preload loader
P1 - det giver mening
Refleksion

© Istockphoto

 

Refleksion

I en serie interviews vender DR Nyheder tilbage til hovedpersonen i en række af det seneste års store begivenheder. Hvad er der sket siden, og hvad  har personen i centrum lært?

 

Send eller anbefal link

 

Refleksion 12-08-03: Charlotte Dyremose

3 Aug 2012

Hun gik ind i politik for at præge debatten med sine holdninger. Men ved sidste valg røg hun ud. Hvad så nu? Mød Charlotte Dyremose i dagens refleksion.

Refleksion 12-08-02: Mikkel Boe Følsgaard

2 Aug 2012

På en aften gik Mikkel Boe Følsgaard fra at være ung skuespilstuderende til at blive verdenskendt. Det skete, da han vandt sølvbjørnen ved Filmfestivalen i Berlin i februar. Her et halvt år efter er den store filmpris gemt væk oppe på et skab - for den lægger for stort et pres på mig, hvis jeg kan se den hele tiden, siger Mikkel Boe Følsgaard i dagens Refleksion.

Refleksion 12-08-01: Alfred Josefsen

1 Aug 2012

Alfred Josefsen kaldte supermarkedskæden Irma for sit livstidsprojekt. Alligevel valgte han at tage sit gode tøj og gå i april i år efter 13 år i chefstolen. Afskeden skyldtes en beslutning om et fælles hovedkvarter for alle Coops butikskæder.

Refleksion 12-07-31: Rasmus Prehn

31 Jul 2012

Det var et af regeringens helt centrale valgløfter. En betalingsring rundt om landets hovedstad, der skulle begrænse trængslen på indfaldsvejene til København, løfte den kollektive trafik og give renere luft til over en million danskere. Men statsminister Helle Thorning-Schmidt trak stikket og opgav til sidst projektet pga. massiv modstand. Hendes tro væbner, trafikordfører Rasmus Prehn, ser i dagens Refleksion tilbage på den kuldsejlede politiske proces.

Refleksion 12-07-30: Klaus Bondam

30 Jul 2012

I dagens refleksion taler vi med skuespiller og radikal politiker Klaus Bondam. Han forlod borgmesterposten i København - en post, der gav en del ballade - for at blive handelsrejsende i europæisk kultur. Eller med et mere korrekt udtryk: Direktør for den danske kulturinstitut i Bruxelles.

Refleksion 12-07-27: Anders Hastrup

27 Jul 2012

For fire måneder siden var Anders Hastrup direktør for Det Danske Institut i Damaskus - i dag er han persona non grata - dvs ikke velkommen i landet. I dagens Refleksion kigger Anders Hastrup tilbage på sine satsninger og på det land han blev tvunget til at forlade.

Refleksion 12-07-26: Carl Emil Petersen

26 Jul 2012

For et år siden var Carl Emil Petersen pædagogmedhjælper. Nu har han og bandet 'Ulige Numre' enorm succes. Så stor succes, at Carl Emil Petersen har fået tre års løn af staten til, at udleve sit talent. Men med succesen kommer også kritikkerne. Simon Friis Degn har interviewet den purunge musiker om succes og misundelse.

Refleksion 12-07-25: Niels Erik Nielsen

25 Jul 2012

Det var en dyr omgang for mange aktieejere, da Amagerbanken for halvandet år siden gik konkurs. Men inden det gik så galt, arbejdede bl.a. erhvervsadvokat Niels Erik Nielsen med en redningsplan. I dag forstår han ikke, hvorfor banken ikke kunne reddes.

Refleksion 12-07-24: Søren Pind

24 Jul 2012

Magten er ikke altid god at have. Den slider. Derfor gjorde det ikke så ondt på Venstres Søren Pind, da hans parti måtte overdrage magten til den røde blok.

Refleksion 12-07-23: Ulrich Thomsen

23 Jul 2012

Her i sommer beder vi kendte danskere reflektere over begivenheder, der har påvirket dem det sidste år - i dag kan man høre skuespiller Ulrich Thomsen fortælle om hans vej til en karriere i udlandet.

Refleksion 12-07-20: Sørine Gotfredsen

20 Jul 2012

Sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen skabte bestyrtelse sidste sommer, da hun forsøgte at forklare massemorderen Anders Breiviks handlinger i en kronik: "Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde skrevet den," siger hun.

