund igennem årtier har været bygget op efter den såkaldte flexicurity-model, der giver social tryghed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, har den tidligere regering udhulet den sociale tryghed, mener Flemming Ibsen.
"Under den tidligere regering har man dels halveret dagpengeperioden og gjort det svære at blive medlem af en A-kasse, og så har man nu også forringet efterlønsordningen via tilbagetrækningsreformen. Den politiske del af modellen - hele tryghedsdelen - er blevet svækket, og det har så gjort, at fagbevægelsen nu forsøger at kompensere for den manglende tryghed ved at stille nogle nye krav til arbejdsgiverne om, at trygheden nu skal øges", siger Flemming Ibsen.
Ungdomsarbejdsløshed et alvorligt problem
Flemming Ibsen mener, at den stigende ungdomsarbejdsløshed, er et tidens alvorligste problemer, som risikerer at marginaliserer en stor gruppe unge. Derfor kan det måske undre, at unge i stigende grad vælger fagforening og A-kasse fra.
"Det er paradoksalt, at man har en stigende ungdomsarbejdsløshed samtidig med, at man har en masse unge, der har vendt fagbevægelsen ryggen. De er hverken medlem i en A-kasse eller en fagforening, og det bliver de straffet for rent økonomisk. Fagbevægelsen er åbenbart ikke særlig god til at markedsføre deres resultater", siger Flemming Ibsen.