P1 Morgen den 15. august 2012
P1 Morgen 15. august 2012 kl. 06:09
på
P1
Ozlem Cekic's sag udtryk for dyb splittelse i SF
Vi skal også se nærmere på en af gårsdagens hovedpersoner, SF'eren Ozlem Cekic fik revet alle sine stjerner af skulderen som straf for at stemme imod regeringens skattereform. Men måske er historien ikke slut her, for den dækker over en dybere splittelse i SF.
Medvirkende: Thomas Larsen, Berlingske Tidende
Flere ansatte i IT-industrien er målet for dansk satsning i Silicon Valley
Regeringen forsøger at skabe flere arbejdspladser indenfor IT ved at sende vækst-virksomheder til Silicon Valley.
Medvirkende: Pia Olsen Dyhr, minister, Sune Alstrup Johansen, medstifter, The Eye Tribe og Allan Gregersen, medstifter, Javeleon
Derfor går Post som formand
Bettina Post fortalte i foråret, at hun gerne så, at man skar lidt i kontanthjælpen for de arbejdsduelige, men det må man ikke sige som formand. Og nu gider hun ikke mere mundkurv.
Medvirkende: Bettina Post, formand, Dansk Socialrådgiverforening
FL Smidth aflægger regnskab
I dag aflægger FL Smidth halvårsregnskab, og der er på forhånd pæne forventninger til den danske ingeniør-virksomhed, som tidligere var mest kendt for at være leverandør af cementfabrikker, men som i dag har udbygget forretningen og er blevet storleverandør til mine-industrien.
Medvirkende: Klaus Kehl, senioraktieanalytiker Nykredit Markets
Krisen sender 50 procent flere på kontanthjælp
Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 50 procent siden krisen satte ind. Ikke nok med det, så er flertallet så svage, at
Medvirkende: Lars Andersen, Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ole Andersen, arbejdsmarkedschef, Randers Kommune
Julian Assange får muligvis asyl i Ecuador
Præsident Rafael Correa holder i dag møde med sin stab for at gennemgå sagens akter og vil så træffe en beslutning en af de nærmeste dage. Julian Assange, der nu har opholdt sig på Ecuadors ambassade i London i 8 uger, frygter at han står til dødsstraf i USA for sine mange afsløringer af hemmelige papirer fra USA's krige i Irak og Afghanistan.
Men selv om Ecuador måske vil give ham asyl på den baggrund, er det langt fra sikkert, at han nogensinde når til Sydamerika.
Medvirkende: Julian Assange. Rafael Correa, Susan Benn
Mediation skal hjælpe i politisager
Hvis du klager over politiet skal du være klar til at møde betjenten ansigt til ansigt. Ikken i en retssal. Men i en sofa med en kop kaffe til en times hyggesnak om episoden, og så ender I måske med at sige undskyld til hinanden. Det er i hvert fald visionen for et nyt forslag om mediation i politiet.
Medvirkende: Helle Lokdam, advokat og afgående landsformand for Politiklagenævnene i Danmark
Både SF og Radikale står fast - på hver sit
SF vil bløde op og Radikale vil ikke bløde op - genopretningspakken med de nye stramme dagpengregler som V, K, DF og R vedtog i 2010 er kommet i den politiske centrifuge og måske kan reglerne nå at ændre form når Enhedslisten og SF har været med i vask . OBS i går skar Mette Frederiksen igennem og fastslog på regeringens vegne at der ikke bliver pillet ved dagpengeperioden.
Medvirkende: Amalie Kestler politisk redaktør Information
Novo Nordisk fylder godt op i C20 indeks
En enkelt virksomhed - Novo Nordisk - fylder godt op i den toneangivende C20 indeks fra Københavns Fondsbørs. Så når det går godt for Novo Nordisk stiger C20 indekset uden at det nødvendigvis betyder at det går godt for det samlede danske aktiemarked. Derfor er professionelle investorer holdt op med at bruge C20 indekset.
Medvirkende: Morten Langer, redaktør af Aktieugebrevet og Økonomisk Ugebrev, Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, Javier Lopez, kommunikationsansvarlig på Københavns Fondsbørs
Uddannelse frem for fængsel
Unge skal kunne slippe for fængsel mod i stedet at tage en uddannelse. Forsalget skal kun gælde førstegangskriminelle under 30, som ikke har begået grov voldskriminalitet.
Medvirkende: Jeppe Mikkelsen, retsordfører
Ny dokumentar om Bob Marley
Den helt store nationalhelt på Jamaica i øjeblikket er sprinteren Usain Bolt, der vandt tredobbelt guld ved OL i London. Men for 30 år siden hed Jamaicas ukronede konge Bob Marley. Hvorfor kan man opleve i en ny grundig dokumentarfilm.
Medvirkende: Kevin McDonald, Filminstruktør
De Radikale kaster sig over efteruddannelsesområdet
Det har ikke ligefrem myldret med vindersager i regeringens næsten et år lange levetid. Men nu kommer der en. Det håber i hvert fald De Radikale, som kaster sig over efteruddannelsesområdet.