Refleksion 12-07-19: Claus Meyer

19 Jul 2012

Claus Meyer satte sindene i bulderkog - både da han tidligere på året var omdrejningspunkt i en debat om resocialisering af kriminelle, og da der i medierne var historier om, at han behandlede sine ansatte dårligt. Men trods de verbale tæsk har diskussionerne været det hele værd, mener han.

Refleksion 12-07-18: Anders Eldrup

18 Jul 2012

Dongs direktør Anders Eldrup er en af de mest omtalte erhvervspersoner i år. I foråret blev han fyret beskyldt for at have indgået for favorable kontrakter med fem nøglepersoner i virksomheden.

Refleksion 12-07-17: Johanne Schmidt-Nielsen

17 Jul 2012

Enhedslistens drøm om samfundsforandringer med venstrefløjsaftryk brast, da den nye regering med et snuptag indgik skatteforlig med blå blok. Bitterheden i partiet særligt imod de radikale er til at tage og føle på hos partiets politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Refleksion 12-07-16: Nicolai Wammen

16 Jul 2012

Umiddelbart er der langt fra jobbet som borgmester i Aarhus til posten som Europaminister. Men Nicolai Wammen mener, at erfaringerne fra tiden som borgmester er kommet ham til gode som minister.

Refleksion 12-07-13: Jon Stephensen

13 Jul 2012

Det kom som en stor overraskelse for Jon Stephensen selv, da han sidste efterår vendte tilbage til den teaterverden, han elsker, efter at han var blevet dømt totalt ude i 2009.

Refleksion 12-07-12: Lisbeth Zornig

12 Jul 2012

Sidste år stod formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen frem og fortalte, at hun selv var blevet seksuelt misbrugt som barn. Men kritikere mener, at hendes egen historie fylder for meget og stjæler fokus fra de børn, hun skal kæmpe for som Børnerådsformand.

Refleksion 12-07-11: Harald Børsting

11 Jul 2012

Hvad har LO's formand Harald Børsting lært af forløbet om de forliste trepartsforhandlinger? Det fortæller han om i dagens Refleksion.

Refleksion 12-07-10: Leif Hornshøj

10 Jul 2012

Forud for sidste valg opstod det lille protestparti Fælleslisten med én klar politisk sag: Nemlig at undgå sygehuslukninger i Udkantsdanmark. Længe så det ud til, at partiet kunne sætte sig på et par pladser i Folketinget - lige indtil Fælleslisten allierede sig med Kristendemokraterne. Og det var en brøler, erkender Fælleslistens formand Leif Hornshøj nu.

Refleksion 12-07-09: Helle Thorning-Schmidt

9 Jul 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har haft travlt det sidste halve år. Hun har skullet stå i spidsen for EU, samtidig med, at hendes regering har været midt i et usædvanligt hårdt politisk stormvejr. Jobbet som EU-formand er nu slut, og det har givet den danske statsleder tid til eftertanke.

Refleksion 12-07-06: Peter Sørensen

6 Jul 2012

Der blev vendt op og ned på Peter Sørensens liv, da Horsens borgmester Jan Trøjborg pludselig døde under et motionscykelløb for to måneder siden. Peter Sørensen var på stedet og forsøgte at redde partikammeraten, men før han kunne nå at se sig om, var han udpeget som Trøjborgs afløser.

Refleksion 12-07-05: Soluna Samay

5 Jul 2012

Kun 21-årige Soluna Samay har haft et begivenhedsrigt halvt år med op- og nedture. Hun vandt det Danske Melodi Grandprix, men måtte vende hjem fra det internationale Grandprix med en bundplacering i kufferten. 'Jeg har lært ekstremt meget både af sejren og nederlaget', siger den unge sangerinde.

Refleksion 12-07-04: Bente Sorgenfrey

4 Jul 2012

FTF-formand Bente Sorgenfrey ser tilbage på et dramatisk døgn i fagbevægelsen, hvor de højt profilerede trepartforhandlinger faldt på gulvet.

Refleksion 12-07-03: Lars Barfoed

3 Jul 2012

Håndtrykket mellem den konservative leder Lars Barfoed og den radikale leder Margrethe Vestager var den største nyhed i valgkampen i 2011. Det er blevet lidt misforstået, men har haft en betydning, siger den konservative leder i dag.

Refleksion 12-07-02: Mads Refslund

2 Jul 2012

Han var med til at udtænke konceptet for restaurant Noma og har selv drevet Michelin restaurant i København - men nu bor kokken Mads Refslund ved et tilfælde i New York og står bag menuen på et af byens mest omtalte spisesteder.

