Hvor langt vil Tyrkiet gå for at forsvare sin ære?

• Hør indslag   (03:53)

I dag skal Nato-alliancen drøfte, hvordan man skal håndtere den eskalerende krise mellem medlemslandet Tyrkiet og naboen Syrien.

Forholdet mellem de to lande - der i forvejen er dykket fra koldt til frossent på grund af nedskydningen af et tyrkisk fly i fredags - tog i går endnu et nyk nedad. En talsmand fra det tyrkiske udenrigsministerium hævder nemlig nu, at syrerne har skudt efter endnu et fly, som var ude at lede efter piloterne fra fredagens nedskudte fly.

Og samtidig sagde talsmanden, at Tyrkiet vil 'beskytte sig inden for de internationale love, og at Syriens nedskydning af et jetfly ikke vil gå ustraffet hen.'

Men selv om retorikken er skarp, forbliver konflikten nok på ord, vurderer Peter Kim Laustsen, souschef på Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

- Jeg tror ikke, der er tegn på, at Tyrkiet vil begynde at sætte en større militæraktion i gang. Men det er klart, at Tyrkiet offentligt bliver nødt til at reagere på det her, og i første omgang vil det være politisk fra landet selv, men også i samarbejde med sine partnere i Nato og måske også i FN's sikkerhedsråd, siger han.

Og hvis tyrkerne alligevel beslutter sig for at tage handsken op og lader den verbale krig blive fysisk, bliver det nok med fordækte midler, siger Peter Kim Laustsen.

- Det kunne være, at de øger deres støtte til de oprørsstyrker, som, vi ved, opererer fra tyrkisk territorium, med våben, penge, politisk støtte, efterretninger og lignende, siger han.

Mere sandsynligt er det dog, at tyrkerne nøjes med at klage deres nød til de allierede i Nato, som de har indkaldt til møde i dag. Og selv om et angreb på et Nato-land skal opfattes som et angreb på alle, regner Peter Kim Laustsen ikke med, at episoderne med de nedskudte fly vil medføre, at Nato rykker ind i Syrien for at fjerne den i Vesten temmelig upopulære præsident Bashar al-Assad.

- Det vil være en lidt kunstig sammenkobling mellem to situationer, som mange vil mene, at der ikke er en sammenhæng mellem. Det er klart, at det viser noget om Assads forhold til international ret og hans forhold til hans befolkning, og hvordan andre staters styrker skal behandles, men jeg tror ikke, vi vil se en større intervention. For det første har ingen interesse i at gøre det, fordi vi har set, hvad der er sket i Libyen, for det andet koster det penge, og dem har vi ikke særlig mange af i øjeblikket, og vi har også mange styrker bundet rundt om i verden. Så hvis vi ser noget, så tror jeg, det bliver en politisk reaktion i første omgang og eventuelt også en støtte til oppositionsgrupper eller lignende, men jeg tror ikke, vi vil se en direkte militær intervention, siger Peter Kim Laustsen til P1 Morgen.