preload loader
Moske

© Stock.xchng

 

Kristendom er en minoritet i Tyrkiet - bliver den det også i Europa?

Religionsrapport 16. august 2010 kl. 13:03 på P1

Tyrkiets kristne minoritet udgør under 1 procent af landets befolkning. Alligevel er kristne menigheder, præster og biskopper gennem de seneste år blevet udsat for voldelige angreb fra nationalistiske unge.

Nationalisterne anser de kristne for en trussel mod den tyrkiske nation, og også blandt moderate tyrkere er det en udbredt opfattelse, at for at være tyrker skal man være muslim. Den holdning er en af årsagerne til, at især etniske tyrkere, der konverterer til kristendommen, bliver udsat for mistænkeliggørelse, had og forfølgelse. De bliver beskyldt for at ville splitte den tyrkiske nation - og mistænkt for at være agenter for CIA!

Og hvordan oplever de kristne deres position som mindretal? Hvorfor er national identitet og islam så tæt forbundet i det sekulære Tyrkiet? Hvilken rolle spiller islamisterne og den islamisk baserede AKP-regering?

Religionsrapport tager til gudstjeneste i en evangelisk menighed i Istanbul og besøger sortehavsbyen Samsun, hvor lederen af en lille evangelisk menighed insisterer på at fortsætte arbejdet trods dødstrusler og kidnapningsforsøg. Og vi taler med den politiske kommentator Mustafa Akyol om den historiske baggrund for de aktuelle spændinger - og fremtidsudsigterne for minoriteter og majoritet i Tyrkiet.

Kristendom er stadigt den største religion i de langt de fleste europæiske lande, men hvor længe?

Den egyptisk-fødte italienske journalist og politiker og tidligere muslim Magdi Christiano Allam, der konverterede til kristendommen for i 2008, mener at Europa nærer et skæbnesvangert had til sine egne kristne rødder og er ved at gøre sin egen religion til en minoritet. Magdi Allam mener, at et Europa, der ikke bygger på kristendommen, er alt for let et bytte for radikale islamistiske kræfter. Religionsrapport har været i Rom og har talt med Magdi Allam om Europas åndelige og politiske fremtid.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Iben Thranholm

Medvirkende:

Behnan Konutgan, Mustafa Akyol, Orhan Picaklar, Magdi Christiano Allam.

 
 

Temaer og links

I forlængelse af tv-programmer har DRs Tro-redaktion produceret en række temaer. Her kan du læse om hinduismen, buddhismen, pinsebevægelsen m.fl.

 

Tirsdag kl. 11.30

 

Onsdag kl 2.03, lørdag 00.30 og søndag 7.30 og 19.03 på digital radio

 

Få Religionsrapport som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Mennesker og tro

 

Seneste fra Eksistens

 

Seneste Radiogudstjenester

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Religionsrapport > udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.