Refleksion 11-08-05: Imran Shah

5 Aug 2011

Taler om dødsstraf til homoseksuelle, om sharialovgivning og om selvmordsangreb er årsagen til den canadiske Imam, Bilal Phillips, er blevet nægtet adgang både i Storbritannien og Australien. Så da Imamen kom til Danmark i april var kritikerne der med det samme og arrangørerne Islamisk Trossamfund stod i skudlinien. Talsmanden for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, reflekterer over den hektiske weekend i april.

Refleksion 11-08-04: Kenneth Plummer

4 Aug 2011

Torsdag den 28. oktober 2010 kørte generaldirektør Kenneth Plummer på arbejde i DR Byen, som han så ofte havde gjort. Men det blev hans sidste som generaldirektør i DR. Ti måneder senere, ser Kenneth Plummer tilbage på sin dramatiske afsked med DR.

Refleksion 11-08-03: Niels Erik Nielsen

3 Aug 2011

Bankrøver og bestyrelseskonge. Det er bare to af de prædikater Niels Erik Nielsen har fået hæftet på sig. Han er også kendt som N.E. Nielsen. Det var ham, der sad som bestyrelsesformand i Amagerbanken næsten helt indtil den krakkede tilbage i februar.

Refleksion 11-08-02: Henrik Sass Larsen

2 Aug 2011

Igennem det meste af foråret var Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen omtalt i forbindelse med korruption og narkohandel omkring en restaurant i Køge, hvor han bor. Nu taler han om, at pressen bliver nødt til at udøve noget mere selvjustits, ellers må politikerne tage sagen op.

Refleksion 11-08-01: Lotte Leicht

1 Aug 2011

Menneskerettigheder er ukrænkelige. Men kampen for dem er til kritisk politisk debat. Også i Danmark. Dagens gæst er lederen af Human Rights Watch i Bruxelles - Lotte Leicht. Hun er ansvarlig for organisationens EU-afdeling og sætter flere spørgsmålstegn ved Europas egen troværdighed, når det gælder menneskerettigheder.

Refleksion 11-07-29: Leif Hornshøj

29 Jul 2011

Fra Vestjylland kom partiet Fælleslisten ind på den store scene forrige sommer. Med sygehuslukningerne som den altoverskyggende mærkesag satte partiet alt ind på at komme i Folketinget. I spidsen stod købmanden Leif Hornshøj - Der pludselig stod til at blive den afgørende faktor ved det kommende valg.

Refleksion 11-07-28: Ralf Hemmingsen

28 Jul 2011

Rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, kan sagtens - i refleksionens klare lys - se, at hjerneforsker Milena Penkowas arbejde på Danmarks førende forskningsinstitution nok kunne have været håndteret på en bedre måde.

Refleksion 11-07-27: Carsten Nøddebo

27 Jul 2011

Indtil for nylig har Realkredit Danmark ladet sig kreditvurdere år efter år af et af de mest indflydelsesrige kreditvurderingsbureauer i verden, Moody's. Men efter et skarpt udfald i sommer fik den administrerende direktør i Realkredit Danmark - han fyrede Moody's på gråt papir. Var det en klog beslutning, spørger vi ham om.

Refleksion 11-07-26: Søren Pind

26 Jul 2011

Oftest er toppolitikere ret forsigtige med hvad de udtaler sig om, og hvordan de gør det. Sådan er det ikke helt med Søren Pind. I dag er han minister for flere områder. Og han insisterer stædigt på retten til at sige sin mening.

Refleksion 11-07-25: Bendt Bendtsen

25 Jul 2011

Det konservative medlem af Europa-Parlamentet Bendt Bendtsen fortæller om forskellen på at være dansk vicestatsminister og lave love, som gælder for fem millioner mennesker, og så at være medlem af Europa-Parlamentet og lovgive for 500 millioner EU-borgere.

Refleksion 11-07-22: Kurt Lassen

22 Jul 2011

At kilder kan snakke frit uden at blive citeret, er et af de vigtigste midler, for journalister når skal finde den gode historie. Men i efteråret 2010 valgte journalist Kurt Lassen at bryde denne kildebeskyttelse efter at have snakket med DRs daværende genralirektør kenneth Plummer.

