Ombord på inspektionsfartøjet "Ejnar Mikkelsen"
Panorama 29. august 2010 kl. 15:33
på
P1
Da den danske flåde fyldte 500 år tidligere på måneden blev det fejret med pomp og pragt i København. Men der manglede de to nye inspektionsfartøjer, opkaldt efter polarforskerne Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen.
Fartøjerne var i Grønland, hvor de måtte lave deres egen fest. Ejnar Mikkelsen var på Grønlands østkyst og havde netop sejlet rundt om Ammasalik-øen, som dermed for første gang blev kortlagt.
På selve jubilæumsdagen havde skibet besøg af grønlandske og danske politikere, der var samlet i Tasiilaq, det tidligere Angmassaglik. Panoramas journalist Mette Holm var også ombord. Der var ingen festordrer hjemmefra; men den stod på kransekagetoppe med chokolade og smørrebrød.
Kaptajnen, Peter Holst-Andersen, holdt en tale for besætningen. Derpå gjorde de honnør for Dannebrog og skød et dansk løsen, en salut på tre skud.