Giv dig rig
Religionsrapport 18. januar 2010 kl. 13:03
på
P1
Giv dig rig - Sådan lyder navnet på ti teser og et helt nyt projekt, som seks kirkelige organisationer står bag.
Projektet vil opfordre til større social og miljømæssig retfærdighed både blandt politikere og kirkens egne folk.
Politikere har ikke patent på at snakke klima, social uretfærdighed og nødhjælp. Kristne har et særligt ansvar for at tage vare på verden og sørge for en retfærdig fordeling af verdens ressourcer.
Sådan lyder parolen fra de seks kirkelige organisationer, som står bag projektet:
-
Luthersk Mission,
-
Evangelisk Luthersk Mission,
-
Indre Mission,
-
Kristeligt Forbund for Studerende,
-
Menighedsfakultetet og
-
Dansk Bibel-Institut.
Giv dig rig skal køre hele år 2010 og som det første har de netop udgivet et hæfte, der præsenterer "Ti teser fra kirken om velstand, velfærd og ansvar".
På den måde håber man at kunne være med til at skabe nye og mere menneskelige værdier i dansk politik.
Men er det kirkens opgave at blande sig i fordelingspolitik og er det overhovedet muligt for kirken at få indflydelse på værdipolitikken i en tid, hvor mange ønsker politik og religion skarpt adskilt?
Religionsrapport har spurgt en række politikere på Christiansborg om deres reaktion på udspillet og inviteret Dansk Folkepartis Jesper Langballe og generalsekretær for Luthersk Missionsforening Jens Ole Christensen til debat.