Rusland spænder endnu engang ben for sanktioner mod Syrien

• Hør indslag   (05:53)

Ruslands opbakning til det syriske regime er urokkelig, og derfor må Frankrig og Storbritannien opgive at få vedtaget sanktioner i FN. Men internt er der begyndt at komme små revner i fundamentet under Assads styre.

Vestlige stormagter må endnu en gang opgive at få FN's Sikkerhedsråd til at straffe det syriske regime.  Rusland modsætter sig nemlig fortsat sanktioner mod Syriens præsident Bashar al-Assad.

Onsdag, 11. juli, kom det frem, at Frankrig og Storbritannien barslede med et forslag til en resolution i FN's Sikkerhedsråd - men i aftes satte russerne altså hælene i.

- Deres resolution er ubalanceret og lægger op til, at forpligtelser kun skal opfyldes af den syriske regering. Praktisk talt intet er sagt om oppositionens forpligtelser, lød det fra Ruslands viceudenrigsminister Gennady Gatilov.

Og det betyder, at Vesten må opgive de seneste dages snigende tro på, at russerne vil ændre kurs, siger Jørgen Bæk Simonsen, professor ved Københavns Universitet og tidligere direktør for Det Danske Institut i Damaskus i Syrien.

- Oppositionens paraplyorganisation, Syrian National Council, forsøgte at tilnærme sig forhandlinger med den russiske regering, der så valgte alligevel ikke at gå ind i forhandlingerne med henvisning til, at der er for entydig skyldspålæggelse på regimet. Vi er tilbage ved en situation, hvor Rusland opretholder sin fuldstændig totale støtte til regimet, og de andre lande kan ikke gøre noget i den sammenhæng, siger han.

Så støtten til regimet er solid uden for landets grænser. Men internt er flere ledende personer fra regimet begyndt at skifte side, og det kan være et af flere tegn på, at Assads magt ikke er så sikker som hidtil.

- Den seneste måned til halvanden synes at antyde, at den frie syriske hær tilsyneladende har fået tilført våben af en bedre kvalitet end tidligere. Og det har vi jo set dokumenteret i forøgede angreb også på områder tæt på Damaskus, som jo ellers tidligere næsten ikke har været ramt af militante angreb fra oppositionens side. Det har vi så været vidne til i går og i forgårs. Og det forhold - samtidig med afhopningen af ambassadøren i Irak - kunne antyde, at der er ridser i stabiliteten i regimets inderkreds, siger Jørgen Bæk Simonsen.

Men der er lang vej endnu for oppositionen, mener han. For den er stadig stærkt fragmenteret, og det er stadig Assad, der har den største hær og de tungeste våben.

- Vi har en opposition, som ikke evner at koordinere deres opposition mod regimet. Og det har vi jo set ulykkeligt mange eksempler på, senest på oppositionens møde i Kairo, der endte i almindelig håndgemæng mellem oppositionens deltagere, fordi de ikke kunne blive enige. Og der er én, der trækker gevinsten af det hver gang, og det er Assad. Og samtidig har regimet støtten i Rusland, der fuldstændig afviser enhver form for tilnærmelse eller åbning i en eller anden bevægelse, der ville kunne åbne et forøget pres på regimet, siger Jørgen Bæk Simonsen til P1 Morgen.