Den kinesiske skygge over Taiwan

• Hør udsendelsen   (14:30)

Det er 60 år siden, at Maos bondehær slog nationalisterne, der med vestens hjælp flygtede til øen Taiwan.

Siden da har taiwanerne udviklet et demokrati, som de er meget stolte af. Men for de 20 millioner indbyggere er spørgsmålet stadig om øen er kinesisk eller ej? Og det er ikke noget nemt spørgsmål.

- Jeg mener det er en sygdom i Taiwans demokratisering, siger professor Chang Yachung fra Taiwans Nationaluniversitet.

Hans speciale er Taiwans internationale status. Og han hører til dem, der ikke er så glad, for, hvad netop navnet Taiwans National Universitet indikerer. Nemlig, at Taiwan skulle være en nation for sig selv.

En nation for sig selv?
Ifølge professor Chang har Taiwan ikke som andre steder haft de store politiske modsætninger mellem forskellige religiøse grupper, samfundsklasser eller for den sags skyld mellem kønnene.

- Derfor har politik på Taiwan fået den syge, at det eneste politikerne de sidste mange år rigtig har brugt til at adskille sig fra hinanden, har været spørgsmålet om, hvorvidt øen er kinesisk eller taiwanesisk.

Professor Chang Yachung hører til dem, der mener at øen er kinesisk, og han synes, det er en katastrofe at de unge, der i dag bliver undervist i historie har tre fag - taiwanesisk historie, kinesisk historie og international historie.

Professoren mener, at Taiwan med sin geografiske placering klods op ad Kina og med sin historie som primært befolket af udvandrere, der for mange hundrede år siden forlod det kinesiske fastland, selvfølgelig er kinesisk.

International anerkendelse
Der er i dag kun ret få lande, der anerkender Taiwan som et reelt land - primært er det mindre lande i Sydamerika, Afrika og enkelte ø-stater, der gør der.

Det er sandsynligvis fordi, at det vil styret i Kinas hovedstad Beijing ikke tillade. De stiller nemlig det meget simple og klare krav, at hvis man vil have diplomatiske forbindelser med regeringen i Beijing - må man ikke samtidig have diplomatiske forbindelser med Taiwan. Så simpelt er det.

Men som noget relativt nyt er, er dét at blive et reelt, internationalt, anerkendt land faktisk heller ikke noget præsidenten på Taiwan arbejder i retning af.

For efter Taiwans befolkning sidste år valgte den nye præsident Ma, der tilhører selv samme Nationalistparti, der for 60 år siden tabte borgerkrigen til kommunistpartiet, er forholdet mellem de to tidligere dødsfjender - Kommunistpartiet i Beijing og Nationalistpartiet i Taipei, blevet venligere end det har været i mange, mange år.

Og i år, har Taiwan faktisk heller ikke ansøgt om at blive medlem af FN, og det er første gang i 17 år, at taiwaneserne ikke har gjort det.  Ansøgninger Kina tidligere har sørget for, aldrig er blevet til noget.

Panoramas Thomas Skovgaard Pedersen har besøgt Taiwan.