Refleksion 11-07-21: Klavs Bruun-Jørgensen

21 Jul 2011

Det seneste år har håndboldklubben AG København sat nye standarder for, hvilket show, der kan bygges op omkring en sportsbegivenhed. AG Københavns træner Klavs Bruun Jørgensen fortæller om, hvordan det er at være træner i en klub, hvor showbizz er i centrum.

Refleksion 11-07-20: Morten Lund

20 Jul 2011

I 2009 blev han erklæret personlig konkurs, i 2010 gældssaneret og nu i dag 2011 er den aktive iværksætter igen på vej frem i forretningslivet. Vi taler med 39-årige Morten Lund.

Refleksion 11-07-19: Pia Christmas Møller

19 Jul 2011

Denne gang er det løsgængeren Pia Christmas-Møller, der får lov at reflektere over de hektiske dage i maj, hvor hun lagde sidste og afgørende stemme til regeringens 2020-plan - og blev kritiseret.

Refleksion 11-07-18: KIIN/Libyen

18 Jul 2011

En af årets vigtigste hændelser har været krigen i Libyen, hvor Danmark har deltaget i forreste linie under FN-mandat for at beskytte civilbefolkningen i landet. Vi har talt med F-16 piloten, der ledede de første fire danske fly der deltog i Krigen.

Refleksion 11-07-15: Rasmus Kofoed

15 Jul 2011

Den danske kok Rasmus Kofoed vandt verdensmesterskabet for kokke 2011, som den første dansker nogensinde. Men samtidig måtte han sande, at den fornemme titel ikke gav stjernedrys over hans egen restaurant i København.

Refleksion 11-07-14: Anne Sophia Hermansen

14 Jul 2011

For knapt et år siden blev den kendte samfundsdebattør Anne Sophia Hermansen kørt i stilling som spidskandidat for Liberal Alliance i Københavns Omegns Storkreds. Man kandidaturen holdt kun i fire måneder - så måtte Anne Sophia Hermansen melde fra igen p.gr.a. stress.

Refleksion 11-07-13: Peter Schütze

13 Jul 2011

Efter 40 år i bankbranchen er Peter Schütze netop stoppet som administrerende direktør for Nordea i Danmark.

Refleksion 11-07-12: Lars Barfoed

12 Jul 2011

14. januar blev Lars Barfoed valgt til leder af Det Konservative Folkeparti. Dagen før var Lene Espersen trådt tilbage som formand efter nogle dramatiske døgn, hvor presset på hende var steget og steget.

Refleksion 11-07-11: Connie Hedegaard

11 Jul 2011

I dag virker en Global klimaaftale meget langt væk. Connie Hedegaard, der var Danmarks Klimaminister under COP15 i København i december 2010 reflekterer over topmødet og klimasituationen.

Refleksion 11-07-08: Lars Jensen

8 Jul 2011

Lundby Efterskole har lige afsluttet skoleåret og taget afsked med deres elever, men hvordan runder man et skoleår af, der har sat sig tragiske spor resten af livet. Det er snart fem måneder siden 13 elever og to lærer kæntrede i skolens Dragebåd på Præstø Fjord. Først nu har viceforstander Lars Jensen overskud til at reflektere over ulykken.

Refleksion 11-07-07: Hans Henrik Spangenberg

7 Jul 2011

Hans Henrik Spangenberg, der er Passagerchef hos SAS, var midt i det kaos der kom til at berøre 600.000 af SAS's passagerer i 2010, da den islandske vulkan Eyjafjallajökulls aske lammede store dele af flytrfikken.

Refleksion 11-07-06: Carsten Koch

6 Jul 2011

Når en virksomhed skal sælges eller overtages foregår forhandlingerne normalt i dyb diskretion. Derfor vakte det opsigt da direktør for en af storaktionærerne i Parken Carsten Koch mødtes med en russisk rigmandssøn i fuld offentlighed.

Refleksion 11-07-05: Hanne Agersnap

5 Jul 2011

SF-eren Hanne Agersnap studsede over en bemærkning og derfor ledte pressen på sporet af den sag om statsløse, som væltede integrationsministeren. Mette Gerlach, der havde talt med Hanne Agersnap fra SF.

Refleksion 11-07-04: Azza Khalil

4 Jul 2011

I 12 dage stod den dansk-egyptiske læge Azza Khalil midt i revolutionens centrum på Tahrirpladsen i Kairo. Her var hun sammen med tusinder af andre egyptere vidne til verdenshistorie, da Mubarak blev væltet.

