preload loader

P1 Morgen den 9. januar 2012

P1 Morgen 09. januar 2012 kl. 06:09 på P1

100 millioner kroner til afrikanske kvinder spildt 
En ualmindelig kritisk rapport om dansk bistand til kvinder i Afrika, sår tvivl om hvad der overhovedet er kommet noget ud af en særbevilling på 100 millioner til projekter der skulle forbedre kvinders vilkår og ligestilling.  
Medvirkende: Carsten Schwensen, konsulent hos Orbicon, der har evalueret initiativet. Christian Friis Bach, udviklingsminister, Jakob Ellemann-Jensen udviklingsordfører V

ADHD-børn skal ikke kun have medicinsk hjælp til at begå sig i samfundet
Mange med ADHD får kun medicin, men de har også brug for hjælp til at forbedre deres sociale færdigheder. På den måde vil de nemmere kunne begå sig blandt andre, i børnehaven, skolen eller på arbejdspladsen, uden at lide nederlag.

Psykiatriske diagnoser eksploderet i antal
De sidste 50 år, er antallet af psykiatriske diagnoser tredoblet. Og alene indenfor perioden 2000-2009 er antallet steget med hele 48 procent. 
Medvirkende: Svend Brinkmann, professor i psykiatri

Amerikansk regnskabstid 
Det amerikanske aluminiumsselskab, Alcoa, skyder i dag den amerikanske regnskabssæson i gang, og med den får vi også et hint om, hvordan det kommer til at gå de danske virksomheder. 
Medvirkende: Michelle Nørgaard, aktieanalytiker, Handelsbanken

Ny bog kritiserer dansk presses Afghanistansdækning
I 2008 blev den danske journalist Nagieb Khaja, kidnappet i Afganistan, da han som journalist var i landet for at lave en dokumentar om krigen. I november udgav Khaja så bogen 'Historien der ikke bliver fortalt' hvor han fortæller om sine oplevelser i Afganistan, og diskuterer, analyserer og ikke mindst kritiserer Dagsordnen Afganistan.
Medvirkende: Nagieb Khaja, forfatter og journalist 

Censur på internettet i Hviderusland
I Hviderusland har de fleste indbyggere fejret jul i weekenden, som man gør i de kristen-ortodokse lande. Der er ellers ikke så meget at fejre i det, der bliver kaldt Europas sidste diktatur, og heller ikke nytåret var særlig festligt.

Motion på recept svært at få 
Psykiske lidelser kan både forebygge eller helbrede alvorlige sygdomme. Det gælder f.eks. sukkersyge, hjertekarsygdomme, depression og angst., men motion på recept er svært at få i mange kommuner.
Medvirkende: Bente Klarlund Petersen, professor i Sundhed og overlæge, Rigshospitalet

Ungarns økonomi ikke så tosset 
Ungarn har bedt EU og den internationale valutafond IMF om et lån for at redde landets skrantende økonomi for en statsbankerot. Men samtidig vil landets højre-populistiske regering ikke indføre de reformer, som de to långivere ønsker.
Medvirkende: Lars Christensen, chefanalytiker, Danske Bank, Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet

Europa rammes hårdt af amerikanske forsvars-nedskæringer
USA's præsident Obama og hans forsvarsminister Leon Panetta fremlagde i sidste uge, nogle af de største nedskæringer på landets militær i mands minde, og et af de steder, hvor man for alvor vil kunne mærke det nye trimmede amerikanske militær, det er i Europa, hvor en stor del af de mere end 70.000 amerikanske tropper vil blive trukket ud.
Medvirkende: Peter Kim Laustsen, souschef på Institut for Strategi under Forsvarsakademiet 

Kopisme er nu en officiel religion i Sverige 
De svenske netpirater har allerede et piratparti, der har plads i Europaparlamentet, og i antal medlemmer er de Sveriges 3. største parti, og nu får netpiraterne også deres egen religion, kopimismen, godkendt som en officiel religion i Sverige.
Medvirkende: Mikael Rothstein, mag.art. og ph.d. i religionshistorie

Børnerådet: Alle donorbørn skal kunne opsøge deres biologiske ophav
Regeringen er på vej med et lovforslag, der skal give forældre til donorbørn frit valg om, hvorvidt børnene kan få oplyst identiteten på deres sæddonor, når de fylder 18 år. Som det er nu, er det kun privatklinikker, der tilbyder muligheden, men den skal altså også gøres gældende i det offentlige.
Medvirkende: Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

Demokraternes partikontorer arbejder på at sikre Obama genvalg
Det er valgår i USA. Og i disse uger er der især fokus på den benhårde kamp, der foregår blandt de republikanere, der drømmer om at stille op mod præsident Barack Obama. Men der er skam også masser af aktivitet blandt de amerikanske demokrater. For selv om nogle allerede nu spår, at det nok skal ende med en lille sejr til Barack Obama til efteråret,  så er intet, som bekendt, afgjort før valgdagen. Og set fra et helt almindeligt demokratisk partikontor er der nok at gøre, hvis det skal lykkes at sikre Obama genvalg.

