Selvmord for religiøs frihed

• Hør udsendelse   (31:59)

Tibetanerne oplever, at deres identitet og kultur er under stærkt pres fra kinesisk side. 20 munke har det seneste år sat ild til sig selv i protest mod det, de beskriver som den kinesiske besættelse af Tibet.

Så sent som i går satte en 19-årig tibetansk munk ild til sig selv på åben gade i byen Aba i provinsen Sichuan. I sidste uge demonstrerede hundredvis af munke mod den kinesiske undertrykkelse.

Især tibetanernes religion og forholdet til deres åndelige leder, Dalai Lama, udgør de helt store knaster i forholdet mellem de to parter. Kina svarer igen på demonstrationerne med flere sikkerhedsstyrker og et strammere greb om Tibet.

Religion vigtigst
- Tibetanerne bliver nød til at udøve deres religiøsitet, ellers falder deres tilværelse sammen som mennesker og som samfund, fortæller Jesper Østergaard, Tibet-ekspert ved Aarhus Universitet.

Tibetanernes identitet og selvforståelse bygger på den tibetanske buddhisme, og det har kineserne svært ved at forstå.

- I kinesernes selvforståelse er de kommet med moderniteten og en meget stor økonomisk vækst til Tibet. Men på trods af det, har tibetanerne stadigvæk holdt fast i deres identitet som religiøse mennesker og som tibetanske buddhister. Den materielle udvikling ikke har kunnet overtage det religiøse verdensbillede, og det har kineserne haft svært ved at forstå, fortæller Jesper Østergaard om tibetanernes forhold til deres religion.

Før Kina invaderede Tibet, udgjorde landets religiøse institutioner det offentlige system. De buddhistiske klostre var hovedaktører i samfundet, hvor tibetanere for eksempel kunne søge lægehjælp, økonomisk hjælp og skolegang.

- I dag spiller klostrene en langt mindre rolle i Tibet, fordi kineserne selv kom med et skolesystem, banksystem og så videre. Så mange af de roller og funktioner som klostrene før havde, har kineserne overtaget. Men religion fylder alligevel meget hos tibetanerne, for man ville ikke kunne forestille sig ikke at være religiøs. Hele deres selvforståelse bygger på en buddhistisk selvforståelse. 

Åndelighed en trussel
En anden forklaring på den stålfaste tro i Tibet, er skabelsesmyten. Ifølge myten har alle tibetanere et fælles ophav og er derfor forenet. Blandt andet derfor har Dalai Lama stor betydning for landet. 

- Tibetanerne har en del af Dalai Lama i sig selv. Tibet er hans hus, men nu er han rejst væk eller flygtet, og så huset er tomt. Derfor ønsker de, at han skal komme tilbage. For et hus uden vært er bare et tomt hus, siger Jesper Østergaard.

Men Kineserne frygter, at Dalai Lama og de religiøse institutioner i Tibet vil få for stor politisk magt, hvis han vender hjem til Tibet. Derfor er der ingen udsigter til at Dalai Lama, som i dag er over 80 år gammel, kan vende hjem til sit hjemland. Og det skaber stor frustration i landet, som blandt er kommet til udtryk ved munkenes ofring af sig selv, som Jesper Østergaard beskriver munkenes egen opfattelse af selvmordene. 

Religionsrapport stiller i dag skarpt på Tibet og undersøger, hvordan den unikke, tibetanske identitet er uløseligt forbundet med den tibetanske buddhisme.