Isvinter truer nomader i Mongoliet

• Hør udsendelsen   (13:32)

Ude på den forblæste steppe sidder Myagmarmarma på 12 år. Egentlig går hun i skole, i femte klasse på Skole nr. To i hovedstaden, Ulaan Baatar, men hun er hjemme for at hjælpe til under den hårde zud, der hærger Mongoliet i år. Det er den barskeste isvinter i mands minde. Hun har Ikke vinterferie, men vinterfri for at hjælpe til, som kartoffelferien hjemme i Danmark i gamle dage.

De mongolske nomaders traditionelle runde filttelt en ger kan rumme mange mennesker og ting på meget lidt plads.

Familiens ger er fin og ren, selvom det hele sejler udenfor. Der er en lille solfanger og den sammenklappelige parabol til at hente tv-signalet. 

Myagmar og familiens ger er indrettet som gerer flest: rundt langs væggen er der tykke filt- og uldtæpper til at holde på varmen. Når det bliver varmere, fjernes nogle af dem, og til sidst kan man ligefrem linde på væggene eller låget for om nødvendigt at svale geren ned.

Tøj og ting opbevares i det traditionelle lave orange skab med buddhistiske mønstre i blå, grøn gul og rød; her er spejl, små religiøse malerier, familiefotografier, i midten en brændeovn, der både tjener til komfur og opvarmning og især fyres med kokasser. En skorsten leder røgen ud gennem et hul i toppen, som også kan gøres større eller mindre efter behov.
Der er små skamler til at flytte rundt på, en kombineret slagbænk og seng. Gulvet er helt plant og af træ. Gulvtæpper holder på varmen.

Jagtriflen er låst ned. Mongolernes lasso, urghaen, der minder om en pisk med langt hårdtflettet læderskæfte og lang smidig snert, er stukket op under telthvælvingens sammenklappelige fletværk. Geren er en smuk og anvendelig, transportabel bolig. Den kan pakkes op eller ned på et kvarter og anbringes på en håndfuld heste eller to kameler.

Uden for geren ligger døde dyr i store dynger. Denne Mongoliets barskeste isvinter i mands minde har foreløbig kostet familien flere end 110 af deres 130 dyr - får, køer og heste. Spørgsmålet er, om resten overlever.