Refleksion 10-08-06: Tine Aurvig-Huggenberger

6 Aug 2010

Hun har stået på sin ret til at få pension fra LO - selv om hun kun er 47 år. I dagens Reflektion har Mette Simonsen talt med Tine Aurvig-Huggenberger tidligere næstformand i LO. Nu er hun kommunikationschef i bureauet Prime Time Kommunikations.

Refleksion 10-08-05: Niels Engelbrecht

5 Aug 2010

Det har haglet ned over den katolske kirke med anklager om sex-misbrug begået af katolske præster. I dagens Refleksion har Maria Lyhne Høj snakket med talsmanden for den katolske kirke, Niels Engelbrecht - der har skulle styre den katolske kirke igennem bygen af anklager.

Refleksion 10-08-04: Joachim Bach

4 Aug 2010

"And the winner is" lyder det umiddelbart inden, man kan blive annonceret til den store ære at modtage en Oscar i Holywood. Og det var lige hvad der forJoachim Bach tidligere i år. DR Nyheders USA-korrespondent, Claus Fahrendorff, har mødt ham.

Refleksion 10-08-03: Per Ørum Jørgensen

3 Aug 2010

Dagens 5 minutters Refleksion er med folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen - valgt for de konservative, men nu skiftet til Kristendemokraterne. Per Ørum Jørgensen blev i februar taget for spirituskørsel. Det ændrede ham som menneske og politiker, fortæller han i dagens interview.

Refleksion 10-08-02: Per Ramsdal

2 Aug 2010

Sidste sommers store mediehistorie var irakerne i Brorsons Kirke på Nørrebro. 18. maj flyttede henved 70 irakere ind i kirkens krypt og boede i næsten tre måneder, indtil politiet ryddede kirken den 13. august. Dagens gæst i Refleksion er Brorsons-kirkens præst, Per Ramsdal.

Refleksion 10-07-30: Henrik Bjerre Nielsen

30 Jul 2010

Da det hele brændte på, og finanskrisen for alvor satte ind - sagde hans hjerte stop. I dagens Reflektion har Mette Simonsen talt med Henrik Bjerre Nielsen tidligere direktør for Finanstilsynet. Nu er han direktør for statens hospice for nødlidende banker, Finansiel Stabilitet.

Refleksion 10-07-29: Flemming Østergaard

29 Jul 2010

Han regerede Parken i 13 år. Løvekongen oplevede storhedstid - og så faldt han. Maria Lyhne Høj har i dagens refleksion mødt Flemming Østergaard til en snak om at forlade sit hjertebarn.

Refleksion 10-07-28: Christian Winther

28 Jul 2010

Det er fem år siden, New Orleans blev ramt af orkanen Katrina. Nu har olie-katastrofen ramt Louisiana, Gulf-kysten og New Orleans - alligevel er kultur-byen ved Mississippi-floden en magnet for musikere. Christian Winther er en dansk saxofonist, der kom til Mississippi i 1997 - og bor der stadig. Steffen Gram har talt med ham om musikken, samfundet og en usikker tilværelse.

Refleksion 10-07-27: Mette Frederiksen

27 Jul 2010

Socialdemokraten Mette Frederiksen kom i maj i stormvejr, da hun erkendte at hendes datter går på en privatskole. For fem år siden angreb hun nemlig forældre, der gjorde netop det.

Refleksion 10-07-26: Laurits Rudebeck

26 Jul 2010

I fjorten dage var hans kommune centrum for en landsdækkende debat om vilkårene i udkantsdanmark. Tønder kommune i det vestlige sønderjylland blev eksemplet på alt hvad der er gået galt med udviklingen i landdistrikterne. Tønders borgmester, Laurits Rudebeck, er hovedperson i dagens afsnit af Refleksion.

Refleksion 10-07-23: Jens Moberg

23 Jul 2010

or halvandet år siden forlod han sin toppost i Microsoft. I stedet skulle han stå i spidsen for at indføre elbiler i Danmark. I dagens reflektion har Mette Simonsen talt med Jens Moberg, administrerende direktør i elbilselskabet Better Place, som fortsat tror på, at elbiler vil fylde gadebilledet allerede om halvandet år.

Refleksion 10-07-22: Madeleine Dupont

21 Jul 2010

For flere år siden medvirkede curlinglandsholdsspilleren Madeleine Dupont i en nøgenkalender for at støtte curling sporten i hele verden men regnede ikke med, at både den danske og udenlandske presse ville få øjnene op for kalenderen lige før vinter-OL i Canada i år.