Nyhedsoversigt.Håb for en bedre fremtid for Haitis børn
Her to år efter det historisk ødelæggende jordskælv som dræbte en kvart million mennesker i Haiti, er der meget, der tyder på, at især børnene er begyndt at få bedre levevilkår og bedre muligheder. FN's børneorganisation Unicef har siden katastrofen gennemført en omfattende hjælpeindsats i landet. I dag præsenterer organisationens medarbejdere på Haiti en statusrapport om situationen, og den gir grund til en vis optimisme på børnenes vegne, mener informationschef for Unicef i Danmark, Karin Aaen.
Medvirkende: Karin Aaen, informationschef i Unicef Danmark

USA retter militærtfokus mod Asien
Som vi har fortalt her til morgen, så har præsident Obama og hans regering besluttet at lave nogle voldsomme nedskæringer i det amerikanske forsvarsbudget, hvilket især går udover tropperne i Europa, men et sted skærer man ikke, ja, faktisk opruster man i stedet, og det er i Asien.
Medvirkende: Bertel Heurlin, professor ved statskundskab ved Københavns Universitet

'I Danmark er jeg ikke født - der har jeg hjemme' 
En gruppe nydanskere i Kolding har indtaget kunstmuseet Trapholt for at fortælle deres egen

Debat om betalingsring 
Folketingets trafikudvalg kom lørdag hjem fra en studietur til Stockholm, Oslo og London. På turen kiggede politikerne på de tre byers erfaringer med at opkræve penge af bilisterne for at køre ind og ud af bykernen. Debat om konkrete fordele og ulemper ved en betalingsring, som regeringen vil indføre i KBH.
Medvirkende: Pihl Lorentzen, trafikpolitisk ordfører for Venstre         

Derfor vil Obama spare på forsvaret
USA skal spare totusind sekshundrede milliarder kroner på sit forsvarsbudget - det er så stort et tal, at det ikke giver mening at sætte pædagogiske sammenligninger op, for hvem kan forestille sig 108 Storebæltsbroer ved siden af hinanden? Under alle omstændigheder bliver det et mere trimmet militær, som Obama vil præsentere.
Medvirkende: Mads Fuglede, ekstern lektor, CBS, USA-ekspert

Pointsystemet står for fald
Det skal ikke være eksamenspapirer fra de fineste universiteter og viden om stavnsbåndets ophævelse, der skal give udlændinge adgang til at blive familiesammenført i Danmark. Regeringen fremlægger i dag et udspil, der skal gøre op med indvandringsprøven og det omdiskuterede pointsystem.
Medvirkende: Morten Bødskov, justitsminister

Mandelige politikere går også op i tøj og omsorg for kollegerne
"Du er ung, velklædt - og køn! Hvad tror du, det har betydet for, at du nu er blevet valgt til Folketinget?" Normalt er det kvindelige politikere, der får stillet sådan et spørgsmål.
Medvirkende: Jakob Ellemann-Jensen, nyvalgt folketingsmedlem for venstre

Oppositionsleder i Malaysia frifundet i kontroversiel sex-sag
Malaysia blev lederen af oppositionen i nat frifundet i en kontroversiel sex-sag.
Medvirkende: Jonas Parello-Plesner er Asienekspert ved European Council on Foreign Relations og Asienredakør for RÆSON

Menneskeret at kende sin biologiske far
Regeringen fremsætter til marts et lovforslag, der skal give forældre til donorbørn frit valg, om børnene kan få oplyst identiteten på deres sæddonor, når de fylder 18 år. Formanden for Børnerådet, Lisbet Zornig Andersen, mener, at det er en menneskeret for et barn at vide, hvad det kommer af
Medvirkende: Jacob Birkler, formand for Etisk Råd

EU parlamentarikere ønsker Ungarn sanktioner
Flere politiske grupper i Europaparlamentet kræver nu at EU indfører sanktioner mod Ungarn, i protest mod Ungarns nye forfatning, som svækker demokratiet i Ungarn.
Medvirkende: Jens Rohde, MEP for Venstre

Det kommunale selvstyre er gået fløjten, siger forfattere i ny bog
Det kommunale selvstyre er gået fløjten siden kommunalreformen blev indført - og politikerne på Christiansborg bestemmer mere og mere over, de rammer kommunerne arbejder under. Kommunalpolitikerne bør kræve at få mere indflydelse, lyder én af pointerne i en ny bog om det kommunale selvstyres deroute.
Medvirkende: Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet 

Nyt forsøg på at elektrificere jernbanen til Esbjerg
I november gik trafikpolitikerne fra hinanden i vrede. De var enige om, at der skal strøm på jernbanestrækningen mellem Lunderskov og Esbjerg. Men de kunne ikke blive enige om, hvor pengene skulle komme fra. Nu gør de endnu et forsøg.
Medvirkende: Andreas Stenberg fra De Radikale

Hjælp dyrene om vinteren - fæld nogle træer
Når det er forår, sommer og efterår er der nok at lave for have-folket. Her om vinteren er det lidt sværere at finde på noget at lave i haven. Men der er selvfølgelig noget at lave, man kan hjælpe dyrene ved at fælde nogle træer.
Medvirkende: Naturvejleder Jens Reddersen - DGI Karpenhøj Natur- og Friluftscenter på Mols

 

Send eller anbefal link

Vært:

Jan Falkentoft

Tilrettelæggelse:

Gry Brøndum og Jan Falkentoft

 
 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Koplevs køkken

Sommersalat med agurk og radiser

En sommersalat med rygeost, agurk og radiser gør sig godt på frokostbordet eller i picnickurven. Kjeld Koplev laver den danske sommerklassiker.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.