Malariaens hovedstad

• Hør udsendelse   (14:23)

Ifølge statistikkerne stikkes indbyggerne i den ugandiske by Apac i gennemsnit 1500 gange om året af myg, der bærer malaria. Det svarer til godt fire myggestik om dagen. I byen behandles der hver måned op mod 15.000 patienter på hospitalet for malaria og halvdelen af dem er børn under fem år. I hele Uganda dør 300 om dagen af sygdommen.

Kampen mod malaria
Et af FNs 2015-mål er, at få kontrol over sygdommen, så den snart bliver udryddet, og det ser ud som om, at det går fremad. Siden 2004 har antallet af malariasmittede på verdensplan været støt faldende. Tidligere slog malariaen i gennemsnit et barn ihjel pr. halve minut. Nu er det et for hvert minut. Faldet skyldes blandt andet, at malariaen er blevet lettere at diagnosticere med enkle metoder.

Samtidig er der blevet delt over 145 millioner insektgift-behandlede myggenet ud i de afrikanske lande syd for Sahara. I området omkring Apac har 80 procent af husstandene nu et myggenet. Men selvom der findes både myggenet, effektive behandlinger og medicin, går malariakampen i det nordlige Uganda kun langsomt fremad.
For i Apac er det sumpene og korruptionen, der sætter dagsordenen.

Korruption gør gratis medicin dyr
En af de lokale, der har mærket konsekvenserne af korruptionen er L. Samson, der tjener sine penge ved at køre cykeltaxa. I gennemsnit kører han sine børn på hospitalet to gange hver måned. Hvis der er plads. Det er også på hospitalet han får udleveret den gratis medicin. Hvis der er mere tilbage. For når det er regntid som nu, nærmest eksploderer antallet af malariatilfælde i området omkring Apac. Nu er hans datter syg igen og L. Samson skylder penge væk for malariamedicin, som han købte sidste gang, de blev afvist på hospitalet. Egentlig skulle medicinen være gratis, men sundhedsklinikkerne tager alligevel penge for den.

Kampen mod malariaen modarbejdes af hvad Verdensbanken har døbt "den stille korruption". Her udfører offentligt ansatte ikke deres job, som de skal. Lærere dukker ikke op på arbejde, og sundhedsarbejdere bliver væk fra hospitalerne. Derfor kan børnene ikke få en uddannelse og patienterne kan ikke få den nødvendige behandling. Det er med til at trække hele samfundet nedad, specielt de allermest fattige som L. Samson.

De fattigste betaler prisen
Sam Jamara leder en dansk-finansieret NGO, der arbejder mod korruption og for gennemsigtighed i sundhedssystemet. Han har en klar holdning til den korruption, som L. Samson og andre lokale oplever: - Det er skruppelløse sundhedsmedarbejdere, der stjæler malariamedicinen og sælger det på private klinikker. Regeringen har sat mærker på medicinen, men dem fjerner de bare. Så bliver folk tvunget til at købe det, fortæller han.

Det betyder at folk som L. Samson, ikke har andet valg end at gældsætte sig, når deres børn eller de selv bliver syge. Forhåbentlig kan L. Samson tjene nok penge på sin cykeltaxa til at betale sin gæld, så han kan vende hjem til sin kone og børn igen.