preload loader
Mali

Foto: NIC BOTHMA © Scanpix

 

Skrevet af: Emil Sunesen

 

Indsamlings-tv fastholder Afrika i offerrolle

P1 Morgen 09. februar 2013 kl. 09:28 på P1

Gavmildheden var stor, da danske tv-seere så Danmarks Indsamlingen 2013 fredag aften, hvor enkeltpersoner og virksomheder donerede penge til Afrika, mens musikere og værter underholdte.

Alt sammen i en god sags tjeneste.

Fattige afrikanere vågner op med udsigten til mad i noget tid, medicin til syge og uddannelse til børnene, men showet forhindrer kontinentet i at komme ud af fattigdommen, fortæller professor emeritus Holger Bernt Hansen, fra Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.

- Showet blokerer for private, udenlandske investeringer, som kunne være mere virksomme end bistand og nødhjælp på længere sigt, siger Holger Bernt Hansen til P1 Morgen.

Flere afrikanere med penge
Showet tegner nemlig et billede af Afrika, som et fattigt, sultent og underuddannet land, der skal hjælpes.

Billedet skal vække skyldfølelse og gavmildhed hos seerne, siger Holger Bernt Hansen, men det enorme kontinent rummer også område, hvor økonomien buldre frem, og storbyerne føder en middelklasse med penge mellem hænderne.

- Showet sætter aktiviteter i gang med nødhjælp, men det fastholder også den gammeldags holdning til Afrika, at de er nogle, der skal hjælpes af os, siger Holger Bernt Hansen.

Skader Afrika på lang sigt
Investorer skal have øjnene op for, at de kan tjene penge i Afrika samtidig med at støtte udviklingen, før afrikanerne for alvor får det bedre.

Det gør FDB, som er en sammenslutning af brugsforeninger, fortalte bestyrelsesformand i FDB, Lasse Bolander under showet.

FDB giver ikke bare et kontant beløb, men køber også varer af afrikanske underleverandører, og det er helt afgørende for udviklingen, fortæller Holger Bernt Hansen.

- Der er behov for private investeringer, men når investorer ser folk lege det ene og det andet på TV for at samle ind til et nødlidende kontinent, så tænker de sig om, før de investerer i dét kontinent, siger Holger Bernt Hansen.

- Afrika er et kontinent i forskellige hastigheder.
Han roser dog indsamlingernes intentioner, for der er brug for nødhjælp og bistand i nogle lande i Afrika - men ikke på hele kontinentet.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Holger Bernt Hansen, professor emeritus, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet

 
 

Lyt til

Hverdage 6.09 - 9.00 & Lørdage 8.07 - 10.00

 

Få P1 morgen som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

P1 Morgen serie

Deadline for dagpenge

I 2013 risikerer over 30.000 danskere at opbruge retten til dagpenge. Fire ledige laver lyddagbog til P1 om deres forsøg på at finde arbejde, inden de mister retten til dagpenge.

 

Seneste fra Koplevs køkken

Citronfromage

De såkaldte mormor-retter er igen blevet populære. Koplev laver retro-klassikeren citronfromage, der med sin gule farve bringer lidt sommer ind i vintermørket.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Morgen > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.