Medvirkende: Uffe Tang, politisk redaktør i DR Nyheder
Formand for kriminalforsorgsforening støtter uddannelse frem for fængsel
Unge førstegangskriminelle under 30, der får en fængselsdom på under et halvt år, skal have lov at skifte udsigten gennem tremmerne ud med udsigten til tavlen. Det mener de radikales retsordfører Jeppe Mikkelsen. Og det synes John Hatting er en rigtig god idé.
Medvirkende: John Hatting, formand for kriminalforsorgsforeningen
Inklusion skaber tårnhøje udfordringer for folkeskolelærere
Når en elev med særlige behov fremover skaber ballade i en almindelig klasse i den nye og mere inkluderende Folkeskole, skal læreren ikke skælde ud, men ændre på undervisningen, så der bliver plads til eleven. Hør, hvilke udfordringer det stiller en folkeskolelærer over for, når vi taler med en nyudklækket ph.d på området.
Medvirkende: Helene Ratner, post.doc med ph.d i organisation og ledelse i Folkeskolen ved center for skoleledelse på CBS
Erotikkens mesterværk ifølge Jørgen Leth
Glem alt om tidens bølge af sanselige litteratur. Filmmanden og den erotiske opdagelsesrejsende Jørgen Leth afslører senere, at hans absolutte erotiske favoritroman er en ældre sag netop udgivet på dansk.
Medvirkende: Jørgen Leth
Enhedslisten vil have ændret dagpenge-reglerne
Enhedslisten vil have ændret dagpenge-reglerne, så arbejdsløse igen kan være op til 4 år på dagpenge. Det vil de radikale ikke være med til. Sagen om dagpenge-reglerne ser ud til at en af efteråret store politiske diskussioner.
Medvirkende: Nadeem Farooq, arbejdsmarkedordfører Radikale Venstre, Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten
Begå et indbrud og få en tur på skolebænken som konsekvens
Sådan lyder overskriften på et nyt forslag fra de Radikale, som vil erstatte fængselsdomme på op til et halvt år med muligheden for at få en uddannelse, i hvert fald når det gælder førstegangskriminelle, der er under 30 år gamle.
Medvirkende: Tom Behnke, konservativ retsordfører
Islamisk kærlighed blomstrer på nettet
Flere og flere gifteklare muslimer søger deres ægtefælle på nettet.
Medvirkende: Jesper Hussain Juel, Insa Hussain Juel
Plakaten på plakaten i Aarhus
Vi ser plakater overalt med budskaber om koncerter, slagord eller en udstillinger. Men nogle plakater er også de rene kunstværker. Fra på fredag kan man se en stor international plakatudstilling i Århus.
Medvirkende: Erik Meistrup, arrangør af plakattriennale
Hvorfor vil vi hævne forbrydelser?
Hvorfor bliver vi ved med at hænge fast i at ville hævne forbrydelser, når al forskning viser, at fængsler udklækker nye forbrydere?
Medvirkende: Thomas Søbirk Petersen, lektor i filosofi fra Roskilde Universitet
Her er sandheden om atomsommerfuglene
Sommerfugle med dårlige øjne, krøllede følehorn og alt for små vinger. Sådan nogle billeder flaksede i går rundt i de danske mediemøller. Historien var at det forulykkede atomkraftværk Fukushima i Japan nu har skadet sommerfuglen pga. den øgede radioaktivetet. Men så enkelt er det alligevel ikke.
Medvirkende: Sven Poul Nielsen, programleder i radioøkologi på DTU
Strammere dagpengeregler rammer den danske model
Retten til at hæve dagpenge ved arbejdsløshed blev halveret i 2010 fra 4 til 2 år. Og samtidig blev optjeningskravet til igen at kunne få dagpenge fordoblet til over et års fuldtidsarbejde. Dermed er dagpengeperiodens længde kommet tættere på et europæisk niveau, men betingelsen for at kunne få støtte igen er meget skrap i til andre lande.
Medvirkende: Henning Jørgensen, professor på Center For Arbejdsmarkedsforskning
Julian Assange får muligvis asyl i Ecuador
Præsident Rafael Correa holder i dag møde med sin stab for at gennemgå sagens akter og vil så træffe en beslutning en af de nærmeste dage. Julian Assange, der nu har opholdt sig på Ecuadors ambassade i London i 8 uger, frygter at han står til dødsstraf i USA for sine mange afsløringer af hemmelige papirer fra USA's krige i Irak og Afghanistan.
Men selv om Ecuador måske vil give ham asyl på den baggrund, er det langt fra sikkert, at han nogensinde når til Sydamerika.
Medvirkende: Julian Assange. Rafael Correa, Susan Benn
Vandnymfer og djævelsbid
Vandnymfer og djævelsbid kan man opleve ved søer og vandhuller lige nu - og de lever i en delikat balance mellem for lidt og for meget vand.
Medvirkende: Torben Stæhr, naturvejleder ved Naturstyrelsen Skagen