Fordi jeg siger det!

• Lyt til udsendelsen   (02:59)

Hvor meget bestemmer man inden man fylder 18 år? Har man noget at skulle have sagt hvis man er uenig med sine forældre? Hvor begynder og slutter forældres ret? Jeg tænker meget over det i øjeblikket - og hvis man spørger en familieadvokat, så får man det svar som gælder ifølge dansk lov og ret:

"Indehaveren af forældremyndigheden - for nu at sige det med lovens tekst - kan blandt meget andet bestemme:
1. Hvad du skal hedde.
2. Hvordan du skal gå klædt.
3. Om du skal gå i folkeskolen eller i en privat skole.
4. Hvem du må lege eller komme sammen med.
5. Hvor du skal bo.
6. Om du må have job i fritiden.
7. Og hvad du - indtil dit 18. år - skal læse eller uddannes til.

Skulle du være utilfreds med dine forældres valg, er det bare ærgerligt - for dig. Der er ingen steder, du kan klage, så længe dine forældre træffer valgene ud fra, hvad de anser for at være det bedste for dig."

For mig ser svaret fuldstændig barokt og absurd ud. Forestiller man sig, at det er godt for et ungt menneske at dets forældre benhårdt styrer de aspekter af livet...og så VUPTI, når 18-års dagen oprinder, slår de ud med armene og siger: - Det må du sgu selv ligge og rode rundt med?

Det, der får mig til at undre mig er hvad man egentlig har tænkt sig at gøre, hvis den unge person er uenig med sine forældre. Disse livskloge og erfarne voksne, som altså har magten over den unge...i lovens forstand.
Skal den voksne forælder spærre ungen inde? Binde dem? Tugte dem?
Jeg har intet imod at man viser vejen og at man blander sig en hel masse. Og at man tager fejl. Mennesker over 18 år kvajer sig jo konstant, lissom de sikkert også gjorde før de kom til skelsår og alder. Skal man stå og vifte med Karnovs Lovsamling, hvis en 17-årig ikke vil have strikhue på? Skal forældre godkende hvem den unge skal elske og ikke elske? Tror man at man kan tvinge en 16-årig til at bo i Stenløse eller i Mørke, bare fordi det står i loven? Eller hedde Berit, hvis de hellere vil hedde Twitt eller Kamma?

Og hvem gavner det dybest set, at forældreren/forældrene har magten på papiret, hvis magten kun bruges til at vise at man har den?