preload loader

P1 Morgen den 22. februar 2012

P1 Morgen 22. februar 2012 kl. 06:09 på P1

Fremskridt for pressefriheden i Burma trods ringe vilkår
Selv om der er reformer på vej i Burma, så halter det med pressefriheden. På en liste over pressefriheden i 179 lande ligger Burma helt nederst bland landet som Iran og Nordkorea. Men alligevel er der fremskridt at spore, f.eks. kan de burmesiske medier nu skrive om demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi og vise billeder af hende.

Besøgstid hos Margrethe Koytu
Hvis man har et talent for at få folk til at grine, har man fået en stor gave. Det siger skuespilleren Margrethe Koytu, der har hentet sin rutine på revyscenen.
Medvirkende: Margrethe Koytu, skuespiller

Status for væksten i industri- og servicevirksomhederne i eurozonen
Her til formiddag kommer der tal for, hvordan det går med aktiviteten hos industri- og servicevirksomhederne i euro-zonen. Altså hvordan ser det ud med ordrebøgerne og indtjeningen.
Medvirkende: René Rømer, kapitalforvalter, Formuepleje

Konkurrencen på elmarkedet virker ikke
Konkurrencen virker ikke på elmarkedet. Elselskaberne sætter først prisen ned, hvis de bliver presset udefra.
Medvirkende: Hanne Kjærskov, dir. Get Through Power; Jesper Vinther, produktionsdirektør Hydrema

Kinesiske genforskere åbner center i København 
Kinesiske genforskere og verdens hurtigste maskiner til at analysere DNA er rykket ind i et nye forskningscenter lige klods op af det biologiske fakultet på Københavns Universitet. Forskningscentret COBIS er resultatet af flere årtiers dansk-kinesisk samarbejde med frontforskning inden for det, der hedder gen-sekventering. 
Medvirkende: Karsten Kristiansen, Biologisk fakultet, Københavns Universitet

Regeringen er en samling politiske ringvrag
Regeringens plan om at droppe betalingsringen efterlader statsminister Helle Thorning-Schmidt og udenrigsminister Villy Søvndal som to politisk udboksede ringvrag, og understreget blot, at regeringens arbejde med betalingsringen har været decideret dårligt forberedt.
Medvirkende: Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske

Jyske Bank har vokseværk
Efter flere opkøb sidste år er hver 10. dansker nu kunde i Jyske Bank. Men der stopper ambitionerne ikke, for det jyske pengeinstitut. Jyske Bank, er efter et overskud på en halv milliard kroner sidste år klar til at gå på opkøbsjagt.
Medvirkende: Anders Dam, ordførende direktør, Jyske Bank

Danmarks Naturfredningsforening ønsker bedre busser og tog
Bilisterne skal lokkes over i busser og tog, hvor de kan sidde i fred og ro og læse en bog eller tjekke mails. Først når den kollektive trafik fungerer, kan vi begrænse trængslen på vejene, det mener Danmarks Naturfredningsforening, som ærgrer sig over, at luftforureningen i hovedstaden ikke begrænses.
Medvirkende: Janne Wichard Henriksen, transportpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening

Det gavner S at droppe ringen
Regeringen mister ikke opbakning blandt vælgerne på at droppe betalingsringen. Socialdemokraterne kan måske holde på de halvblå stemmer, de radikale klarer frisag mens SF godt kan miste vælgere, men de går så til Enhedslisten. Under alle omstændigheder er der længe til næste valg, siger en valgforsker.
Medvirkende: Valgforsker Rune Stubager, Århus Universitet

SF's bagland ryster på hovedet
I SF's bagland accepterer man, folketingsgruppens beslutning, men man ryster på hovedet over den måde, som selvsamme folketingsgruppe har håndteret forhandlingerne om ringen
Medvirkende: Peter Berthelsen, formand for SF i Gribskov

Yemen får ny præsident efter særpræget valg 
I går var der valg i Yemen, efter at det lykkedes befolkningen at få afsat præsident Saleh tilbage i november, men til valget var der kun en mand opstillet og der var intet krav til, hvor mange yemenitter, der skulle stemme, før valget blev kendt lovligt. Alligevel er valget blevet kaldt skelsættende for Yemens fremtid. 
Medvirkende: Birgitte Vestermark, P1 Orienterings Mellemøstmedarbejder

København har fortsat et trængsels problem
Mens mange af borgmestrene i Københavns omegn jubler over betalingsringens endeligt, er stemningen til gengæld lidt mere afdæmpet på overborgmesterens kontor på Københavns Rådhus.
Medvirkende: Frank Jensen, overborgmester i København

Tibetansk nytår alt andet end festlig
I dag begynder tibetanerne at fejre deres nytår. Festlighederne kommer til at vare i 15 dage, men optakten til nytåret har været mindre festlig: Over alt i verden protesterer tibetanere mod Kinas styre i Tibet, og 24 munke og nonner har sat ild på sig selv under protesterne.

