preload loader
P1 - det giver mening
Rebild Kommune

Ny rapport viser, at kommunerne ikke har midler til at gribe ind i sager om overgreb i hjemmet. Rebild Kommune har haft sagen om en 55-årig fars årelange misbrug af sine børn.

Foto: Bo Amstrup © Scanpix

 

Kommuner mangler ekspertise til misbrugte børn

P1 Morgen 20. april 2012 kl. 07:53 på P1

Kommunerne har svigtet børn i sager om overgreb og misbrug i hjemmet  ved ikke at gribe ind i tide, når de har modtaget indberetninger fra både bekymrede pædagoger og lærere.

Det konkluderer den kulegravning, som Socialminister Karen Hækkerup har bestilt hos Ankestyrelsen. 

Det resultat kommer ikke bag på Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

- Vi er nødt til, at kigge på det enkelte barn og så skal vi finde det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt - og det kræver mere viden og flere specialkompetencer i kommunerne, siger Benny Andersen.

Undersøgelsen viser også, at de børn som er blevet fjernet risikerer at komme hjem til uovervåget samvær hos deres forældre, og at overgrebene derfor kan fortsætte.

Den overordnede konklusion på rapporten tegner et billede af kommuner, som ikke har de fornødne midler til at håndtere sager med misbrugte børn.

- Kommunerne bliver pålagt at spare, men hvis de skal løfte den opgave, kommer de til at kræve flere penge af staten. Og så kan man jo spørge om det overhoved er kommunerne, der skal sidde med den opgave - måske løses den bedre af regionerne eller staten, siger kommunalforsker Roger Buch, som en forklaring på kommunernes dårlige behandling af sagerne.

Det er Socialminister Karen Hækkerup, som har bestilt kulegravningen hos Ankestyrelsen, og på baggrund af den vil ministeren indkalde til politiske forhandlinger, når et ekspertudvalg har givet deres anbefalinger til, hvordan man i fremtiden kan undgå lignende sager med misbrug af børn.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne og Roger Buch, kommunalforsker

 

Hør også:

 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

P1 Morgen serie

Deadline for dagpenge

I 2013 risikerer over 30.000 danskere at opbruge retten til dagpenge. Fire ledige laver lyddagbog til P1 om deres forsøg på at finde arbejde, inden de mister retten til dagpenge.

 

Seneste fra Koplevs køkken

Asparges med hårdkogt æg

Sommertid er aspargestid og derfor laver Koplev hvide asparges med hårdkogt æg, balsamico og masser af hakket persille.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.