Refleksion 10-07-21: Jeppe Tranholm Mikkelsen

21 Jul 2010

Er Kina på vej til at blive verdens næste supermagt? Og skal vi frygte dem? I dagens Refleksion skal vi møde Danmarks EU-ambassadør i Bruxelles Jeppe Tranholm Mikkelsen, der i maj vendte tilbage til Europa efter tre år i Beijing.

Refleksion 10-07-20: Jakob Axel Nielsen

20 Jul 2010

Som mange danskere også har prøvet det i året, der er gået, oplevede det konservative folketingsmedlem Jakob Axel Nielsens i februar at få en fyreseddel. Han måtte pakke sine ting og forlade Sundhedsministeret.

Refleksion 10-07-19: Else Smith

19 Jul 2010

Rapporter om en særlig ondsindet influenza væltede ind sidste sommer. Skrækscenarier talte om tusinder af døde, men generelt tog danskerne den med ro. Midt i orkanens øje Else Smith, centerchef i Sundhedsstyrelsen, hun er gæst i dagens Refleksion.

Refleksion 10-07-16: Tom Knutzen

16 Jul 2010

Sidste efterår havde han store forventninger til Klimatopmødet i december. I dagens reflektion har Mette Simonsen talt med Tom Knutzen, topchef i Danisco. Han har fundet optimismen frem igen efter et skuffende resultat ved Cop15.

Refleksion 10-07-15: Jon Stephensen

15 Jul 2010

Han blev kaldt Danmarks mest succesfulde teaterdirektør. Gasværket oplevede den ene publikumsfremgang efter den anden med ham ved roret. Maria Lyhne Høj har talt med Jon Stephensen, der var på toppen af sin karriere - og så blev han fyret.

Refleksion 10-07-14: Vivi Heelsberg

14 Jul 2010

Et af de store emner i år har været blokaden af Gaza og forsøget på at bryde den. I dagens refleksion har vi har talt med den danske Røde Kors-sygeplejerske Vivi Heelsberg, som var i Gaza under forårets dramatiske begivenheder.

Refleksion 10-07-13: Lykke Friis

13 Jul 2010

Kun få uger inden COP15 sidste år blev Lykke Friis udnævnt som Klima - og Energiminister. I dagens Refleksion taler Mie Tast med Lykke Friis om at springe ud som politiker og minister. Og så på samme tid.

Refleksion 10-07-12: Esther Jakobsen

12 Jul 2010

Udkantsdanmark, et sygehus i Gødstrup og Fælleslisten er i dag begreber, mange danskere er fortrolige med. I Dagens Reflektion møder vi kvinden bag oprøret fra den vestjyske udkant, 59 årige Esther Jakobsen fra stationsbyen Hvidbjerg på Thyholm, nord for Struer.

Refleksion 10-07-09: Peter Straarup

9 Jul 2010

Da Finanskrisen ramte med fuld styrke i efteråret 2008 var bankens slogan "Gør det du er bedst til, det gør vi". Siden har underskud og store tab fået banken til at droppe slogannet. I dagens reflektion har Mette Simonsen talt med ordførende direktør i Danske Bank, Peter Straarup om, hvad han har lært af Finanskrisen.

Refleksion 10-07-08: Nora Christiansen

8 Jul 2010

Lea Carina Frederiksen taler med Greenpeace-aktivist Nora Christiansen, der ulovligt trængte ind på Christiansborg for at råbe politikerne op.

Refleksion 10-07-07: Thomas Ubbesen

7 Jul 2010

Jordskælvet i Haiti i januar var en af de værste naturkatastrofer nogensinde, og DRs Thomas Ubbesen dækkede den i flere omgange. I dagens refleksion har Michael S. Lund talt med Thomas Ubbesen om menneskets evne til at ignorere elendigheden.

Refleksion 10-07-06: Thor Möger Pedersen

6 Jul 2010

Thor Möger Pedersen er SF´s nye næstformand. Han blev valgt til partiets landsledelse på landsmødet i april og blev så senere af landsledelsen valgt som næstformand.

Refleksion 10-07-05: Jens Tranum Kristensen

5 Jul 2010

Han lå fem døgn under Haitis murbrokker efter det store jodskælv i januar, to døgn længere, end eksperterne troede, det var muligt at overleve. Jens Tranum Kristensen er dagens gæst.

Lyt til

Hent Refleksion som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du tre muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Refleksion

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.