En ny slags rumvæsner i 'Attack the Block'
Når rumvæsener kommer for at erobre jorden, plejer de at slås med soldater, politikere, videnskabsmænd og andre af Jordens største helte. Men hvad nu hvis de lander blandt teenagerødder i Londons slum? Den tanke leger en ny film med.

'Alle kan blive jernmænd'
Med masser af vilje og hård træning kan næsten alle gennemføre en ironman. Sådan lyder det i den nye bog 'Jernmænd', hvor man følger de to tidligere elitesportsmænd Rolf Sørensen og Steen Tinnings kamp for at gennemføre en ironman.
Medvirkende: Rolf Sørensen, sportskommentator og tidligere cykelrytter og Steen Tinning, golfspiller

Mistilliden vokser i regeringssamarbejdet 
Den benhårde forhandlinger om betalingsringen, og beslutningen om til sidst helt at droppe den, har tæret hårdt på regeringssamarbejdet, som mere fremstår som tre enkelte partier end en samlet enhed - og det har givet grobund for en solidt mistillid mellem og giver dunkle udsigter for fremtidige forhandlinger.
Medvirkende: Mette Østergaard, politisk redaktør på Politiken

Fremskridt for pressefriheden i Burma trods ringe vilkår
Selv om der er reformer på vej i Burma, så halter det med pressefriheden. På en liste over pressefriheden i 179 lande ligger Burma helt nederst bland landet som Iran og Nordkorea. Men alligevel er der fremskridt at spore, f.eks. kan de burmesiske medier nu skrive om demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi og vise billeder af hende.

Kontrol er prisen for EU-hjælp 
Grækerne blev tilsyneladende reddet fra en truende statsbankerot, da eurolandene natten til tirsdag blev enige om en ny hjælpepakke på ikke mindre end næsten 1000 milliarder kroner... Til gengæld må grækerne nu finde sig i, at deres regering bliver kigget nøje over skulderen for at sikre, at reformer og besparelser bliver overholdt som lovet. Og det ser ud til at blive vilkårene for gældsplagede EU-lande i fremtiden.
Medvirkende: Rebecca Adler-Nissen, EU-forsker fra Institut ved Statskundskab i København

Billigere busser og tog stopper ikke trængslen
En lille milliard kroner skal give københavnerne billigere billetter til bus og tog. Men det flytter ikke mange bilister fra vejene. Hvis man vil trængslen til livs, er roadpricing nok det klogeste, men vi mangler stadig den teknologi, som kan forhindre snyd.
Medvirkende: Per Homann Jespersen, trafikforsker RUC

Merete Pryds Helle sender blod og bortførelser ind i vores øregange
Blod, mord og bortførelser. Et emne som mange danskere hygger sig med hjemme i haven eller under dynen. I bogform altså. Men nu bringer forfatter Merete Pryds Helle det også ud af radioen og ind i danskernes øregange. Hun har nemlig skrevet manuskripterne til to nye krimiradiodramaer, som sendes her på P1.
Medvirkende: Merete Pryds Helle, forfatter

Mange unge grækere har mistet troen på systemet
Eurozonens finansministre har netop godkendt en ny hjælpepakke til Grækenland, der skal redde landet fra statsbankerot og sikre landets fortsatte medlemskab i EU. Men for mange unge grækere er det nærmest lige meget, de har mistede troen på systemet, både det græske og det vestlige som sådan.
Prod.: Anna Baagø

Blev J.K. Rowling snydt for Nobelprisen?
En dansk forfatter hævder, at der er blevet snydt systematisk med Nobelprisen i litteratur. Prisens stifter, Alfred Nobel, ønskede i virkeligheden, at prisen skulle gå til såkaldt spekulativ litteratur som f.eks. science fiction og fantasy. Men har denne danske forfatter ret, eller prøver han at binde os en historie på ærmet?
Medvirkende: Karsten Wind Meyhoff

Gravlev Kilde et paradis for bjergvipstjerten og vinterstæren 
For mange af os, der ikke selv er vinterbadere, kan det være lidt svært at forstå, hvorfor man frivilligt opsøger det iskolde vand her om vinteren. Tag nu f.eks. bjergvipstjerten. Den holder til ved kolde kilder. Det er i øvrigt en fugl i fremgang herhjemme.
Medvirkende: Karsten Hansen, naturvejleder, Rebild

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Anette Hartvig Mikkelsen og Anders Nyholm

Værter:

Dorte Krogsgaard og Anders Bech-Jessen

 

 

Betalingsring - flere scenarier for placering og for nedsættelse af emissioner: En lytter har gjort os opmærksomme på en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, der vurderer en eventuel betalingsrings effekt. "Scenariet afgrænset ved kommunegrænsen for Københavns Kommune nedsætter emissionerne med 10-19% i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune" "Ring 2 scenariet nedsætter emissionerne med 10-24% i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune".

 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Koplevs køkken

Fiskefrikadeller

Det er ikke alle, der kan lide fisk, men de fleste kan godt lide fiskefrikadeller. Kjeld Koplev laver en variant med hakket bacon.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.