Menuen står på autenticitet
P1 Morgen 21. april 2012 kl. 08:17
på
P1
Når man i visse supermarkeder kan købe skvalderkål og brændenælder, er det ikke kun fordi, kunderne er for dovne til at plukke dem selv. Det er også et udtryk for, at vi gennem vores mad higer efter autenticitet.
- Det er et fænomen, som fødevareproducenterne og i høj grad reklamevirksomhederne er med til at konstruere. Én diskurs er, at autentisk mad er det nordiske, som er lokalt og regionalt og leder hen til en opfattelse af det naturlige og det urørte, fortæller Arun Micheelsen, ph.d.-stipendiat i madsociologi på LIFE på Købehavns Universitet, til P1 Morgen.
Flæsk er også autentisk
Ifølge eksperten er det ikke kun de smarte og moderigtige, der går på restaurant Noma, der kan bryste sig af at spise autentisk.
- Autenticitet kan omvendt også være den stegte flæsk. Det kan være en oprigtig, tæt og nær følelse af at være tæt på sin fortid, der gør, at man spiser netop den ret. Måske mødes man med sin mormor en gang om måneden og har en samhørighed med hende. Og når hun ikke er der mere, fortsætter man med at spise den ret, så hun på en måde stadig er med ved middagsbordet, siger Arun Micheelsen.
Mad er benzin
På den måde opstår der en definitionskamp blandt dem, der går op i at søge tilbage til den rene uforarbejdede råvare, og dem, der i højere grad går op i at spise de traditionelle bastante retter, der sikrer at ingen går sultne fra bordet.
- For en håndværker er der en opfattelse af, at mad er benzin. Det er noget, man skal have energi ud af. Det er en anden indstilling til mad, siger Arun Micheelsen.