preload loader
P1 - det giver mening
Charlie Hebdo

Fransk politi foran satiremagasinet Charlie Hebdos hovedkvarter i Paris, 19. september 2012. Magasinet valgte i dag at trykke karikaturtegninger af Profeten Muhammed.

Foto: FRED DUFOUR © Scanpix

 

Fransk blad udgiver nye Muhammed-karikaturer

P1 Morgen 19. september 2012 kl. 07:50 på P1

Det franske ugemagasin Charlie Hebdo udgiver i dag flere satiriske tegninger af profeten Muhammed med risiko for ny muslimsk vrede og raseri.

- Det er jo en bevidst provokation og formentlig et forsøg på at hævde magasinets identitet. Bladets redaktører mener, at alle religioner skal kunne lægge ryg til provokationer og humor, forklarer Birthe Pedersen, som er korrespondent i Frankrig for Kristeligt Dagblad, til P1 Morgen. 

Trodser premierminister
Charlie Hebdo offentliggør tegningerne på trods af, at den franske premierminister Jean-Marc Ayrault i en meddelelse har opfordret til at afstå fra enhver form for udskejelser i den nuværende spændte stemning.

- Charlie Hebdo var jo et af de første magasiner, der offentliggjorde de danske Muhammed-tegniner og sidste år blev deres lokaler brændt ned. Men Charlie Hebdo har i det hele taget en tradition for at lave satiriske angreb på religioner, hvad end det er kristendom, buddhisme eller islam, siger korrespondenten fra Paris.

Muslim i en kørestol
Birthe Pedersen følger sagen i Frankrig og har ikke set tegningerne inde i bladet, fordi det først udkommer i dag. Men hun har set forsiden, som viser en muslim i en kørestol, som skubbes af an ortodoks jøde og spørgsmålet: "Er de urørlige?"

- Det er tydeligvis svært at gøre grin med religioner og det er Charlie Hebdos kommentar til den situation, vi har i mange muslimske lande med voldsomme protester mod den amerikanske islam-film, siger Birthe Pedersen til P1 Morgen.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Birthe Pedersen, Frankrig-korrespondent, Kristeligt Dagblad

 
 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

P1 Morgen serie

Deadline for dagpenge

I 2013 risikerer over 30.000 danskere at opbruge retten til dagpenge. Fire ledige laver lyddagbog til P1 om deres forsøg på at finde arbejde, inden de mister retten til dagpenge.

 

Seneste fra Koplevs køkken

Pitabrød

Koplev mindes sin barndoms madpakker og laver et sundt og lækkert alternativ til leverpostej og æggemadder: hjemmbagte pitabrød.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.